500 Preislere i 500 År - Eller den danske gren af slægten Preisler - mandslinien

A published history of the male line of the Danish Preisler family, which originated from Bohemia, Germany/Czech Republic and moved to Denmark in the 1700's.

Author: Bertel Preisler in Copenhagen, Denmark, 1984

Note: This book is referenced in the Danish Genealogy Library ("Slægtsforskernes Bibliotek") Biblionumber=39909, and is also available as PDF to download: Click to Download.

The source for some of the information is the earlier work "Die Familie Preisler durch fünf Jahrhunderte: 1450 - 1929" by Karl Adolf Preisler, Bredsted, Germany in 1929.

Abbreviations:-
' * ' = Birth
' + ' = Death
' >> ' = Marriage

Forord

Idéen om at lave denne bog er - vel som for mange andre - kommet lidt ef ter lidt. Det begyndte, da min faster Karen (nr. 252) ved "Gartner Preisler"s 100 års jubilæum d. 15. juni 1978 forærede mig min farfars notesbog med hans kortfattede karakteristikker og små falmede fotos af sine forældre, søskende samt personer, der var knyttet til Preislers Hotel i Viborg.

I forvejen var jeg grundigt præpareret af min far med historier om min farfar og andre familiemedlemmer. Jeg har tilladt mig at indflette nogle af disse familieanekdoter og håber, at læseren blot vil tage dem for, hvad de er, nemlig anekdoter.

Da jeg i oktober 1978 fik lov til at flyve med Rie og Thomas (nr. 378) til Bredstedt for at besøge de gæstfri Georg og Martha (nr. 301), og ved denne lejlighed så vort enestående 500 år gamle glaskrus, følte jeg, at det ville være en stor synd ikke at give min og andre familiemedlemmers viden om vore forfædre videre til de efterfølgende generationer. I forbindelse med en efterhånden meget stor samling af fotografier og andre bil leder giver denne bog et ganske godt indblik, ikke alene i vor slægt, men også i dens omgivelsers liv og levned. Hermed håber jeg at have bevaret noget værdifuldt - den fortid hvorpå vi bygger vor nutid, og hvorpå vore skal børn skal bygge deres fremtid.

En anden grund til at udgive denne bog er den nye navnelov i Danmark, hvorefter navnet Preisler ikke længere er et slægtsnavn, men blot et efternavn.

Denne bog er skrevet af familien Preisler. Det meste af materialet er fremkommet ved brev-veksling og gennem samtaler med nulevende familiemedlemmer, idet jeg blot har revideret og evt. forkortet lidt, men ellers bibeholdt stil og ord valg. Meget er citeret fra gamle dagbøger, brev, historiske værker, arkiver, gamle aviser o.lign. Dette skulle gøre bogen afvekslende og ikke mindre interessant.

Grundlaget var af "Die Familie Preisler durch fünf Jahrhunderte” fra 1929, udgivet Karl Preisler, Bredtstedt (nr. 305). Men allerede ved århundredskiftet var Oscar Preisler (nr. 259) begyndt en slægts-forskning, og jeg skylder hans døtre, Esther (nr. 341) og Birthe (nr. 342) en stor tak for lån naf hans notater og for deres personlige hjælp. En stor del af materialet skyldes det venflinge og hjælpsomme personale på Rigsarkivet, Landsarkiverne, Stadsarkiver, Det kgl. Bibliotek og Frederiksberg Bibliotek. En særlig tak vil jeg rette til Otto Vilh. Sommer, der ved sit utrættelige arkivarbejde og på grund af sin store kompetence og erfaring vedrørende slægtsforskring, har været en uvurderlig hjælp. Også en særlig tak til de familiemedlemmer, der har støttet mig med korrekturlæsning og anden hjælp. Endelig en tak til Jørn Pedersen (nr. 407), der ved sin tekniske viden har hjulpet til denne bogs endelige udformning.

Jeg har fundet det rigtigt at opdele bogen i tre afsnit - et for hver af de tre familiegrene - idet disse har udviklet sig forskelligt. Man kan mange steder tydeligt se, at de arvelige anlæg og traditionerne præger os. Idéen er iøvrigt ikke min, men blev også brugt i "Die Familie Preisler durch fünf Jahrhunderte".

Denne opdeling og ved at føre hver enkelt familie hele vejen op til vore dage giver, efter min mening, et bedre indblik i kontinuiteten, der så tydeligt ses i nogle af familierne.

København, marts 1984.
Bertel Preisler (nr. 336)

Slægetns Oprindelse og Navn

Hvor gammel slægten Preisler er, hvorfra den oprindelig stammer, hvad det oprindelige navn har været, det vides ikke og vil næppe nogensinde blive opklaret. Navnet Preisler, stavet på denne måde, optræder så vidt vides første gang officielt i 1511 på en fortegnelse over husejere i Kreibitz (Chribska) i daværende Böhmen).

