Lisa Persdatter og Kasper Olsen

Lisa Persdatter og Kasper Olsen

Lisa Persdatter og Kasper Olsen

Contents

Lisa Persdatter og Kasper Olsen samt deres Efterkommere

En Skisse af Maleren D.C.
Skrivet vaaren 1914


Lisa Persdatter and Kasper Olsen with their Descendants,

A Sketch by the Painter D.C.
Written during the Spring of 1914


  • David Mathæus (Christophersen) Croff (1880-1958), who called himself David Croff, wrote this genealogical essay about his maternal grandparents, Lisa Persdatter (aka Lisa Pedersdatter) and Kasper Olsen, in 1914. It was photocopied and distributed among some of their American descendants in the 1980s.
  • Kimberly Latta photographed, transcribed, translated, and annotated the photocopied document in 2021. She did not speak or read Norwegian very well at the time and relied heavily upon translation software and her knowledge of German to complete the task. All errors in transcription and translation are hers.
  • Readers are encouraged to correct transcriptions and translations.


Page 1

1

Lisa Persdatter og Kasper Olsen samt deres Efterkommere En Skisse af Maleren D. C. Skrivet vaaren 1914

Lisas Foreldre der var Svenske, kom hid til landet i begyndelsen af forrige Aarhundrede. De bosatte seg i Enebakk. Moderen Berthe var flink i vævning. Hun reiste omkring til forskellige steder, satte op væv og underviste i al slaps Vævning, også Kunstæn. Manden Per, var Murer, og Berthe, der var af ”embetsfamlie” havde altså giftet seg under sin stander som det så smukt heder. De var fllittige og gudfrytige mennesker, afholdt af alle. Ved siden av alt strav med vænving, og andet fik hun også tid til andre sysler. Laaledes bragte hun flere barn til verden. De havde 8 barn. Av disse [End page 1]

Lisa Persdatter and Kasper Olsen with their Descendants, A Sketch by the Painter D.C. Written during the Spring of 1914

Latta-959 13:50, 23 January 2024 (UTC)

Lisa’s parents were Swedes who came to the county in the beginning of the previous century. The mother, Berthe [Persdotter], was good at weaving. She traveled around to different places, set up her loom, and gave instruction in all kinds of weaving, including artistic weaving. The husband Per was a bricklayer. Berthe came from a civil servant family and had thus married beneath her standing, as one says. They were diligent and god-fearing people, respected by all. Besides all the tasks with weaving, she had time for other pursuits.[1] As a result, she gave birth to several children. They had 8 children. Of these [End Page 1][2]

Page 2

2

blev Lisa Født 9 Sept 1820 (Død 15 Dec 1912).[3]

Af dette har vært en solid livskraftig slægt er Lisa et tydligelig vidnesbyrd am. En helt igennem rolig og retskaffen sjæl en barndom og ingdom fuld af strav og kamp og gjenvardigheder, med aldrig svigtente kræften, taalende Arbeide og anstrængelsen som for Nutidsmennesken er en unmulighed. Lisa blev gift med Kasper Olsen født 10 Juni 1816 (Død 17 Oct 1892). De var først Husmandsfolk ved Lian, flyttet senere end til Kristiana, hvor de senere og resten af sit live bæede.

Lisas eneste Lidenskab var Rygning. Hun begyndte vist allerede i 40 aars alderen av røge Skraa tabak, og vilde absolut ikke slutte med det. Da man til slut tag fra hende Pipen og negtet hende denne, var det forbi, hun døde straks efter. Kasper var også en kraftig kæbe mand, kvik og munter, en udmerket ægtfalle. De fik også des være tid at sæffe 8 barn [End page 2]

Lisa is clear testimony to the fact that this has been a solid, viable family. Her utterly calm and righteous soul allowed her to survive childhood and youth full of hardships, struggles and adversities with never-failing strength, constant work and effort, an impossible feat for modern people. Lisa was married to Kasper Olsen born 10 June 1816 (died 17 Oct 1892). They were first householders near Lian, later moved to Kristiana, where they lived for the rest of their lives.

