Anders Nielson Wiborg (abt. 1650 - 1718)

Born about 1650 in Norway [uncertain]

Descendants

Died 10 Oct 1718 at about age 68 in Kongsvinger, Norge

Problems/Questions Profile manager: Jim Wiborg [send private message]

This profile is part of the Wiborg Name Study.

Biography

Anders Nielsen Wiborg (~1650 - 1718) was the fourth commander of the Christianfjeld fortress in Elverum municipality, Hedmark, Norway. He commanded from 15 January 1717 until his death at Kongsvinger during the Great Northern War on 10 October 1718.

Anders became a second lieutenant (Fændrik or Fenrick) in the Oppland National Infantry Regiment in 1678 (and probably as early as 1675^[1]). This would place his birth about 1650 or earlier. There were two kinds of second lieutenants at the time: the first was called Fenrick and the second Sekondløytnanat. He became a Sekondløytnanat in the Fåbergske Company in 1682. He became a First Lieutenant in 1685. In 1697 he was promoted to Lieutenant Captain in the South Hedemark National Guard Company. Later that year he became Captain and commander of the Osterdal Company, which was sent to Denmark in 1714 under orders of the Danish King. This was to celebrate the union of Norway & Denmark.

Carl the 12th of Sweden (Karl XII av Sverige) attacked Norway in the summer of 1716; the attack had been expected for a long time. On 15 January 1717 Wiborg returned to Norway, was promoted to Major and named Commandant of Christiansfjeld. His death at Kongsvinger in 10 October 1718 occurred only shortly before Charles XII of Sweden’s death on 30 November 1718, in the siege trenches of the Swedish assault on the Norwegian fortress at Fredriksten.

Anders Wiborg was married twice. His first marriage was to Margrethe Petersdatter Skridshol of Ringsaker Parish, Hedmark County, who bore him eight children. His second marriage was to Margrethe Madfeldt of Romedal Parish who bore him seven children. He also maintained a mistress.

Anders Wieborg is listed as a nephew-in-law (i.e., his wife was the niece of the decedent) for a probate recorded on 8 July 1690 covering Eik, Vardal, Toten, Vardal & Biri, Oppland, Norway.^[2]

Military service

Probable early service

At the beginning of his military career, Anders Wiborg likely had experience as an enlisted soldier and non-commisioned officer. Two pieces of evidence support that:

• 1662 - Regiment-drummer Anders Wiborg on Bornholm isle is paid 24 rd^[3]
• 1665 - Anders Wiborg is a soldier in the Copenhagen garrison.^[4]

Confirmed commissioned service

Anders Nielsen Wiborg became "Fenrik" serving in Opland's regiment in 1675. Finne-Grønn informs us that the first commandant at the fortifications that later became Kristiansfeldt fortress was Jacob Michelet of the Oplandske Regiment. In 1675 Michelet arrived with a company, including 1 lieutenant named Jonas Aagaard, one fænrik named Anders Nielsen Wiborg (who later became commander of Christiansfeld himself (15 January 1717 - 10 October 1718), 1 Master Sergeant, 2 Sergeants, 4 Corporals, 10 senior soldiers, 2 drummers and 115 common soldiers.^[5]

Den norske haers officerer - 1618-1814 records Anders Nielsen Wiborg's service as:

• Fenrik with the Oplandske national regiment - 1678^[6]
• Second lieutenant with the Oplandske national regiment's Fabergske company - 1/1/1682^[7]
• First lieutenant with the Oplandske national regiment's Fabergske company - 17/3/1685 (Alternate reference:^[8][9])
• Lieutenant captain with the Oplandske national regiment's South Hedemarkske active company - 21/12/1697 (Alternate reference:^[10][11])
• Captain and commanding officer for Oplandske national regiment's Østerdalske company - - 17/9/1698
• Commanding officer of the company from the Oplandske national regiment sent to Denmark by order of the king dated 2/12/1714
• Major and commandant at Christiansfjeld fortifications - 15/1/1717
• Dead 10/10/1718 at Kongsvinger^[12]

Finne-Grønn records Anders Nielsen Wiborg became a Second Lieutenant in 1682, First Lieutenant in 1686, Lieutenant Commander on 21 December 1697, Captain and leader of Østerdal's company on 17 September 1698 and Commander at Christiansfjeld from 15 January 1717 until his death 10 October 1718.^[13]

When king Christian V traveled in Norway in 1685 , he visited the fortification at Elverum, which was then only a small fort with a low wall around it. The fort was renamed Christiansfjeld by royal decree and was upgraded. A 63 by 95 meters fortification was established with a round tower built to house cannons capable of firing in all directions added. The fortifications included blockhouses, warehouses and a magazine. In 1709 the fort was further upgraded to encompass an area of 170 by 220 meters and in 1716, ramparts and battlements added. When Wiborg took command Christiansfjeld fort had 264 men. As part of this increase in staffing, Anders Nilsen Wiborg, who had been serving in Copenhagen, returned to Norway on 15 January 1717 as Major & Commander of Christiansfjeld. This number was reduced in late 1718, first to 160 and finally to 100 men, as men were redeployed to Kongsvinger fortress (90 km downriver from Christiansfjeld) to address Karl XII of Sweden’s attacks at to the south.^[14][13]

Related Comments

Several officers with the surname Wiborg or Viborg served in Norway at the period immediately prior to or concurrent with Anders Neilsen Wiborg. Although no relationship has been indentified and this may be coincidental, a short discussion is included here.

Lieutenant Colonel Jonas Olufsen Budde, (1644 – 1710) served in the Norwegian Army as an officer of the Fredrikstad Fortress garrison from 1676 through 1681 & was the commanding officer of Christiansfjeld fortress in Elverum from October 24, 1684 to February 2, 1688. Jonas Budde was married in 1670 in Fredericia, Denmark with Alhed Nilsdatter Wiborg, born 29 September 1633 in Malmø, Denmark (modern Sweden); she was the daughter of Malmø mayor (borgermester) Niels Wiborg and Karen Hendrichsdatter Franche.^[15] Alhed Nilsdatter Wiborg and Anders Nilson Wiborg almost assuredly knew one-another, as Anders Wiborg was stationed at Elverum while Colonel Budde commanded the Christiansfjeld fortress there. It has been suggested that Alhed Nilsdatter Wiborg and Anders Nilson Wiborg were siblings and that Anders "came into the country" with Lieutenant Colonel Budde; this remains to be confirmed.

Anders Neilsen Wiborg first served as a "Fenrik" serving in Opland's regiment in 1675. Finne-Grønn informs us that the first commandant at the fortifications that later became Kristiansfeldt fortress was Jacob Michelet of the Oplandske Regiment.^[16] From 1 May 1647 to 1 December 1649 we find Lieutenant Henrich Henrichsen Viborg and Captain Poul Michelet in the first squadron of the Akershus Regiment of the Norwegian army. Henrich Henrichsen Viborg was promoted to captain in company in that squadron from 1 January 1649 to 1 December 1649.^[17] Captain Poul Michelet assumed command of the Gudbrandsdalske Company in the Akershusiske national infantry regiment from 1649 - 1657 ^[18] and the North Gudbrandsdal company from 1657-1660.^[19] Premier Lieutenant Jacob Michelet assumed second-in-command of the Hedemarkske Company in the Akershusiske mational infantry regiment from 1649 - 1653.^[20] Lieutenant Jacob Michelet served with the garrison forces Sondefjeldes in 1657-1658.^[21] Captain Jacob Michelet is in charge of the South Hedmark company of the Opplandske national infantry regiment in 1658-1660^[22] and the Solor and Osterdal company from 1660-1675.^{[23][24][25][26]} In 1676 we find Captain Henrick Wiborg serving as a company commander in Coucherons national infantry regiment. It has been suggested that Captain Henrick Wiborg was somehow related and had some role in placing Anders Nilson Wiborg in Captain Jacob Michelet's company; this remains to be confirmed.