Ifølge dr. Friedrich Parsche, der i 1977 i München udgav en lille bog på 76 sider med titlen "Das Glasherrengeschlecht Preisler in Böhmen, Bayern und Schlesien" kunne Kreibitz være oprindelsesstedet for en meget udbredt glasmager-, glasmaler og glashandlerslægt, der spredte sig over de bjergrige egne, der omkranser det daværende Böhmen.

Efterhånden bredte slægten sig yderligere ud over mellem- og det nordlige Europa, men dele af den forblev dog i Kreibitz, og så sent som 1908 fandtes der således i byen en husejer ved navn Johann Preisler.

Hvad angår selve navnet Preisler er det blevet og bliver stadig stavet på mange forskellige måder: Preisler, Preissler, Preysler, Praisler, Preischler, Preusler, Preussler, Presler, Pressler, Prayzlar, og Otto Preussler, Berlin, skriver Juni 1907 i et tidsskrift "Mitteilungen Nordbömischen Exkursions = Klubs", at navnet Preuseler ofte forekommer i byen Dux´(Duchow) "Stadtbuch" i 1389. I samme "Stadtbuch" findes navnet Jakesch Pruseler og en dommer Nikl Pruseler. Så det må siges, at der gennem årene har udviklet sig mange varianter af navnet.

Hvad angår betydningen af navnet Preisler skulle det iflge Ernst Schwarz "Sudetendeutsche Familiename" betyde "Preiselbeerhändler", altså tyttebærhandler, men prof. Albert Heintze i "Die deutschen Familiennamen" mener, at navnet betyder enten en possementmager eller en snurrepibemager.

Glaskruset

Slægtens største klenodie er uden tvivl det 500 år gamle glasskrus, der er gået i arv fra far til søn og stadig er i familiens eje (nuværende (1982) opholdssted er Bredstedt). Efter al sandsynlighed lavet i eller omkring Kreibitz, og blev af eksperter fra Germanisches Museum i Nürnberg betegnet som sandsynligvis stammende fra 1400-tallet. Kruset, der er 25 cm. højt, var oprindelig mørkegrønt, men har gennem de mange år mistet farven og står i dag som næsten gennemsigtigt. Mens halsen og hanken er af glas, er låghængslet og låget af sølv - indvendig forgyldt - og foden er forsynet med en pyntering af sølv. En mærkværdighed ved låget er, at der er indfædet en mønt, hvis overside viser Kurfyrst Moritz af Sachsen (1521-53), omgivet af ordene: ELECDV - SACBVRC - MAGDER - POLAND. Undersiden viser Kurfyrst Johann Friedrich af Sachsen (kopieret efter Lucas Cranach den ældres maleri fra omkring 1525), omgivet af ordene: DVXSAX - ONIFIER - FECZ - MAVKITIT. Hvornår og hvorfor mønten er anbragt i låget vides ikke. Hvornår de første indgraveringer er foretaget vides heller ikke, men de otte felter, der udformet som våbenskjolde med åbent hjelmvisir, er typisk barok, altså fra slutningen af 1600-tallet til begyndelsen af 1700-tallet. Dette taler for, at indgraveringerne samt sølvudsmykningen er foretaget i Dresden. Det er meget sandsynligt, at det er nr. 17, Daniel, der har foretaget disse tilføjelser, bl.a. viser den omstændighed, at der på hans felt på kruset mangler dødsåret, der står kun 17.., d.v.s. at han formentlig levede endnu på det tidspunkt, da indgraveringerne fandt sted. En ganske morsom detalje ved disse otte våbenskjolde er, at man har brugt de forskelliges professionssymboler som hjelmtegn, f.eks. en hammer til låsesmeden, en panserklædt arm med tre tordenkiler til brandmajoren, snedkerværktøj til hofsnedkeren og en blomst til gartneren.