Lisa’s only passion was smoking. She probably had already begun to smoke Skraa tabak at the age of 40, and absolutely would not stop. When finally the pipe was taken from her-- it was over--she died immediately afterwards. Kaspar was also a strong man, quick-witted and cheerful, an excellent husband. They also took the time to raise 8 children [End page 2]

Page 3

3

in verden.Først har vi

Marie, født 17 September 1840 (Død 9 Oktober 1907). Marie var en lys slskelig sjæl velsignet med et godt humor. Et odelt gudfrygligt menneske, som fik tunge provelser av gjennemgå. Men hun bar alt med en talmodighed som hun gud kunde give hende. Aldrig mistet hun sindsligenogten. Hun fik i sine senere Aar en lammelse, der mere end nojet anded gjorde livet frist for hende, men trods alt bevaarte hun sit gode lyse smil til det sidste. Det av hun gjennom alt holdt fast ved sin Barnefru var det som holde hende oppe. Hun havde også en lidenskab, nemlig av køre med trikken. Og den blev også hendes bane. Hun blev paakjørt av en Sparvagn engang hun skulde gå over Saden, og denne rystelse lev for meget for hende. Hun blev gift med Typograf Kristoffer Moestue.(Født 28 December 1842, Død 28Oktober 1882). En livsglad, altfor livsglad og munter sjæl. En ivrig og flink sanger. [End page 3]

in the world. First we have Marie, born 17 September 1840 (død 9 Oktober 1907). Marie was a bright, kind soul blessed with good humor. An undivided god-fearing person who had to go through many trials. But she bore everything with the patience that God could give her. She never lost her temper. In her later years, she contracted paralysis, which more than made life difficult for her, but in spite of everything, she preserved her good, bright smile until the end. That she held onto her Mother of God through everything was what kept her up. She also had a passion: riding the tram. She was hit by a tram (Sparvagn) as she was crossing the Saden, and this shock/tremor (rystelse) was too much for her. She was married to Typographer Kristoffer Moestue.(Born 28 December 1842, Died 28 October 1882) A fun-loving, too fun-loving and cheerful soul. An eager and talented singer. [End page 3]

Page 4

4

De fik altfor mange bårn:

Filla født ...død... Ida født ...død... Ragna..født...død..., Anna født... Fredrik født... Sigrid født...død..

De gikk alle undfag en Anna, i en altfor tidlig grav. Ragna kan vi huske som en vakker mye piga, med en skjøn sangstemme. Fredrik husker vi som en malmindelig munter og livsglad figur. Det var aldrig tristder hvar han var tilstede. Den eneste gjenlevende av Maries barn er altså Anna. Har også arvet sine foreldres lyse og kvikke humor. Hun blev sin mora støtte da hun tilsidst blev alene efter dødens erobringer omkring hende, og da lammelsesen kann var det datteren som stadig måtte odre am hende og hjelpe. Ved siden av sitt daglige arbeide på byen var dette et apafrende Arbeide for hende [End page 4]

They had far too many children: Ida, born....died Ragna, born...died Anna, born...died Fredrik, born... Sigrid, born...died All except Anna went to an all too early grave. Ragna we can remember as a very beautiful girl with a fine singing voice. Fredrik we remember as a mild-mannered, cheerful and fun-loving figure. There was never sadness when he was present. The only survivor of Marie’s children is Anna. [She] has as also inherited her parents' bright and quick humor. She became her mother's support when she was finally left alone after the conquests of death around her, and when the paralysis set in it was the daughter who had constantly to nurse and help her. In addition to her daily work in the city, this was a sacrificial labor for her, [End page 4]

Page 5

5

og hun sarte sig ikke. Da Moderen døde og Sorgen over hende havde lagt seg grebes hun av en ny Sorg, og det var tanken på av Marie og Kristoffers Moestrues slagt (slekt?) skuldde dø ud med hende. Hun giftet seg derfor me Typograf Marinius Johansen, født... i Haab om at forhindre dette. De satte også rigtignok 2 barn ind i tilvdrelsen: Marv, født....Død.... og Steiner, født.... Anna som er en virkelysten Dame, noen seg ikke med hvad manden tjener, de leier derfor en større leilighed og leier ind de voræsler de ikke behøver selv.''