Family life

Anders Nielsen Wiborg's first wife Margrethe Pedersdtr. was the daughter of Peder Larsen Skridshol in Ringsaker, whose brothers were Thomas Larsen Tanberg in Norderhov and Jens Larsen Hval in Trondhjem. She died at Farberg in Ringsaker and left 8 children as stated in the probate record dated 29 November 1699; the estate had a value of 1303 riksdaler.^[13]

His second wife was Margrethe Madfeldt, a priest's daughter from Romedal, and with her he had 7 children; she sold her farm Hørsand to her relative Frantz Cold in 1732.^[13]

Marriage to Margrethe Pedersdtr Skridshol

Lieutenant Anders Nilsen Wiborg bought Faaberg farm in Ringsaker in 1679.^[27] Presumably he was married to Margrethe Pedersdatter Skredshol shortly before this as his oldest daughter was born in 1676.

Anders Nilsen Wiborg's first wife, Margrethe Pedersdatter Skredshol, died at Farberg, Ringsaker in 1699.^[28]

The settlement of Anders Nilsen Wiborg's estate (probate) on 28 January 1719 provides a list of children by his first wife Margrethe Pedersdattr Skredshol^[28]:

1. Nils Wiborg, captain lieutenant with the most high-born Colonel von Wæstes cavalry regiment.
2. Johan Wiborg, first lieutenant with the foot guards in Colonel Z. Walter's regiment.
3. Anna Wiborg married to Knut Olsen Sveinnæs of Biri Parish (Oppland). He was in possession of Sveinnæs.
4. Maren Wiborg, married to Seignior Jens Knudsen, residing on the sound in Laurviken (Larvik, Vestfold).
5. Sofie Wiborg, deceased, but gave birth while married to Lieutenant Nils Log (Loeg) with the Trondhjem Regiment - 2 sons & 2 daughters
6. Guriane Wiborg, married to customs officer Seignior Tore Andersen Tønder. Residence at Valderhaug near Lundemo in Bergenhus diocese (district).
7. Marie Wiborg, deceased, but mother with Mons Carlsen, who resided at Kongsberg, one son named Carl Monsen who was about 5 years old. Her former guardian was Peder Olsen Simenstad, of Ringsaker.
8. Margrethe Wiborg, a minor. On her behalf, Hans Pedersen Skredshol, who was her maternal uncle, was present. Similarly for the later part of the meeting, Peder Hansen.

Marriage to Margrethe Madfeldt

Anders Nilsen Wiborg's 2nd wife, Marthe Johansdatter Modfeldt, was daughter of minister Johan Borchersen and his wife Mette Nilsdatter Hover.^[28]

Children by his second wife include^[28]:

1. Mette Margrethe Wiborg, 18 years old.
2. Christian Wiborg, 16 years old.
3. Catrine Hedvik Wiborg, 13 years old.
4. Alette Margrethe Wiborg, 12 years old.
5. Lovise Wiborg, 9 years old.
6. Anne Wiborg, 8 years old.
7. Fredrik Wiborg, 4 years old

Residences & property

Captain Anders Nilsen Wiborg bought Ommang 30 March 1699 from Dorthe Olsdatter, who was daughter of the deceased Ole Torgeirsen Ommang. The farm was sold by Captain Wiborg on 3 January 1702. It appears that Wiborg had purchased the farm in its entirety in the 1647 land tax register, with a tax valuation of 9 hides for land rent. In any event Wiborg sold part of the farm in 1702. A deed transfered ownership to Iver Ommang; the portion was 4 hides, of which Løten church leased 3 hides. A second deed went to Mikael Pedersen, who was named as “sheriff’s deputy and representative here at the farm.”^[29][30]

Research by GS Wiborg shows that Anders Nilsen Wiborg purchased the farm Hørsand in Romedal while continuing to own Farberg in Ringsaker. Farberg served as a pledge against a mortgage on 23 February 1714.^[31] Lieutenant Captain Nils Andersen Wiborg, as the oldest of his father's total of 15 children still living after their father's death in 1718, exercised his odelret^[32] and rather than occupying the land, chose to borrow another 300 riksdaler from Lars Fredriksen Farberg and ultimately to sell the farm (1 skippund^[33] grain and 2 hides) along with the subfarm , Lille Snilsberg (3 skilling^[34]) for 1400 riksdaler in 1722.

Hørsand was purchased in the early 1700's.^[30] GS Wiborg's review of the documents at the State Archive at Hamar show that the Captain Wiborg purchased the Hørsand farm on 25 June 1701 and owned the farm until his death 10 October 1718. Thereafter his widow, Margrethe Madfeldt, owned and occupied the farm until 24 April 1731. At that point she sold it to Franz Isachsen Cold. The Hedemark bailiff account for 1711 mentioned that the occupant at the farm, Captain Wiborg, owned 4-½ hides of Hørsand. 1-1/2 hide is owned by the crown. Ulvset meadows with a value of 1/2 hide in tax and owned by Løten church was also a part of the used land of Hørsand.^[30][35]

Probate

Probate held on Hørsand farm January 28th 1719 Skifte etter Anders Nilsen Wiborg ble avholdt 28. januar 1719 på dragongården Hørsand i Romedal:^[36] Hieronimus Jensen Sorenschriver Over Hedemarchen, Giør witterligt at Anno 1719 dend 28 Januarij, eftter høgEdle og welbaarne Hr. GenneralLieutnant Lützous Resolution paa afgangen Major og Commendant Wiiborgs Enchefrues til hannem udgifne og eftterstaaende Memorial, udj overværelse af welEdle og welbyrdige Guarnisons Lieutnant Uldrich Frederich Timmermand holdet Registering og wurdering paa dragun gaarden Hørsand udj Romedals præstegield over hvis formue forrefantes, eftter welbemt Hr. Major og Commendant Wiiborg, og falder til deele naar den bortschyldige gield, [tre uleselige ord], først bliver afkortet imellem hans eftterlatte Enkefrue welbyrdige Marte Hansdatter Matfeld, og Hr. Commandantens børn med forige frue afgangne Margrette Pedersdatter, aufled som Elste Søn, welEdle og welbyrdige Niels Wiiborg Capitain Lieutnant under høgEdle og welbaarne Hr. obriste von Wæstes Cavallerie Regiment, anden Søn welEdle og welbyrdige Johan Wiiborg premier Lieutnant wed fod Garden under Hr. obriste Walters Regimente, ældste datterer Anna Wiiborg giftt med tilstedeværende Knud Olsen Svennæs af Birj præstgield, 2de datter Maren Wiiborg giftt med Seig. Jens Knudsen boende i Laurvigen wed Sundstædet, Sophie Wiiborg død og auflet udj Egteschab med Hr. Lieutnant Niels Log, som er under det Trundhiemsche Regimente 2de Sønner og 2de døttrer. 4de datter Guriene Wiiborg giftt med Toldbetienter Seig Tore Andersen Tønder boende paa Walderhoug ved Sundmøer i Bergenhuus stiftt i Sundmøers fogderie, 5te datter Marie Wiiborg, død og aufled med Mons Carlsen, som opholder sig paa Kongsberg, een Søn Nafnlig Carl Monsen wed 5 aars hendes formynder ere eftter forige skifttebref Peder Olsen Simenstad af Ringsagger Sogn og 6te fsyyrt Jomfrue Margrette Wiiborg umyndig, paa hendes weigne som formynder tilstædeværende hends Moderbroder Hans Pedersen Skridshoel med sin Søn Peder Hansen fra Ringsagger præstgield, Saa vel med Idsige frue aufled Monsr Christian Wiiborg 16aar, Friderich Wiiborg 4 aar, Jomfrue Mette Margrette Wiiborg 18aar, Chatrine Hedevig Wiiborg 13aar, Alletha Margrette 12aar, Lovise Wiiborg 9aar og Anne Wiiborg 8aar. Paa Enchefruens og disse umyndige børns weigne som laugværge Halvor Olsen Grunset af Leuten Sogn saa var og tilstæde Lensmanden her af Sognet Gunder Olsen med vurderingsmænd dragun bønder Anders Melbye, Christopher Freming, og lægsbønder Rasmus Huuse, og Olle Irstad, Laugværgen indgaf Deres Excellense Hr. Genneral Lieutnant Lützous foranstaltning, om dette skifttes holdelse ord eftter andet,

