Kartoffeltyskerne og Frank slægten

Date: [unknown] [unknown]
Location: [unknown]

Denne side er under udarbejdelse. Kan læses som PDF her:

Kartoffeltyskerne og Frank slægten

Contents 1 Betegnelsen Kartoffeltysker 2 Baggrunden 3 Kolonisterne 4 Koloniernes etablering 5 Kolonistgårdene

Betegnelsen Kartoffeltysker

I modsætning til hvad de fleste tror, kaldes de tyske kolonister ikke kartoffeltyskere på grund af at det var dem der indførte kartoffelen til Danmark. Kartoffelen var allerede kendt i Danmark da kolonisterne ankom til landet, og havde været dyrket i Fredericia siden 1720. Betegnelsen skyldes at de på grund af det magre udbytte af korndyrkningen, slog sig på kartoffeldyrkning der gav et bedre udbytte. Senere fandt kolonisterne ud af, at de kunne sælges og tog dem med til torvet i Viborg. Kartoflernes faldt byens borgeres smag og det er derfor nærliggende, at de gav kolonisterne navn efter kartoflen og kaldte dem "Kartoffeltyskere".

Baggrunden

Ved afslutningen af den store nordiske krig i 1720, var Danmark fattigt og kun en fjerdedel af landet dyrket. I Jylland var over halvdelen lynghede eller ødelagt skov. Man ønskede derfor at inddrage lyngheden til landbrugsareal og der blev i 1723 udsendt kongelig forordning om dette, hvor der blev tilbudt en række friheder for dem der ville gå i gang med hedeopdyrkningen. Disse omfattede fritagelse for soldatertjeneste, indkvartering og pligtkørsel. Til trods for at disse friheder må have virket tiltrækkende på datidens fæstebønder, meldte ingen sig til opgaven.

Omkring 30 år senere i 1751, blev der nedsat en kommission som skulle undersøge mulighederne for opdyrkning af den jyske hede. På grund af en lang række forhold, anbefalede kommissionen at man ikke opdyrkede heden. Der blev imidlertid alligevel udsendt en kongelig forordning om hedeopdyrkningen, med tilbud om tilsvarende friheder som dem der blev tilbudt i 1723, til dem der ville opdyrke heden. Der var dog heller ikke på dette tidspunkt interesse fra de danske bønders side i at melde sig til hedeopdyrkningen.

Da det ikke var muligt at få danskere til at gå i gang med hedeopdyrkningen, blev det besluttet at indkalde tyske kolonister. Den danske regerings agent i Frankfurt am Main Johan Friedrich Wilhelm Moritz, blev antaget til at finde kvalificerede bønder der ville bosætte sig på den jyske hede og opdyrke den. Han lader en bekendtgørelse indrykke i en månedsavis i Frankfurt i april 1759, og kort tid efter udsender han også en plakat i området med samme indhold.

Fra Frankfurteravisen med legationsråd Morritz "Averstissements" efter tyske kolonister til alheden i foråret 1759.

Den danske oversættelse af teksten lyder således:

Anno 1759 Lørdagen, den 28. april No. 68.

---

JOURNALSTILLÆG.

I Frankfurt am Mayn

---

AVERTISSEMENTS.