Efter Marie Kommer Petra Caspersen født 17 Juni 1842. Hun kam som ganske ivrig til Kristiana for at tjene sit brød. Hun blev gift med Olaus Christoffersen, Født 11 Mai 1846 (Død 13de August 1908).[End page 5]

and she did not spare herself. When the mother died and her sorrow abated, she was gripped by a new worry, and that was thinking that Marie and Kristoffer Moestue’s family would die out with her. She therefore married typographer Marinius Johansen, born ....in Haab in order to prevent this. They set also indeed 2 children into existence. Anna, who is a hard-working woman who doesn’t care what the man earns, so they rent a bigger apartment and rent out the extra rooms they don’t need.

After Marie comes Petra Capsersen, born 17 June, 1842. She came Kristiana to work as eager young woman. She was married to Olaus Christoffersen, born 11 May 1846 (died 13 Aug 1908). [End page 5]

Page 6

6

Petra var av en selvstandig, unforferdet Nature. I sine anlag helt forskellig fra sin mand. Og hun fik god brug for alle sine gode egenskaber: en stærk Vilje, en aldrig svigtende Energii --dette i forbindelse med en urokkelig Gudsfrygt gjorde at han holdt ud i alle de store modgange og prøvelsen som begyndte allerede fra Hvedebrodsdagene. Hun holdt ud hvor andre udentvivl vilde have git op. Vi, hendes børn, skylder hende bare tak for hvad hun i sit hele liv har vist oss og lært oss, at Gudesfruygt og Nørsamhed er en stor Vinding, af det går an af seire over de største vanskeligheder når man har fra og tillid til Gud. Olaus Christoffersen var snedker, uvanldelig flink og samvittighedsfuld i at sin gjerning. Virket i sine ledige stunde som lagprædikant i Indresmirsianen. Den snille velsignede Far, at skrive om dig farmaar jeg vist ikke. Jeg kan bare stanse op ved dit Minde, som jeg saa ofte maa..[End page 6]

Petra had an independent, undaunted nature. In this way she was completely different from her husband. And she got good use of all her good qualities: a strong will, a never-failing energy;--this in connection with an unshakable fear of God made her persevere through all the hardships and trials that began already in the Hvedebrodsdagene (Wheatbread days?) She held out where others would have given up. And we, her children, should simply thank her for what she showed us and taught us throughout her life, that God-fearing and Compassion is a strong victory (Vinding), and that it is possible to conquer the greatest difficulties when one has faith in and for God.

Olaus Christoffersen was a carpenter, unusually talented and conscientious in his work. Worked in his spare time as a lay preacher in Indremirsianen. O, kind, blessed father. I don’t know how to write about you, Father. I can only pause at your memory which I so often must [End page 6]

Page 7

7

gjøre og sige deg tak for hvad du gav oss i dit eksempel: dit rene hellige liv. med all mine feil og forseelsen mod deg må jeg affer og atter bede am tilgenselse. Ja så ofte som jeg har gjort dette, lige så ofte har jeg måttet vende meg bart igjen med den bitre bedrånelse i ujertet, at min tak og min bøn naar deg ikke. Men nu, i denne stund, er det ligesom jeg ser det anderledes. Du er ikke død gode Far, du lever fremdeles. Alt hvad du gav oss, dit stille selvfarnegtende liv, din stærke tru, dine bønner for oss, den gode sæd du sauef, alt begynder at spire og vakse og jeg tror du ser og ved om det. Og saa længe, der banker et hjerte med blod fra dit hjerte vil dit trofaske arbeide i guds vingaard leve og virke. Derfor tak, tak for at jeg nu kan vende meg fra dit minde med glade i hjertet, med fars tilgvelse og velsignelse med meg. De fik 7 barn: (1). Isak Augustinius født 14Februrar 1872 (Død 29 September [end p. 7]

do and say thank you for what you gave us and for your example: your pure, holy life. With all my mistakes and offense against you, I must again and again beg for forgiveness. Yet, as often as I have done this, just as often I turned back against myself with the bitter thought that my thanks and prayers do not reach you. But now, in this moment, it's like I see it differently. You are not dead good Father, you are still alive. Everything you gave us, your quiet self-denying life, your strong faith, your prayers for us, the good seed you sowed, everything begins to sprout and grow and I think you see and know about it.

