Agnes Marie Jensen Frank
Privacy Level: Public (Green)

Agnes Marie Jensen Frank (1902 - 1992)

Agnes Marie Jensen Frank aka Dawson
Born in Engesvang Mark, Engesvang sogn, Hids herred, Viborg amt, Danmarkmap
Ancestors ancestors
Wife of — married after 1947 [location unknown]
[children unknown]
Died at age 89 in Danmarkmap
Problems/Questions Profile manager: Henrik Frank private message [send private message]
Profile last modified | Created 27 Jun 2017
This page has been accessed 381 times.

Contents

Links

Interview med Agnes Marie Jensen Frank foretaget af broderen Niels Peder Jensen Frank

Biografi

Agnes Marie Jensen Frank blev født den 12. april 1902 i Engesvang, og døbt den 19, maj 1902 i Engesvang kirke.

Af kirkebogen fremgår:

Født 12. april 1902 Agnes Marie Jensen - Engesvang Mark, Engesvang Sogn, Hids Herred - Forældre: Arbejdsmand Rasmus Jensen og Marie Kirstine Jensen, Engesvang Mark, Engesvang Sogn - Døbt 19. Maj 1902 af Sognepræsten i Kirken.

Faddere ved dåben:

  • Husmand Peter Sørensens Hustru, Engesvang Mark
  • Boelsmand Anton Jensens hustru, Engesvang Mark
  • Høker Johan Peter Petersen Kidsmose, Engesvang Skiftespor
  • Sporskifter Niels Jensen Busk, Engesvang Skiftespor
  • Barnets Fader

Anmærkning: Ifølge Skrivelse fra Herredskontoret af 3. juni 1905 skal Familienavnet fremover være Frank

Engesvang kirke

Den 9. januar 1916 bliver hun konfirmeret i Hørdum.

I 1928 emigrerer Agnes til Canada. Hun ankommer ifølge det Canadiske immigrations register, til Halifax d. 30. november 1928 ombord på skibet FREDERICK VIII fra Scandinavian American.

S.S. FREDERICK VIII
som Agnes sejlede med til Canada i 1928.
Foto fra afsejling fra København i 1925.

I Canada skulle Agnes have arbejdet på hotel som stuepige, og i 1947 er hendes adresse Hotel Vancouver, 900 West Georgia Street, Vancouver, British Columbia, Canada. der er tale om det 3. Hotel Vancouver som åbnede i 1939, ogh som stadig ligger der i dag under navnet Fairmont Hotel Vancouver. Se på kort..

Hotel Vancouver
1939

På et tidspunkt bliver Agnes gift med en hotel ejer Dawson, som ejede 2 hoteller. Om det ene var Hotel Vancouver vides ikke. Ved hans død arver Agnes de 2 hoteller.

Agnes i Vancouver
1954

Efter moderen Marie Kirstine Jensens død i 1964, enedes hendes søskende om at sælge ejendommen i Tessebølle til Agnes. Hun overtog ifølge tingbogsopklysningerne ejendommen den 17. august 1965, og ejede den frem til sin død.


Familiefoto fra gården i Tessebølle
Agnes nummer 4 fra venstre

Agnes sælger sine 2 hoteller i Canada og i 1991 overfører hun sine midler til Danmark.

Agnes dør d. 20. januar 1992, og bliver begravet i samme grav som hendes far og mor, på Herfølge kirkegård.

Agnes havde ingen børn, og efter hendes død blev arven i henhold til hendes testamente af 25. april 1988, delt ligeligt imellem hendes 9 søskende eller deres livsarvinger.

Ejendommen i Tessebølle blev solgt for 1.500.000 kr.