Eftersom Hs. Kgl. Majestæt i Danmark og Norge etc. etc. i en dertil udgivet Allerhøjest Kgl. forordning allernådigst har indrømmet de familier, som agter at bosætte sig i den til Hertugdømmet Slesvig grænsende provins Jylland, så ovenud vidtgående friheder, at forskellige familier allerede har benyttet sig af denne allerhøjeste Kgl. mildhed til lykkeligt til egen nytte at oprette deres bopæl der; selvom de allernådigst givne store fordele kun turde være kendt de forreste steder her i denne del af Tyskland; og hermed skal meddeles efter deres essentielle indhold, til gavn for især dem, som anser det tilrådeligt at måtte varetage en sådan profitabel lejlighed til deres og pårørendes vel, og som allerede til dels for flere år siden med Iængsel har udtalt ønske om og ventet en sådan allerhøjest Kgl. beslutning. De allernådigst accorderede friheder består nu hovedsagelig i de følgende punkter: 1) skulle en landkyndig kgl. embedsmand anvise de ankommende colonister de fordelagtigste beliggenheder til opdyrkningen, og udstede fæstebrev over det anviste til enhver. Dernæst skal 2) disse nye indbyggere i disse egne og deres efterkommere nu og for fremtiden være befriet for al avls- og kvæg- tiende; 3) de selvsamme i 20 Ar være undtaget for enhver KgI . beskatning og contribution, af hvilken art de så måtte være, desuden skal det udstrække sig til 4) alle udskrivninger, endvidere 5) til 1 kongens og anden kørsel , tillige 6) indkvartering ved gennemmarch. Dernæst skal 7) børn, slægtninge etc. som succederer ved døden afgåede nyde det samme efter udstedelse af nyt fæstebrev; og ifald de 8) efter 20 års forløb skulle behøve videre friheder, så måtte håbe efter befindende at blive benådet med disse. Skulle der nu over disse og endnu andre mundtligt opdagende fordele fra colonisterne begæres nærmere udredning og efterretning; så haver disse såvel for dette, som også til deres afrejse nødvendige ting, at tilmelde sig hos sidst-undertegnede i den frie rigsstad Frankfurt am Mayn, for dersteds at blive belært om et og andet og til sin tid at blive forsynet med de nødvendige pas.

Frankfurt am Mayn, den 18. april 1759

Johann Friedrich Moritz. Kg 1 . Danak Legat i onerid

På grundlag af bekendtgørelsen, lykkedes det Moritz i perioden 1759-65 at få sendt mere end et par tusinde kolonister fra egnene mellem Frankfurt, Darmstadt, Heidelberg og Karlsruhe til Danmark. Mange af dem forlod dog hurtigt Danmark igen i skuffelse, eller blev sendt hjem på grund af uegnethed eller opsætsighed.

Kolonisterne

De første kolonister kom til Fredericia i efteråret 1759. De tog dels til lands over Hamburg, og dels med skib over Østersøen. Der havde allerede siden 1757 været 3 kongeligt udnævnte kommissærer over de jyske heders forskellige distrikter. Den 24. oktober 1759 mødtes 9 af de Pfalziske kolonister med kommisærene i Knudstrup, for at besøge heden. Kommisærene ønskede at undersøge hvem disse folk var, og lod dem kom til sig en for en, hvilket gav følgende resultat:

Baltzer Berthold, født i Hofheim ved Worms, 30 år gl., medbringer kone, 2 børn og søster Abelone; alle reformerte. Han har i hjemmet solgt alt for 75 gylden, og fører et mulæsel og en hest med sig. Før har han som bonde været ejer af 1300 morgen land høj skovhede med sand under og en stor tilliggende højmose. Foruden rug i brakjord har han været vant til at så byg, raps, tobak og kål. Blandingsjord kender han intet til, så lidt som til fåreavl, træplantning og hedetørv. Bønner og kartofler bruges meget i hjemmet.

Dewald Eli Schleger, 34 år, er reformert, konen er luthersk. Begge med deres lille drengebarn fra Ober-Zimmerteba. Fortæret alt, 35 gylden, på rejsen. Har været bonde, hvor der er hede, men også i overflod eng og træ. I hjemmet vant til at slå kløver, espercette, kål, tobak, raps og svinebønner.

Hans Jørgen Eichner, 24 år, med tvende smådrenge. Er reformert. Konen luthersk. Født i Seles ved Benzen. Solgt alt for 13 gylden, som er medgåede til rejsen. Han har tjent som karl hos en bonde, der har megen god jord, dog også hede, som med god fremgang er pløjet og besået med granfrø.