Deres Excellence høybaarne Hr. Genneral Lieutnant Lützow Naadigste Herre Saasom ders Excellence forhen er widende, at forige Major og Commendant paa Christiansfield Anders Wiiborg min Sl. Mand afwigte dend 10de Octobr wed døden afgich, hvorfor Jeg strax eftter paastaaende maatte qvittere Commendantens wærelser, og det lidt bohave[?] Jeg der hafde i hast forfløtte ned og intant førd til min liden gaard paa Hedemarchen hvor de andre mine faae effecter war bestaaende, Men som Jeg Da som en fattig Raadløs Enche, iche widste hvorledes Jeg mig udj saadan min tilstand schulde forholde, loed Jeg giøre begiering til Sorenschriveren her paa Hedemarchen Hieronimus Jensen at hand samme min liden Sterfboe wilde Registere hvor fra hand undslog sig med forundring, at min Sl: Mand hafde været Melitair, og derfore ej dependeret af hans Jurisdiction hvorfor Jeg er høylig foraarsaget, for deres Excellence saadant at bekient giøre, saasom høywigtige aarsager mig dertil driver thj foruden mangfoldige Kongelig Rustmænd[?], fattige som fogden med største Nidkierhed, paadriver i Særdeles i disse vanskelige tider til Hans Mayt: interesse findes der i sterfboet nu stor gield og witløftighed saa hverchen Jeg eller den fattig Mands eftterlatte 2de kul børn som er 15 i tallet kand eftter giorde skifttes forretning, hvor meget at wente I Sær vil der og velhaftes med samme forretning, at der kan wides hvem gaarden worder ejende, saasom den er Assigneret gammel dragun qvarteer at i fald hesten enten skulde falde, eller blive Casseret mand da widste hva der nu anden skulle anskaffe saasom der for mig nu meget fattig Enche, i denne min tilstand er gandsche u-witterligt, og Kongens tienste der over maatte blive forsaumet hvorfor Jeg er ydmygst bønfalden til deres Excellence, der enten wilde deputere nogen af officerer, som Sterfboet kan Registere, og snareste mueligst skifttet forwalte, eller om de for den Ringe tilstand Sterfboet er udj, og derfore ej behøver at u-mage deres Excellence med dets forsiuning, som og wilde falde mig til større omkostning, wilde Remittere det til fornefnte Sorenskriver, at hand sig det kunde paatage. Om Mueligt er wil Jeg same tiden lider iche laugopsættelse for ovenmælte aarsager. Naadigste betenchende og Resolution allerydmygst beder om forladelse, for min dristige dog høyværdige anmodning, Jeg forbl. – Deres Excellence Høybaarne Hr. Genneral Lieutnant Min Naadige Herres allydmyge tienerinde Marta Sl. Major Wiborgs Hørsand i Rommedahl sogn dend 7 Decemb et. 1718 –

Paa forestaaende Reqvisition er Commendent paa Christians field Major Winche beordret at ordinere een Officier af hans underhavende Garnison, som tillige med Sorenschriveren paa Hedemarchen Hieronimus Jensen indbemt: skiftte kand bruge til Rigtighed hvor til alt saa Reqvirenten i saa fald sig haver at addressere, datum hovet qvarteret paa Maass dend 14 decembris 1718 – B: H: Lützow –

Boets Løsøre da befinder til Summa=373 Rd 3 ort, fæstegods gaarden Hørsand er eftter fremlagde schiøde af Christopher Christophersen Skiøtteren, dend 25 Junij 1701, solt til Sl. Major Wiiborg af schyld 4 ½ huuder, med bøxsel over 1 ½ huud udj Ulseet øddegaard imod Capital 400 Rd, men som gaarden siden er næsten af nye opbygged estimeres den nu for 600 Rd til sammen boets Løsøre og fæstegods= 973 Rd 3 ort. Og som dette schiftte ej endnu kan sluttes, baade fordj at arfvingerne ei er tilstæde heller til denne Registerings holdelse, som de var langtværende, derom kunde give denne eftterretning om tidens berammelse, saa er og en del Creditorer end nu iche med deres fordringer Indkommen til Rigtighed formedelst de ere til Trundhiem ud Marcherede med Armeen og endelig foregiver Enchefruen at hendes Sl kiereste paa sin Gagie haver en temmelig del til gode hos deres Kongl. Mayts som hun formidle schifttet kand sluttes, faar hos Genneral Commissariatet giøre anfordring, om at faae til muelig slutning til den 10 Octob. og saa fremst den paaventende afreigning foruden kand indkomme og dend blivende arfinger kand møde schal skiftte og des forinden komme til fuldkommen Rigtighed, imidlertid forelægges herved Enchefruen med sin Laugværge at paadrive at de fornødne Liqvidations Reigninger med endeel af Creditorene bliver fordeligst forfærdiget saaledes at de udj schiftte Rætten kand blive antagelig, og behager Enchefruen med Løsøred at have indseende, samme vj beschadiget blive hvor af saa meget som hans holdninger iche giøres nødig er bleven paa Cammered over dagligstuen opsat, under Lieutnantens og voris forføygning –

Anno 1719 dend 10 October paa gaarden Hørsand eftter seeniste opsættelse fra 28 Januarij foretaget Schiftte paa emmelte Hørsand, eftter at derom er udgaaet placater til wedkommendes eftterretning, som ved Kircherne ere bleven aflæste og skrivelser til de bortværende arfvinger at de sig til i daug wilde indfinde, udj overværelse af welErmelte Hr Lieutnant Timermand – Paa Enchefruens veigne som Laugværge Halvor Olsen Grimsæt saa var og tilstæde Lensmanden Gunder Olsen med sist anfærte worderingsmænd – Saa war og tilstæde Knud Olsen Svennæs som haver Elste datter til ægte og Peder Hansen Skridshoel, samt Mons Carlsen som haftt til ægte Sl Marie Wiiborg at denne berammede tider bleven de hosværende arfwinger bekient som dog endeel iche møder, eller nogen paa deres veigne har beschiched om endschiønt schifttet, saa lenge er bleven opsat, som nu iche lenger kand schee formedelst Creditorerne som nu er tilstæde, og deres kraf paastaar forlanger. Saa frasiger og Enchefruen med Laugværge sig iche lenger til det forschr Registerede Løsøre at være tilsvarlig – De indkomen brev til Sorenschriveren fra de som haver svaret, paa hans til denne ergangne schrivelser af dato 3 februarij 27 dito, 4de Juli og 3de Augustj som for vitløftigheds schyld iche giøres nødig, her at indføris allene som mælt deres indkomne svar og schrivelser som fra Elste Søn welEdle og welbr Hr Capitain Lieutnant Niels Wiberg, den 17 Junij 1719, fra Hr. Lieutnant Johan Wiiborg dend 8 April 1719 og fra Seig Tord Andersen Tønner dend 12 Junij 1719, saa mældende