They had seven children. 1. Isak Augustinius, born 14 February 1872 (Died 29 September [End p. 7]

Page 8

8

1913). Han var Haandverker. Først kam han i lære hos L. H. Hagen, arbeidet sensere hos C. Blunck og forskjellige steder. Engang han var i bryllup elsteds oppe i Eker, traf han sin skjæbne: En ung smuk dame. Emilie Engebretsen født 25 August 1872. (Et snildt og godt menneske, havde bare den feil at hun var Adventist. Disse har det nemlig slig af Barnedaaben er ikke 2 øre værd, hvorfor de må døbe sig om igjen som voksne. Saa holder de Søndag paa Lørdag og det er igrunden ikke saa dumt naar man aanker paa, hvilken trant Dag Lørdagen er. Men saa begynner de til igjen gjeld av ramleg arbeide om Søndagen, --til tidenglade for oss andre.) Det gik med engang opp for ham af livet uden hende naturlig--vis vilde bli den rene eledighed. Og de stoj da sine Pjalter sammen. Venigheden i apfatning af Religionen, blev ordnet paa den maadel af han forlod sit standpunkt og blev Adventist. Sige efter Brylluppet[End page 8]

He was a craftsman. He first apprenticed with L. H. Hagen. Later worked with C. Blunck, and then in various places. Once when he was at a wedding somewhere in Eker, he met his fate: a young, beautiful woman. Emilie Engebretsen born 25 August 1872. (A good and kind person who had but one fault: she was an Adventist. They say that infant baptism is worth less than two øre, which is why they have to be baptized again as adults. Then they keep Sunday on Saturday and it's really not so stupid when you think about what kind of day Saturday is. But then they start to do a lot of work again on Sunday--to the delight of the rest of us.) It immediately occurred to him that life without her would naturally be pure misery. They stood their psalters up against one another. Their religious differences were resolved when he abandoned his position and converted to Adventism. Shortly after the wedding [End page 8]

Page 9

9

reiste han til Tyskland for at uddane sig. Men da hun fulgte straks efter, kom uddanelsen ogsaa til at amfaste faget som Egtemand. Efter 2 aars forbøb kam de hjem igjen og havde med sig en liten gut, Rolf, født...Død.. De bosatte sig senere i Hamar efter 1 aars ophold i Elverum. Han drev her eget Mek. verksted. Han havde des værre i Tyskland fanet en slem knak. Han beggyndte af hosk, --og Hosten gav sig ikke.-- Men han var en enestaaende energisk Natur, med en Vilje af Jern. Det han havde sat sig som Maal, gav han sig aldrig paa. Var til de ydrste retlikiet, ærlig og retskaffen i al sin færd. Særdeles begavnet, og i sit haandverk en Mester. Men han saa sig paa Samfundsforholdene, og Radikal Socialist som han var, kom dette altid frem i samtale og diskussioner. Inden hensyn kam han med Sandheden, ofte i de krasseste udtryk. Stødse, kanske...[End p. 9]

[Isak] traveled to Germany to educate himself. When [Emilie] followed him, he realized that his education should also include how to be a husband. After two years away, they came home again with a little boy, Rolf...born...died... They then moved to Hamar after spending one year in Elverum. He had his own machine shop. He had unfortunately had a bad setback in Germany. He began to cough--and the coughing did not stop. But he had an exceptionally energetic nature and an iron will. When he set a goal for himself, he never let up. He was above all just, honest, and fair in all his dealings, exceptionally gifted, and a master at his craft. He was also socially conscious and very outspoken. Radical socialist that he was, his political opinions always surfaced in conversations and discussions. Without considering what he was saying, he often spoke his truths in the harshest terms. He offended, perhaps...[End p. 9]