Peter Keil, 32 år, luthersk, konen reformert. Ingen børn. Har tilsat alt. Har tjent hos en bonde an der Bergstrass. Er ellers linnedvæver.

Georq Reiter, 23 år, reformert, konen luthersk og 30 år gl. Fra Urloch ved Heidelberg. Ingen børn, men heller intet til bedste. Tjent hos en bonde, men aldrig på hede

Johannes Zimmermann, en fornuftig mand, som godt kan gøre rede for alt. Han er 30 år. Fra Ebelheim og reformert. Konen er luthersk. Hjemme ejer han endnu 11 morgen meget god jord, foruden 100 Rbd. Har været kurpfalzisk grenader og siden bonde. Hans påstand er, at kolonisterne endelig må have hjulmand og smed fra deres hjemstavn, at de kunne få alt indrettet, som hos dem selv.

Johannes Weckesser fra egnen af Heidelberg, 25 år, reformert, konen luthersk. Har tjent som karl hos en bonde og, forstår avlsbrug, vin og biavl, men intet af hededyrkning.

Johan Peter Betzer, 27 år. Han såvelsom konen er luthersk. Ingen børn, gift før afrejsen fra hjemmet, egnen ved Heidelberg. Har tjent hos en bonde, men forstår intet af hedevæsenet. Han ser ellers ud til et skikkeligt menneske.

Jacob Wirwel fra Heidelberg-egnen. Reformert, konen luthersk. Har tjent som bondekarl, men aldrig været i en hedeegn.

Som det kan ses har flere af disse kolonister ikke nogen erfaring med hededyrkning, og i 1839 er der af disse 9, da også kun efterkommere efter Johannes Zimmermann og Peter Betzer som endnu har efterkommere på Alheden.

D. 1-2 maj 1760 ankom så yderligere 4 kolonner med 420 kolonister til Fredericia, heriblandt formentlig Johann Thomas Frank med kone og børn. De fleste kolonister kom fra området omkring Heidelberg, og de familier der blev i Danmark kom næsten alle fra et landskab kaldet Odenwald nordøst for Heidelberg. Dengang hørte området til fyrstendømmet Kurpfalz medens det i dag ligger delstaterne Hessen og Baden-Würtemberg.

Hvor Kartoffeltyskerne kom fra

Kort over Odenwald mellem Frankfurt og Heidelberg med angivelse af de forskellige territoriale grænser omkring midten af 1700 tallet

Årsagerne til at kolonisterne forlod tyskland var flere. Dels var område ofte skueplads for krigshandlinger, dels var det udbygget og udnyttet uden yderligere mulighed for udvidelse og dels området hærget af krig og endelig spillede religiøse forhold ind. I fyrstendømmet Kurpfalz var flertallet af borgere protestanter, men fyrsten var katolik og arbejdede på at få befolkningen bragt tilbage til den katolske tro. For protestanterne betød deres tro meget, og de oplevede en grov forskelsbehandling i forhold til katolikkerne.

Koloniernes etablering

Et af de store problemer ved kolonisternes ankomst, var deres indkvartering. De blev dels indkvarteret i Viborg og dels i Fredericia, men da de gerne ville i gang med hedeopdyrkningen, blev det besluttet at rejse jordhytter til dem på heden. Sideløbende med etableringen af kolonierne på Alheden, blev der også etableret kolonier på Randbøl hede.

Det blev besluttet at opføre 30 gårde i Havredal og 30 gårde længere mod vest ved Grønhøj. Landsbyen i havredalen skulle have navnet "Frederikshede" og landsbyen ved Grønhøj skulle hede "Frederikshøj" Længere sydpå blev opført en koloni med 15 gårde i Gråmose som fik navnet "Frederiksmose". De 2 sidste kolonier blev opkaldt efter dronningen "Julianehede" med 9 gårde og efter kronprinsen "Christianshede" med 10 gårde. Alt i alt omfattede byggeriet på Alheden henved 100 gårde, og de sidste gårde stod færdige i 1762.