Høytærede Hr Sorenschriver Følger indlagde bref fra min broder, hvor af Hr. Sorenschriver behager at see hans paastaaende, beder og tienstlig at Hr Sorenschriver wilde giøre mig den tieniste og schiche mig vidimeret Copie af det schifttebref eftter min Sl. Moder, saa og Copie af den Contract eller pantforschrifning imellem min Sl fader og Lars Friderichsen angaaende Farberg – Kunde Hr. Sorenschriver faae Schifttet fortsat 2 Maaneder før den bestefnte tid, war det meget gaat, som Jeg meener at blive her til udgang Augustj beder given med første denne underrætning bliver mig schichet paa Bragnæss, dernæst Jeg lefver som stædse Høylærde Hr. Sorenschrivers tienstschyldige tiener N. A. Wiiborg Bragnees 17de Junij 1719

Høitærede Hr. Sorenschriver Eders Schrivelse af 3de februarij er mig først dend 3de April under min broders Courent kommen til hænde, og maae Jeg der af fornemme min faders død, samt hans eftterlatte gaard Hørsand udj Romedal Sogn, med dens tilhørende schal eftter oedel være Registeret og wordert hvilchet alt foruden nu dragun hæst, og min Sl. faders til gode havende afreigning hvor om Hr. Sorenschriver ej endnu schal have faaet nogen Rigtighed schal wære opløbed i dend Summa 1000 Rd 8s hvorimod gielden som allerede i kundschab schal være 811 Rd 14s – hvilchen Summa Jeg vil haabe min mødrene arf den Sum af 124 Rd mig d. 29 Novemb. 1699 eftter min Sl. morder tilfalden med den behørige Rænte ufeilbar maa være indbereignet, saasom Hr. Sorenschriver i sin schrivelse beretter, at ingen afkald for bemte min mødrene arf i min Sl: faders sterfboe er forefunden, det og er børne penge, som med all Rætte, frem for ald anden gield er prioriteret, Jeg lefver da i det wisse haab med første her paa at erlange svar, og forbliver Høytærede Hr. Sorenschrivers tienstvillige wen og tiener Johan Wiiborg Kiøbenhafn d: 8 April 1719

Høytærede Hr. Sorenschriver Seig: Hieronimus Jensen Deres beærede af 27 februarij er mig wel ankommen medio Maij angaaende min Sl. Hr. værfaders dødelig frafald og dets Sterfboets Regiering, Registering, og wordering, hvilchet Jeg erbødigst wil have Hr. Sorenschriver betachet for sin Lauglige forsorg, og tienstlig wenlig giensvar er dette, at Jeg til den Terminerede tid iche kand komme formindelig beopachtning wed mit Embæde her wed stædet, hafde de 811 Rd iche staaet udj deres gode schrivelse, saa hafde Jeg giort mig saa dristig og anmodet Hr. Sorenschriver paa mine weigne med Resonabel belønning for deres møye, men ieg finder eftter Hr. Sorenschrivers gode schrivelse anden beschaffenhed haver derfor ej Lejlighed at svare til gield, for Ræsten haver Jeg udlagd til frue værmoder ærbødigst vilde Recommendere Hr. Sorenschriver til beste befordring, hvorimod Jeg næst bestrøgde[?], lefver Hr. Sorenschrivers tienst schyldige tiener Tord: A: Tønner Walderhoug dend 12 Junij A 1719

Den her udj fogderiet udgangne og oplæste placat om schifttets afholdelse som i daug, saa og udj Solløer og østedahlens fogderier aflæs af vedkommende Lænsmænder saaledes –

Proclama

Eftter afgangen Major og Commendant Wiiborg blef senist 28 Jaunuarij paa gaarden Hørsand udj Rommedal Sogn holdet Registering og wordering over Majorens eftterlatte middel og formue, hvor da schiftte formedels en og anden lauglig forfald ei kunde sluttes men blef opsat til næstkommende 10 Octobr saa tilkiende giøres herved all de som noged til bemte Sterfboe ænten kunde schyldig være eller og have at fordres – det de med deres Søgemaal sig samme daug, paa gaarden Hørsand indfinder, og medtager for hvis de agter at fordre lauglig beviis saa fremt det ellers af schiftte Rætten for gyldig kand ansees. Nashaug dend 22 Augustij 1719 U. T. Timmermand, H. Jensen