Første indskrift på glaskruset lyder: "Georg Preisler ein glasmacher in böhmen der diesen Krug gemacht hat in Jahr 1471". Anden indskrift: "Christoffer Preisler ein glasschneider in böhmen v. vatter geerbt in Jahr 1516" Tredje indskrift: "Gabriel Preisler ein schloser verdrieben aus böhmen nach dresden gegangen geerbt v. vatter in Jahr 1575" Fjerde indskrift: Gabriel Preisler schloser in Dresden geboren alda geerbt in Jahr 1640 gestorben 1680" Femte indskrift: "Daniel Preisler schloser bey ihro Königl. Maytt von Pohlen geboren 1657 geerbt im Jahr 1680 gestorben 17.." Sjette indskrift: "Joachim Daniel Preisler, brand Directeur Hofschlosser bei ihro Königl. Maytt. V. Dann - Norweg geboren in dresden 1630 d. 28. Novemb. Bekommen d. Krug 1720" Syvende indskrift: "Christian Jakob Preisler, Hofsnedker i Kjöbenhavn födt 1712 arvet dette Glaskrus efter Faderen" Ottende indskrift: "Georg Daniel Preisler Kunstgartner ved Assistens Kirkegaard i Köbenhavn født der 1760 død 1812 arvet dette Glaskrus efter Faderen" Niende indskrift: "Frederik Christian Preisler, Snedkermester i Viborg, senere Gjæstgiver der, født paa Jægersborg ved Kjøbenhavn d. 3. Januar 1797 arvet dette Glaskrus efter Faderen" - Han er den sidste, der får sit navn på kruset. Kruset går derefter i arv til sønnen Georg Daniel Preisler, 19.5.1830 - 9.9.1911 i Viborg. Derefter kommer kruset til sønnen Bruno Frederik Christian Preisler f. 7.1.1868 i Viborg, d. 29.12.1935 i Bredstedt.

Heraldik

Det er desværre kun lykkedes os at finde ganske få våbenskjolde i Preisler-slægtens historie. Desværre, fordi et familievåben fortæller ofte en masse om indehaveren, hans erhverv, hvornår har har levet og hvor - til tider også noget om hans karakteregenskaber.

Det tidligste våben, vi finder inden for slægten, blev skænket brødrene Georg og Steffan Preisler, glasmagere, af den tysk-romerske kejser Rudolf den 2. i Regensburg i 1594. Sammen med våbenet fulgte et våbenbrev, ca. 40 x 50 cm, med et stort vokssegl vedhængt, og teksten er gammeltysk og håndskrevet på pergament. (Våbenbrevet findes i Danmark i familiens eje.)

Våbenet viser en hvid enhjørning på et rubinfarvet eller rødt skjold og en hvid enhjørning som hjelmtegn. Hjelmklædet er rødt-hvidt.

Ifølge dr. Parsches bog »Das Glasherrengeschlecht Preisler in Böhmen, Bayern und Schlesien« finder vi næste våbeni1640, idet en glashyttemester, Hans Preissler, i Bayerischen Wald, der kaldte sig for »hochfürnehm« - uden dog at være adlet – lod sit eget våben lave.

Våbenet viser et gult felt med en hvid stenmur, på hvilken der står en mand i rødt gevandt, i højre hånd holder han hævet et kort sværd. Hjelmen har to vesselhorn og mellem dem en ung mand, ligeledes i rødt gevandt og med et sværd. Hjelmklædet er til højre hvidt-blåt og til venstre gult-rødt.

Det er sikkert samme våben, der er malet på en glaspokal, der befinder sig på Nationalmuseet i Stockholm, sandsynligvis lavet i 1700-tallet i Dresden. Bogstaverne PREV ses endnu på pokalen, resten af navnet er slidt af.

I 1675 lader glasdynastiet Preusler i Schlesien (nordsiden af Riesengebirge) lave et våben, der tydeligt viser deres erhverv, nemlig ved at sætte et glas (Kelchglas) og en glasmager i selve skjoldet samt en glasmager oven på en krone som hjelmtegn. En af dem, Johann Cristoph Preusler, bruger i stedet for glasmageren foroven en jomfru siddende i en båd, hvilket var Kreibitz' byvåben, for derved at vise, hvor han stammede fra.

Våbenet er lodret delt og viser i venstre side et »Kelchglas« og i højre side en glasmager, der med højre hånd svinger en hammer og i venstre hånd holder en rød rose. Skjoldet er omgivet af en laurbærkrans og er udsmykket med en rød rose forneden og en foroven på skjoldkanten.

I nr. 33, Johann Martins segl ser vi det gamle schlesiske våben fra 1675 med glasset og glasmageren, hvilket fortæller, at kobberstikkerne godt vidste, at de stammede fra böhmiske glasmagere. I stedet for hjelm og hjelmtegn har Johann Martin brugt en krone for at vise sin rang, og i glasset har han plantet et træ for at fortælle, at slægten stadig er levedygtig og stadig sætter nye skud.

Sønnen, Johann Georg, bruger samme våben, men anbringer som hjelmtegn tre tordenkiler i en panserklædt arm. Måske har han lånt dette fra brandmajoren, der jo brugte det som hjelmtegn i sit felt på Preislerglaskruset.

Source: Preisler, Bertel. 500 Preislere i 500 år, eller den danske gren af slægten Preisler (Mandslinien). København, Danmark. 1984; which references: Die Familie Preisler durch fünf Jahrhunderte: 1450 - 1929