Da tyskerne ønsker at bo i byer, blev jorden fordelt således at markerne kom til at ligge i stjerneform fra byen. Hver enkelt gårds marker begyndte således ved gården og strakte sig lang ud på heden. Dette betød at der blev lang vej fra gården ud til de yderste marker. Man begyndte derfor i 1778 at udflytte gårdene fra byerne til mindre kolonier på 2-4 gårde.

Fra Frederikshøj (Grønhøj) udflyttedes 10 gårde. 4 gårde flyttedes mod syd, og den nye koloni fik navnet "Firehuse". 2 gårde flyttedes mod nord og fik navnet "Tohuse" og 4 gårde mod vest. Her var i forvejen en lokalitet med navnet "Resenfelde" så det blev navnet på den nye koloni. Tilsvarende udflyttedes fra Frederikshede (Havredal) ved samme tid 10 gårde: 5 til Aarestrup, 2 til Ulvedal og 3 mod øst hvor de fik navnet "Trehuse". I 1793 udflyttedes yderligere 5 gårde fra Frederikshøj mod syd og mod øst til lokaliteterne "Benslehøj" og "Sandkærgårde".

Nye og gamle navne:

• Frederikshede = Havredal
• Østre Frederikshede = Trehuse
• Frederikshøj = Grønhøj
• Søndre Frederikshøj = Firehuse
• Vestre Frederikshøj = Resenfelde
• Nordre Frederikshøj = Tohuse
• Christianshede: Bording sogn - stor hedestrækning ind mod Them sog
• Julianehede: Stor hede beliggende syd og vest for Engesvang

Kolonistgårdene

I starten boede der 2 familier i hver gård, men efterhånden som det tyndede ud i kolonisterne fik hver familie sin egen gård. Gårdene bestod af stuehus og lade.

Model af Kartoffeltysker kolonistgård udført af Jørgen Lind, Frederiks

Beskrivelse af Thomas Bitch gård i Grønhøj i 1802, foretaget i forbindelse med at gården skulle forsikres:

Stuehuset sønden indeholdt stue, kammer, køkken og bryggers, med loft og fjælegulv i stuerne, 3 jernbilæggerovne, en indemuret kobberkedel på ½ td, samt 2 skostene og en bageovn af brændt sten. I dette hus er en jordkælder under de 3 østre fag, opmurede med kampesten.

Det nordre hus indrettet til lade og tærskelo samt stald, fæ- og fårehus. Desuden indrettet til græssstald og tørvehus.

Det vestre hus indrettet til stue og køkken, med loft og fjælegulv, vinduer døre og jernbilæggerkakelovn, en skorsten og bageovn af brændte sten.

Model af lade

Jacob Breuners gård blev beskrevet således efter udflytningen til Trehuse;

Stuehuset, 8 fag, loft over over alt med 8 døre, indrettet således:

• a. Een stue østen i huset, 4 fag med 1 karm vinduer (vindver) og en enkelt ditto samt fjælgulv.
• b. Tværtimod til nord et kammer, 2 fag
• c. Forstue, et fag
• d. Vesten for een stue, tre fag, med vudnue (vindve) udi
• e. Norden derfor er køkkenet (kykkened)
• f. Vesten i huset er kammer for sønden – og til køer og får for norden

Laden, 9 fag, med 2 døre og en liden fåresti, dør, 3 skilderum. Forsvarlig bygget og ligeså stråtækket med lyng, men ej mønnet – ej udspækket, som sker til forår – 3 lemme norden for laden

Det oprindelige stuehus til Sandkjærgårde matr. nr. 18 i Havredal ca. 1908

Nutidigt foto af Sandkjærgårde

Det kongelige nøgleskilt og nøgle fra Sandkjærgårde

Storstuen i en Kartoffeltysker kolonistgård ca. 1900