Er da indkommen eftterschrefne fordringer – Elste Søn Hr. Capitain Lieutnant Wiiborg, tilkommer eftter sin Sl. frue Moder Margrette Pedersdatter udj arf eftter fremlagde Sorenschriveren Hr. Hans Blichfeld derover udfærdigete schifttebref dateret Farberg dend 29 Novemb. 1699 – Løsøre 60 Rd 1 ort 5 ¼ s, fæstegods i gaarden Farberg og Snildsberg 62 Rd, til sammen 122 Rd 1 ort 5 ¼ s, hvilchen mødrene arf er batalt 1702 dend 6 Julij med sine Rænter eftter hans Sl: faders bog og Capitainens eget beviis, anden Søn Hr. Lieutnant Johan Wiiborg tilkommer udj arf eftter sin Sl: frue moder Margrette Pedersdatter eftter fremlagde Sorenschriver Hr. Hans Blichfeldt derover udfærdigede schifttebref dat. Farberg dend 29 Novembr 1699 – Løsøre 60 Rd 1 ort 5 ¼ s Noch eftter samme schifttebref som hans Sl. fader hannem tilsagt 10 Rd og udj fæstegods i gaarden Farberg og Snildsberg 62 Rd, til sammen 132 Rd 1 ort 1/5 s, Rænten af denne Capital fra schifttets holdelse dend 29 Novemb 1699 til aarsdagen 1719, er 20 aar aarlig 6 Rd 2 ort 12s = 132 Rd 1 ort 5s. Er saa Capital og Ræænde til nestkommende 29 Novemb = 264 Rd 2 ort 10s, her oaa bekommet eftter sin Sl. faders bog, med egen haand sveret 7 allen draget med knapper og og Slide 7 Rd 20s, Noch for graat klæde til en klædning, med widere 7 Rd 2 ort 8s = 14 Rd 3 ort 4s, faar saa igien at fordre her i Sterfboet for sin mødrene arf 249 Rd 2 ort 6s. Elste datter Anne Wiborg forundt at fordre eftter sin Sl. moder som hense Sl. mand Lars Olsen Tandes afkald, af 10 Octob 1714 udviser, 2de datter Maren Wiiborg har og erholdet som mødrene arf, eftter afkald af 27 februarij 1714, 3die datter Sophie Wiiborg har og erholdet sin mødrene arf eftter afkald af daot 1 May 1713 – 4de datter Marie Wiiborg har ej endnu erholdet sin mødrene arf som eftter fremlagde schifttebref af daot 29 Novemb: 1699 er Løsøre og fæstegods 62 Rd endnu tilkommer Eftter bemte schifttebref imod hvad hendes Sødschende Nødte, saa hendes Sl: fader hende da tillagde paa Schifttet 10 Rd, er 72 Rd, Rænten af denne Capital fra schifttets holdelse, og til aarsdagen 1719 er 20 aar= 72 Rd, til sammen Capital og Rænte 144 Rd her paa erholdet eftter sin Sl: faders bog af hannem self schreven til Summa 34 Rd 2 ort 8s og ligesaa oppebaaret af Jens Koch, som her af Sterfboet svares til 19 Rd 1 ort 16s = 54 Rd igien Capital, og Rænte 90 Rd her fra afgaar som den fulde Rænte er bereignet, Rænten af 30 Rd, som hun Ao 1705 har erholdet, udj 14 aar a 1 ½ Rd er 21 Rd, igien 69 Rd, endnu bekommet af frue Majorens, et nyt svart hovd taftt 3 Rd 2 ort og 4 allen Røde gyldenstachs baand 2 ort, er saa fragaaen hendes arf 5 Rd 2 ort, bliver da hendes fordring af sin mødrene arf 63 Rd 2 ort, 5te datter Gurinne Wiiborg har og erholdet sin mødrene arf eftter afkald af dato Walderhoug dend 8 May 1714, 6te og yngste datter Margrette Wiiborg tilkommer udj mødrene arf den Summa 72 Rd, Rænten fra schifttets holdelse dend 29 Novemb 1699 til aarsdagen 1719 20 aar a 3 Rd 2 ort 10s er 72 Rd, til sammen Capital og Rænte 144 Rd, derpaa erholdet eftter sin Sl: faders bog 13 Rd 3 ort 12s, bliver igien hendes mødrene arf 130 Rd 12s. Seig: Jens Koch paa Hr. Albret Frøchtnects weigner fordrer Ræsterende Landschyld af Fiæstad øddegaards 1 huud Sl: Majoren brugt, for aar 1710 til 1718 aars udgang er 9 aar a 1 ¼ Rd 11 Rd 1 ort, Leuten kirche gods i Ulsæt øddegaard for de aar 1716, 1717 og 1718 a 2 ort 12s er 2 Rd 12s, Joen Tofsruud og Morten Imsæt Landschyld for trende aar 1713, 1714 og 1715 af ½ huud Leuten kirchegods Ulsetter øddegaard a 2 ort 12s er 1 Rd 3 ort 12s, Olle Groholt og Marten Torsaug fordrer landschyld af ½ huud i Omang, da Majoren brute det, som Leuten kirche tilhører for de aar 1699 og 1700 a 2 ort 12s: 1 Rd 1 ort, Lars Haugstad fordrer landschyld for 1709 af een ½ huud i Ulsæt øddegaard Leuten kierche tilhørende 2 ort 12s. Kongelig schatter eftter fogden Seig: Langes Reigning, for 1718 tillige med tiende Rest, ligesaa Kongens tiende for 1718, 2 Rd 2 ort er til sammen 16 Rd. Til dragun Cassen 3 Rd 1 ort 2s, Dragun Joen Hansen vartpenge fra paasche 1718 til Mechels 3 Rd 2 ort, - Tieniste løn, Olle Larsen tilkommer løn for 4 aar a 6 Rd er 24 Rd., derpaa bekommet til 15 Rd, Resterer 9 Rd Daarte Larsdatter 1 aars tieniste, og andet arbejde 5 Rd 12s, Peder Jensen Ræster løn til nest afvigte 10 Octobr eftter udreigning til 11 Rd, Goro Halversdatter til nestafvigte 10 decemb 2 Rd, Anne Gundersdatter ræsterende løn til nestafvigte 6 decemb for et aar med klæder 3 Rd 8s, Christense Bastiansdatter 1 aars tieniste løn til afvigte Novemb Maanets udgang 2 rd 1 ort 8s, Berte Erichsdatter Ræster paa sin løn 2 ort 16s, Daugmand Jørgen Michelsen for daug arbejde 6 Rd, Seig: Eveen Larsen indgiver sin Reigning paa 32 Rd 1 ort 4s giør sit afslaug, at nyde derfore 24 Rd hvorfra afgaard for bekommet Sølf 12 Rd 1 ort, igien at nye for kirchens anpart korn tiender, 11 rd 3 ort, Sl: Hr. Lieutnant Cort Muuses kierste Bendichte Muus fordrer eftter S.. Capteinens udgifver obligationa f dato 6 Junij 1712 hvor paa dette Sterfboe Resterer Capital 50 Rd, Rænten for trende aar 5 rd = 55 Rd, Hr. Capitain Hals fordrer eftter obligation dat. 1699 den 25 Martij og 16 Octob samme aar hvorpaa Resterer eftter Reigning som her i Sterfboet forefantes, af dato 18 Julij 1710, 56 Rd 2 ort 23s herpaa er betalt Contant eftter Capitainens egen paaschriftt 12 Rd 2 ort 16s, igien Ræster 44 rd 7s. Hr. Lieutnant Timmermand paa fogden Seig: Christian Hius weigne fordrer eftter den Sl: Mands udgifne Revers af dato Møystad den 9 Decemb 1715. Contant 50 Rd, Ræsterende Rænte der af fra 1 Martij 1716 til dato eftter Reignings formeld i gaar opsat 9 Rd 12 s = 59 Rd 12s, Torgier Torp eftter Revers af 9 April 1714 som Majorinden wedstod Rigtig at være 50 Rd, Noch udj Contant af frue Majorens 5 Rd = 55 Rd. Seig: Erich Halstensen tilkommer eftter Sl: Majorens forpligtelse af dato 19 decemb 1714, 76 Rd 12s, Noch eftter Reigning for wahre 17 Rd 10s hvor af hand giør afslaug til 7 Rd 10s, igien 10 Rd = 86 Rd 17s, Lensmanden i Næs Sogn Nils Hoel eftter obligation og missiver af dato 1706 dend 24 Martj og 9 Octob A 1714, Capital 25 Rd 5 aars Ræsterende Rænte fra 9 Octob 1714 til i daug a 1 Rd 1 ort – 6 Rd 1 ort, er 31 Rd 1 ort, for dette giør afslaug till 20 Rd, Hr. Lieutnant Willum Lej eftter Majorens egenhændig haand af dato 30 Martij 1706. Contant 10 Rd 2 ort 18s, Seig: Jens Kaas eftter Reigning af dato 31 decemb 1718, 8 Rd 1 ort, Mons: Bambær paa proustens veigne indgaf sin Reigning, paa Capital 34 Rd og for Ræsterende tiende af Hørsand 60 Rd 1 ort 12s til sammen 94 Rd 1 ort 12s, Tmabour Jens Jonsen af hans Trachtament Ræster eftter Majorens haand af 28 Maij 1705: 38 Rd giør afslaug til 33 Rd – Seig: Jachob Cold for bekomen wahre eftter Reigning af dato Godagger dend 9 Octob 1719, 48 Rd 12s, giør afslaug 8 Rd 12s igien 40 Rd, Seig. Willum Cornix eftter Reigning af dato 18 Octob 1718. 