Fra boopgørelsen efter Agnes
28. januar 1992
Gravstedet på Herfølge kirkegård

Tidslinie

  • 12-04-1902 Født - Engesvang Mark, Engesvang Sogn, Hids Herred,
  • 19-05-1902 Døbt i Engesvang kirke
  • 1906: Folketælling Viborg amt, Hids herred, Engesvang sogn, Engesvang krat
  • 09-01-1916 Konfirmeret i Hørdum
  • 1928 Emigrerer til Canada
  • 1964 Efter moderens død, køber hun omkring 1964 køber hun gården Skovlund i Tessebølle
  • 1991 Overfører sine midler fra Canada til Danmark
  • 20-01-1992 Dør og bliver begravet på Herfølge kirkegård

Breve

Kort til forældrene skrevet ombord på Skandinavien Amerika liniens skib Frederick VIII på vej til Halifax

Formentlig oktober 1928

Hr. R. J. Frank

Valby, Karise
Sjælland
Danmark


Kære far, Mor, Søskende

Saa er vi ulæseligt i Oslo, Onsdag Morgen ved 9 tiden og ved Middagstid fotsætte Damperen direkte til Halifax. endu er det gaaet mig rigtigt godt Vejret har jo været roligt men det kan jio snart forandre sig. Forplejningen er pæn, ogsaa god Mad faar vi alle. Polakkerne spiser for dem selv og er ?under opsyn?

<Resten er ulæseligt>

Hermed en Kærlig Hilsen fra eders Agnes.


Brev til Ragnhild Jensen skrevet ombord på skib i Halifax i 1948



Canadian Pacific

R.M.S Onsdag ?marts? 31 / 48

Kære lille Rganhild !

Lige at par ord fra skibet som vi gaar i Land i Halifax. Søen har været lidt urogligt saa vi har været lidt tilbageholdt paa sejladsen, halvdelen af Befolkningen maatte nedlægges med Søsyge, men jeg er heldigvis på Benene igen og forbereder min pakning, for den lange Tog Rejse igennem Canada.

Kære Ragnhild, Hjertelig Tak for opmærksomheden imod mig og min Kære familie. Det bedrøver mig meget at jeg ikke fik lejlighed til at være sammen med dig, før du var sendt ud af Døren ulæseligt Kaffe. Men Ragnhild jeg haaber at være sammen med dig igen. Kærligst Agens

Kort uden tekst

Kort uden tekst fra Agnes Frank i Canada.
The Impress hotel i Vicrtoria i Canada.
Hotellet ligger 721 Government Street i Victoria.

Kilder

  • Fødsel og dåb: Kirkebog - Engesvang 1896-1904 - Viborg amt
  • Kirkebog - Hørdum 1905-21 - Thisted amt
  • Indrejse i Canada: Library and Archives Canada - http://www.collectionscanada.gc.ca/index-e.html
  • Agnes adresse i Canada: P0015-0023 Ragnhilds lommebøger, Arkiv Nummer: P0015-0023, Peders lommebøger med dagbogsnotater, Notat 12. marts 1947
  • Tingbog for Storskovvej 10, Tessebølle




Is Agnes Marie Jensen your relative? Please don't go away!
 star icon Login to collaborate or comment, or
 star icon contact private message the profile manager, or
 star icon ask our community of genealogists a question.
Sponsored Search by Ancestry.com

DNA
No known carriers of Agnes Marie Jensen's ancestors' DNA have taken a DNA test. Have you taken a test? If so, login to add it. If not, see our friends at Ancestry DNA.


Comments

Leave a message for others who see this profile.
There are no comments yet.
Login to post a comment.

Rejected matches › Signe Jensen Frank (1908-1994)

This week's connection theme is the Puritan Great Migration. Agnes Marie Jensen is 19 degrees from John Winthrop, 18 degrees from Anne Bradstreet, 19 degrees from John Cotton, 19 degrees from John Eliot, 17 degrees from John Endecott, 17 degrees from Mary Estey, 20 degrees from Thomas Hooker, 20 degrees from Anne Hutchinson, 19 degrees from William Pynchon, 18 degrees from Alice Tilley, 17 degrees from Robert Treat and 20 degrees from Roger Williams on our single family tree. Login to see how you relate to 33 million family members.

F  >  Frank  >  Agnes Marie Jensen Frank