36 Rd 2 ort 18s. Christofer Skiøtteren for wahre og Contant 5 Rd. Ingul Weestad eftter Majorens egen haand af dato 29 Jauarij 1714, 8 Rd, Peer Syrbrynd for 2 tønder biug a 1 Rd 3 ort, 3 Rd 2 ort, Jens Willumsen for malt 3 Rd 2 ort, Hr. Roald Bernhoftt for frøe korn 6 Rd, Morten Olsen Torsaug 6 Rd, Kield Strand fra Elverom Sogn Reede penge 16 Rd og for Sild 14 Rd er 30 Rd, Olle Halstensen Skogen 1 Rd 2 ort, Christen Torsen Contant og wahre 16 Rd 3 ort, Anders Olsen Salmager 1 Rd 3 ort, Ingebret Holen eftter Revers af 18 Septemb 1706 = 6 Rd, Hendrich Dalen for 23 tylter bord 5 Rd 3 ord, Helge Mangerud 1 Rd, Jens Koch eftter Reigning af dato 29 Octob 21 Rd 3 ort 12s, Olle Gutstad 1 Rd, Olle Jensen Storløchen for malt 1 Rd 3 ort, Mademoiselle Kierstine Holst 16 Rd 2 ort, Storch Christofersen Glad eftter Majorens egen haand af 7 Martj 1718 og for en Sølf Skie 2 Rd = 30 Rd, Kiersten Sl: Olle Gaardro eftter Reigning af 29 Januarj 1719, 33 Rd 1 ort, Gulbrand Findstad eftter beviis af dato 5 decem A 1717 6 Rd, Hans Skridshoel for malt og gryn 10 Rd 3 ort, til Capitain des Armes Haagen Ildraas som øfrend wedstod 10 Rd, Mette Margrette Wiiborg laant pange 9 Rd, Hr. Petter Grønner eftter beviis af 11 Novemb 1717 – 4 Rd, Mons. Peder Hiordt eftter Reigning af 26 Augustj 1719, 12 Rd 10s, Peder Treungen Contante laant penge 4 Rd 1 ort, Ingeborg Røine 2 Rd, Kiøstel Læggen 3 Rd 3 ort, Hr. Lieutnant Bruuse 3 Rd, Christen Semmingsen Biørnstad eftter Hr. Majorens haand af 23 Julij 1704, 17 Rd 16s og for bekomer kornwahr 5 Rd, 22 Rd 16s, Juul Dalfarmen 1 lispd homble for 1 Rd, Anders Nilsen Wæstgaard lader fordre for Sild 2 Rd 1 ort, hvilchen Sild hermed siger hand hendes mand forært Monsr Even Larsen paa Lieutnant Halses veigne fordrer j Reffel bøsse af wærdj 4 Rd, som hand haver lefveret Majoren paa Condition at faae en anden bøsse igien, hvilchen bøsse frue Majorens benægtede iche at afside, og derfor paastaar at Monsr: Hals derfor wilde producere hendes Sl: Mands haand, Lars øfre Balstad fra Aamodt Sogn for bekome sild som fruen wedstoed at wære Rigtig = 12 Rd, Nils Balche eftter Majorens egen haand af 20 Octob. 1708, 2 Rd 12s, Michel Alfsen Nordstad for brendevin 1 Rd 1 ort, Olle Larsen for een oxse 2 Rd, Johannes Skierfen fordrer eftter frue Majorens egen haand af dato 10 Novemb 1717 for bekomme wahre 1 Rd 1 ort 8s, Hr. Major Brochenhuus har paa sin frues veigne her i Sterfboet at fordre med Ræsterende Rænte 14 Rd, Hr. Major Medings frue ligeledes 14 Rd, Seig: Peder Høeløch fra Christianiæ lader fordre for et Tertfinger[?] gehend med Sølf beslaug paa 6 Rd eftter Hr. Majorens haand til Sr Høiløch, dend 20 May 1699 og formedelst Mislig betahling beraaber, Seig: Høiløch sig paa at have waare aarsaget at stefne Hr. Major Wiiborg for bytings Rætten i Christianiæ, og derover erholdet domb, dend 31te Januarij 1715 med omkostning 4 Rd 2 ort 12s, til sammen dette kraf 10 Rd 2 ort 12s, hvorimod Enchefruen med sin laugværge protesterer at dette kraf ej allene burde voren fordret paa schifttet eftter hans første Sl. frue, dend 29 Novemb 1699, efttersom Majorens begier var af dato 20 May nest forhen, derfore haaber at dette kraf falder af sig self, Saalig da Mons Høiløch iche herved lade producere den paaberaabende bytings domb Remitteres derfor dette Søgemaal til laug og Ræt. Fru Majorinde fri[?]tags for anwent bekostninger paa dette schifttes slutning i 4re dage, som udj allerringeste ansees til 10 Rd, welEdle Hr. Lieutnant Timmermand for sin Reise, fra Elverom og hid trende gange at bjwæhre Registeringen og schiftte, Hr. Lensmanden Gunder Olsen for umage wed Registeringen og nu schifttet 1 Rd 2 ort, worderingsmand Anders Melbye 2 ort, Christofer Freming 2 ort, Rasmus Huuse 2 ort, Olle Irstad 2 ort, Stemplet papir det dette Schifttebref 3 ort, Sorenschriveren for proclamerne at schrive samt adschillige breve til de bortværende arfvinger 3 Rd, Schifttebrefvets beschrivelse paa 24 arch papir eftter laugen 12 Rd, schrivetiener 1 Rd 2 ort, Mons: Bamberg som har hiulpet Enchefruen til Rætte med hendes Sl: Mands documenter at efttersee og udj adschillige maader gaaet Enchefruen tilhaande 3 Rd, Summa bortschyldig gield til sammen 1464 Rd 2 ort – Da som eftter laugen bliver berettiget at nyde uden afkortning deres fordringer er disse, Hr. Lieutnant Johan Wiiborg sin Møderne arvepart – 249 Rd 3 ort 6s, Sl: Marie Wiiborgs Søn Carl Monsen, hvorfor Peder Simmenstad værge fremdeles 63 Rd 2 ort, yngste datter Jomfrue Margrette Wiiborg Ræste paa sin møderne arf 130 Rrd 12s som formynderen Hans Pedersen Skridshoel og Peder Hansen ibid: værger fore, Hr. Albret Frøchnechts Landschyld 11 Rd 1 ort, Til Kongl. Schatte og tiende Rest for 1718 16 Rd, dragun Cassens Skatter 3 Rd 1 ort 2s, Jens Schierfves landschyld 1 Rd 3 ort 12s, Joen Tofsrud ligesaa 1 Rd 3 ort 12s, Olle Grøholt og Morten Torsaug paa samme maade 1 Rd 1 ort, Lars Hougstad Landschyld 2ort 12s, Dragun Jon Hansen vartpenge 3 Rd 2 ort, Tieniste Løn: Olle Larsen 9 Rd, Dorte Larsdatter 5 Rd 12s, Peder Jonsen 11 Rd, Goro Halvorsdatter 2 Rd, Anne Gundersdatter 3 Rd 8s, Christense Bastiansdatter 2 Rd 1 ort 8s, Berte Erichsdatter 2 ort 16s, Jørgen Nielsen 6 Rd, Mette Margrette Wiiborg 9 Rd, Seig: Even Larsen for kirchens anpart tiende Rest 11 Rd 3 ort, Hr. Lieutnant Cort Muuses Enche, 53 Rd, Hr. Capitain Hals 44 Rd 8s, fogden Seig: Christian Hiul 59 Rd 12s, Mademoiselle Kierstine Holst tienist løn 16 Rd 2 ort, frue Majorinde Wiiborgs huusmender og wordringsmænder 3 Rd 2 ort, Stemplet papir 3 ort, Sorenschriveren for proclamer, og schifttebrefvets beschrivelse, samt schrivertieneren 16 Rd 2 ort, Mons: Bamberg 3 ort, Summa 757 Rd 3 ort, Naar disse fragaar boets formue som er 973 Rd 3 ort, bliver igien Creditorernes Summa 706 Rd 2 ort 2s, hvor til er udj behold 216 Rd 1 ort hvor af falder Procenta for hver Rixdaler 1 ort 5 ¼ s, for hvilche Creditoer er da giort udlæg og hvor eftter mehre annammet sig udlæg, De anordnede formyndere Peder Olsen Simenstad for Sl: Marie Wiiborgs søn Carl Monsen, og for Jomfrue Margrette Wiiborg værger de indførte Dannemænd Hans Pedersen Skridshoel og Peder Hansen Skridshoel saa forsiunelig som de eftter laugen agter tilsvarlig, og som Enchefruen med sin laugværge foregiver at henses Sl: Mands eftterstaaende Gagie og Transer ej endnu er indkomme er widende til hvad Summer, Saa Resenceres same udestaaende Gagie, Creditorerne all advement naar den indkommer, efttersom de for dens fulde kraf iche har udfuldt tilstrechelig udlæg, allene som indført er – For schiftteRætten møtte Christofr Christofrsen Skiøtteren og begierede oplæst hans Søn Christofr Christofrsens pengemangels løsen til denne gaard af indhold saaledes – Kong: Mayts: Sorenschriver Sr Hieronimus Jensen som min fader Christofer Christofersen Skiøtteren for ungefehr 18 eller 19 aar siden har bortsolt til nu afgangne Sl. Major Wiiborg den gaard Hørsand her i Rommedal Sogn som Jeg paa ermelt min faders weigne formeener mig oddels berettiget til og Jeg formeener at nestkommende 10 Octob eftter Sl. Majoren schal holdes skiftte og deele Saa Lyser Jeg iche allene her i Sterfboet min penge Mangel og derhos mig oddels løsnings Ræt i fremtiden til ermeldte gaard som Jeg tienstlig beder at maatte udj Schifttearfved udsonis mend end og at samme tinglysning maatte schie, paa første hollende Sageting, paa det Jeg iche schal fortie den Ræt som deres Kongl. Mayts allernaadigst laug mig tillade, og Jeg der eftter i fremtiden, agte at Søge med deres paa skiftte at denne min begier paa begge stæde eftterkommes, Tillade mig tienstlig og forbliver Kongl: Mayt: Sorenschrives ydmyge tiener Christopher Christophersen Schiøtteren Rommedal dagen dend 4 Octob Ao 1719

Enchefruens Lauværge Halvor Grimsæt har ej videre denne sinde paa denne tingluisning at svare førend som Christofr Christofrsen giør sin prætention ved Søgemaal eftter laugen – Saaledes sluttet og til endebragt det bekræftes med underschrefne hænder og hostrøgte Signeter, Hørsand dend 12 Octob Anno 1719 U. F. Timmermand H: Jensen

Anders Nilsen Wiborg Photos

Anders Nilsen Wiborg pocket watch

King Fredrik IV of Denmark-Norway awarded a pocket watch to Captain Anders Nielsen Wiborg circa 1716 while Wiborg commanded the Osterdal Company, which was ordered from Norway to Denmark 1714-1716 to celebrate the union of Norway & Denmark. The outer case of the watch has deep dimensional decoration depicting the Holy Family with Saints Elizabeth and John the Baptist. Photos of that watch (CREDIT: Collection of Vesterheim Norwegian-American Museum (2015)) follow:

Anders Nilsen Wiborg signature

Letters from the Norwegian and Danish archives

Various letters written by or to Anders Nilsen Wiborg can be found in the Norwegian National Archives. Several are included here .

Letter from Wiborg dated Koldstad 26 February 1695

Transcribed original text in Dano-Norwegian of the letter from Wiborg dated Koldstad 26 February 1695

Høy Edle og Welbaarne
Herr Estats Raad
Harboe
Naadige Herre

Paa min Patron, Hans Excellence Hr General Major Wibes, mig giorde for suhring?, mig til Eders Excell. at hafue recommenderit hafuer jeg nogle gange tiltagit mig den stoere dristighed, Eders Excell. ved mine Underdanigstes andsøgninger at Uroe, om hellere er komme for Eders Excells Naadig Øyne.

Eders Excell. vitberømbte Naade, mod en huer som hannem om hielp søger, bestuer? mig ydermeere aarsage, af underdanigste haab, at finde Naade hos Eders Excell. til afbergelse, huad mig for ørne kommer, at der schal vere Eders Excell. andragen og foreslagen en omvexsling, mod mig og dend yngste Leut.: Nafnlig Hans Christens. fordj hand af sær gundst, at voris høit .. ugundstig Hr oberste Brochenhuus, er foreslagen og blefuen Granadeur Leutenant Ve? hafue mig forfløt?, fra min Hr Major Ole Brune, sær naadigste andfortroede Compagnie 1: som jeg efter Reductionen paa Nestleden Krig, stovit? ved og for Fenderich udj 2 aar og Leutenant - 14 aar, og der forinden tiendt i Krigens tid ved it andit Compagnie - 4 aar for Fendrich her ved samme regiement: 1 til dend allernaadigste Hr Capitain Brünecks sin? fortrode? compagnie, huor ved jeg som dend nest elste Leut. Her ved Reg: schulde blifue hensat for dend yngste, som da f dend yngstes sted. Naadig herre, bevis dog Naade og lad Hr General Majors Wibes Recomm. saa megit hos sig, mig til gode formaar at jeg schal vise saa schammelig avorde? Uden sa raison settis tilbage, som forlængst giort mig tomhe?, med Rette at bruke avancerit, der dog er vorden forhindrit ved, mod mig Ugundstig Recommendationer, som er vel Eders Excell. bedre end mig bevist, Naadig Herre, betoms? af Naade huor tungt dit vilde falde ved for mig, som sat mig fast her ved Compagniet, at schulde ved saadan om vexsling, baade gaar tilbage, jmod bedre forhaabtes? til med fra min gaard udi avantagie, maadte opviise mit ringe bor, mod grund? og Brøde, til min største rujn at anses, og for vendte, Naadig Herre, ver dog af Naade Min hielper og befordrer, og til sted iche at I saa fald mig nogen tort og suie gaar, optas mod mig i Naade, og bevist Naade mod mig.

Eders Excell.
Underdanig
Tienner
Anders Wiborg

Koldstad
d. 26 Fbr. 95

Kongl Mayts
Høybetroede ober Krigs-Secreterer, Enn? Krigs- og Admiralitets-Raad, Den Høyædle og Velbr. Herre, Herr Jens Harboe til Horeneck, Ridder
Allerydmigest
Kiøbenhavn

Partial translation

Noble Sir,

Superior War Commissioner

Lieutenant Anders Wiborg is writing to Superior War Commissioner Mr. Jens Harboe to Horeneck, Knight, saying that he has learned that the youngest lieutenant, Hans Christensen, has been proposed by Colonel Brochenhuus for promotion to Premier Lieutenant. Wiborg declares his own services with different companies during war and peace (4 years as Fenrik, 14 years as Lieutenant and before that 4 years as Fenrik with another company).

Anders Wiborg kindly asks Mr. Harboe to prevent that he will be passed by the young lieutenant when promotions are given. It would be difficult for him to keep his farm without a promotion.

Letter from Anders Wiborg at Copenhagen to King Frederick IV on April, 1706

Almighty Most Gracious King and Lord

It is with great trepidation that I, a most humble subject and a professional soldier, presume to write Your Royal Majesty concerning my affairs. I hope that you don’t take this amiss, but that Your Most Gracious Majesty will accept this petition mercifully from Your humble servant, this petition regarding the General Fiscal.

I have been your Royal Highnesses’ trusted servant for 31 years since the war in 1675 began.

I have had Your Majesty’s special interests in mind and have tried to protect them and also the interests of the common man against some of the office holders who are slow to carry out the public good, but hasty in handling matters that benefit themselves. They grasp at land which is either against Your Royal Majesty’s interest for against your poor subjects’ interests. It would help the poor and injured if you were to issue sharp instructions to halt these practices.

I hope Your Majesty does not take it ill if I remind you that a vacancy for Major exists at Christianfield, Your Majesty’s fortress on the Swedish border. Major Brockenhuis is no longer there. I have grown old in your service and I hope you may in Your Mercy give this post to me. I shall continue to serve you in the future as I have in the past with my life and blood until death takes me away.

All Merciful King and Lord
Most humble subject and soldier
Anders Wiborg Copenhagen April 1706

Letter from His Majesty the King's headquarters at Stralsund to Anders Wiborg dated 10 August 1715

Mr. Wiborg, Captain
in Copenhagen

My Lord!
Your renewed, most humble application for a gracious promotion has humbly been presented to His Majesty the King, but as we do not recollect having received a promise from His Majesty to this effect, it was most graciously ordered to inform you Mr. Captain that this matter will rest there, irrespective of further intrusion upon His Majesty the King.

From the headquarters at Stralsund 10th August 1715.

Letter from Wiborg dated Christiansfield 5 January 1718

What follows is the transcribed text in Dano-Norwegian of a letter from Wiborg dated Christiansfield 5 January 1718.

Velædle og Velbiurdig
Hr ober Krigs-Commissarie
Paa derres, mig beærede, under nest afvigte - 25 rxdlr - følger tienstlig i det jeg refererer mig i alt til mit forrige, af forre gaaende - 22de dito; saa som, af da manglende, ej siden, til dato, nøye er her andkommen, eller foranderlig befunden - ; andgaaende kuld og jern til fæstningens forhemnelte (forbemeldte?) fornødenhed; skal jeg eftter andlædning af derres til mig, her nest, giørre underdanigst andsøgning hoes derres Excellence, Vorres Naadigste her Gennerall en Cheff! Naar jeg først seer huad vil blifue for sorter de mener med første schal til Christiansfield Transporteres -, da kand afgiørres under end andsøgning huad mangelde, her fornøden i nødsfald, vil blifue befunden; iblant det merre, som schal saaledes verre i vente ønschet jeg at verre Malt og homble, ommelt Tobak og Brendevin, som en fæstning udj Krigstider bør saa vel med forsynesf.? som med andet, har jeg iche som mel(d)t, saa Inderlig begiert, men allene underdanigst forreslaget, jeg forbl.

Veledle og Velbiurdig
her ober Krigs-Commissaries
tienstskyldigste tienner
Christiansfield
d. 5te Januar 1718 A. Wiborg

A Monsieur
Monsieur de Sverdjeger
Premier Commissarie de Guerre

pour sa Majesté Danoise
à Christiania
Fatus Commissariat

Welb. her ober Krigs Commissarie, welb. lade drage dend godhed for mig, al ind=senttede til min Søn som er Capitaine under Welbaarne her Oberste Wester, dandske Cavallerie, nu her udj landet verrende, Jeg er dem igien obligert, adieu -

Partial translation

Dear Sir, Noble Man, Superior War Commissary

Reference is made to my previous letter dated 22nd of the previous month regarding coal and iron to the fortress. When I have received and checked the goods, I will be in a position to inform you what is still lacking. After that I will apply for the rest of what is needed at the fortress - e.g. malt and hops, tobacco and liquor which a fortress in war will be needing.

The humble servant of The Superior War Commissioner A. Wiborg

To Mr. de Sverdjeger Premier War Commissioner for the Danish Majesty in Christiania

Frederik Quartus (Frederik IV)

The postscript tells that Anders Wiborg's son is a Captain serving under Colonel Wester of the Danish Cavalry which at that time was based in Norway.

Geographic timeline

Sources

1. ↑ [from Anders Wiborg at Copenhagen to King Frederick IV on April 2nd 1706]
2. ↑ Piece/Folio 31b; Volume Date Range 1689-1692; "Norway, Probate Index Cards, 1640-1903," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:Q233-1QG8 : 1 August 2016), Anders Wieborg, 08 Jul 1690; citing Eik, Vardal, Toten, Vardal og Biri, Oppland, Norway, Riksarkivet, Oslo (National Archives of Norway, Oslo); FHL microfilm 125,626.
3. ↑ Jordebogsregnskabet fra philiphi Jacobi dag Anno 1661 til Aarsdagen igien Anno 1662 https://www.bornholmerting.dk/jordebogsregnskaber/jordebog1661-1669/
4. ↑ Forsvarets Arkiver, Arkivskabte Hjælpemidler Rockstrohs kartotek over navne i Københavns garnisons journaler https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17202083#199136,37724437
5. ↑ Finne-Grønn, S.H.: Elverum. En bygdebeskrivelse. II. Bygdens almindelige historie institutioner og embedsmænd, published in Kristiania in 1921. page 177
6. ↑ From 1678-1679 Fendrik Anders Wiborg is serving in Captain Johan Horst's company in the Oplandske natonal infantry regiment. RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 16 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041016 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041016.jpg
7. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 17 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041017 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041017.jpg
8. ↑ Kildeinformasjon: Kommanderende general (KG I) med Det norske krigsdirektorium, Realistisk ordnede pakkesaker, Militære ruller 499 (RA/EA-5419/E/Ea/L0499), 1690-1693, oppb: Riksarkivet. Merknader: Opplandske regiment Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:db_read/db/51354/366/ Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru20111110610795.jpg
9. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 18 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041018 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041018.jpg
10. ↑ Kildeinformasjon: Kommanderende general (KG I) med Det norske krigsdirektorium, Realistisk ordnede pakkesaker, Militære ruller 500 (RA/EA-5419/E/Ea/L0500), 1696-1697, oppb: Riksarkivet. Merknader: Opplandske regiment Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:db_read/db/51355/36/ Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru20111110610888.jpg
11. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 21 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041021 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041021.jpg
12. ↑ Olai Ovenstad: Militærbiografier Den norske hærs officerer 1628-1814
13. ↑ ^{13.0 13.1 13.2 13.3} Finne-Grønn, S. H. : Elverum – en bygdebeskrivelse, vol. 2, 1921, p. 189-190
14. ↑ Kavli, Guthorm : Norges festninger – fra Fredriksten til Vardøhus, 1987, p. 164-165
15. ↑ https://en.wikipedia.org/wiki/Jonas_Budde
16. ↑ Finne-Grønn, S.H.: Elverum. En bygdebeskrivelse. II. Bygdens almindelige historie institutioner og embedsmænd, published in Kristiania in 1921. page 177
17. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 6 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041006 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041006.jpg
18. ↑ http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041006.jpg https://media.digitalarkivet.no/ru10071210040007 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210040007.jpg
19. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 10 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041010 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041010.jpg
20. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 8 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041008 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041008.jpg
21. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 9 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041009 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041009.jpg
22. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 10 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041010 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041010.jpg
23. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 11 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041011 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041011.jpg
24. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 12 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041012 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041012.jpg
25. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 13 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041013 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041013.jpg
26. ↑ RA, Riksarkivets bibliotek, 1628-1900, s. 14 https://media.digitalarkivet.no/ru10071210041014 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ru10071210041014.jpg
27. ↑ http://www.nb.no/nbsok/nb/12881ef84af8b1697808d1e56a2fb2bc?index=15#118 Tittel: Jubileumsskrift : 1939 - 25. juni - 1964 Medvirker: Hedmark slektshistorielag Publisert: Hamar, 1964 Omfang: 135 s. ill. planer Alternative tittel: Hedmark slektshistorielags jubileumsskrift Overordnet post: Norbok Språk: Norsk (Bokmål) Emne: Norge hedmark Slektshistorie Omtalt/Avbildet: Hedmark slektshistorielag Dewey: 914.824
28. ↑ ^{28.0 28.1 28.2 28.3} Morthoff, Bjarne: Romedal Bygdebok, Bind II, s 17-51 https://www.nb.no/nbsok/nb/97ebeaa382507ace90cbd263decba126?index=23#30
29. ↑ State Archive at Hamar, Hedmark court records book number 50B (1764-1768) folio 526b and 527a (hereditary rights records/ allodial case 18 November 1766)
30. ↑ ^{30.0 30.1 30.2} Wiborg
31. ↑ State Archives of Hamar, Hedemark mortgage book number 2 (1713-1723) folio 423a
32. ↑ The allodial right allowed direct descendants to recover a farm allodially held by their father. Males heirs held a superior right to female heirs; hence, as an example, the youngest son, Fredrik held inferior rights to all his brothers, but superior rights to all his sisters.
33. ↑ One skippund is a measure of grain equal to 185.17 kg [~6.9 bushels]. ( after 1824 equal to 159.4 kg)
34. ↑ One Norwegian skilling was equivalent to 1⁄120 of a speciedaler after 1816, before that a skilling was 1⁄120 of a riksdaler.
35. ↑ State Archive at Hamar, Hedmark court records book number 50B (1764-1768) folio 526b and 527a (hereditary rights records/ allodial case 18 November 1766).
36. ↑ Statsarkivet Hamar, Hedemarken sorenskriveri, J/Ja/L0005: Skifteprotokoll, 1713-1721, s. 408b-415a https://www.digitalarkivet.no/sk20081211670420