Page 10

10

...mange med sine udtryksmaader, men man maate dog i stilhed give ham ret. Af en eller anden grund blev Ægteskabet opløst, og han gifted seg senere med Anna Jensen datter af en Kjobmand fraa Hamar. Af første Egteskab fik de senere 4 (5?) Barn Solveig født 1895 Død 1898 No. 1. Rolf F. 1897[4] Bjarne født ..( & died 3yrs old 1900)[5] Solveig født 3 April 1901 Leif født 7 Januar 1905 I andet Egteskab har vi Rolf født 1907-1979.[6] Men med Helkreden gik det desvære stadig nedover, og en Septemberdag 1913, netøp som han havde bygget seg ny Verkstedbygning og faaet alt istand med stort strom, kam Døden ganske pludselig. Et kampliv afsluttet. En ivrig Talsmand for Samfundets stedbørn, et varmt hjerte for nødlidende og fattige, også en hjælpende haand, en stadsmand, kjæm pende altid i foressted rakken mod al humbug og uretfærdighed, var segnet om.[End of page 10]

many with his way of expressing himself, but one would finally have to acknowledge that he was right. For one reason or other, his marriage did not last, and he later married Anna Jensen, the daughter of a merchant from Hamar. From the first marriage they had 5 children: Solveig, born 1895, died 1899 No. 1 Rolf, born 1897, Bjarne born...and died age three 1900 Solveig born 3 April 1901 Leif born 7 January 1905 From the other marriage we have Rolf born 1907-1979. Isak's health steadily deteriorated and one September day in 1913, just after he had built and set up a new workshop, he suddenly died. A fighting life ended. An ardent spokesperson for society's stepchildren, a warm heart for the needy and poor, also a helping hand, a city man, always fighting in the first place against all humbug and injustice, was finally released.[End of page 10]

Page 11

11

Gud tilgive oss at vi saa lidet vilde forstan ham, saa nødig give ham ret. Alle, så travelt vi har med af gjøre veien tormfuld for være medmennsker, --og vhor travelt har vi ikke, naar han eller hun er borte, af troppe op i begravel sen med Kranse og Blomster.

Jenny Lagertha Christoffersen født 17 Juni 1874 (død 8de Mars 1896) Hun fik heller ikke stort andet end skuffeslser og sorgen på sin vei. Hun blev i en altfor ung alder kjendt med og forlovet med en maler: Adolf Andersen. Han reiste straks efter til Tyskland, og Jenny tag en tur til Kobenhavn. Her tjente hun i et hus og her fik hun sin kndte. Bare efter 1 aars ophold kam hun til bake, og var allerede merket. Hennes (hennes?) løs behndling og uforsigtighed var aarsagen............[An unknown person scratched out the text here]..............................................Hun var af naturen en sart fin blomst, der [End of page 11]

God forgive us for being so unwilling to understand him, so reluctant to give him justice. So many of us who busily storm at our fellow human beings are not so willing to criticize them after they are gone, when we troop to their funeral with wreaths and flowers.

Jenny Laghertha Christoffersen født 17 Juni 1874 (død 8de Mars 1896) She got little more than disappointments and sorrow on her way. At a much too young age, she met and became engaged to a painter: Adolf Andersen. He traveled immediately afterwards to Germany, and Jenny took a trip to Copenhagen. There she worked in a house and there she met an acquaintance. She returned after only one year and was already marked. Lack of foresight and carelessness was the cause..................[An unknown person scratched out the text here]..............................................She was by nature a delicate and fine flower, [End of page 11]

Page 12

12

...ikke tallte stort. Snild og god bestandig, dertil et frænde menneske. Bare 22 aar var hun da den ubudne gjæst kom, men hun tag med glade mod den. Hun vilde bare hjem, der hvor ingen sor er.

Saa har vi Lydia Therese Christoffersen født 30 September 1876. Og den som kjender hende, vil være nodt til af indromme at hun er et mønster. Hun er den af bårnen som har vært og er til mest glade og velsignelse. Arbeidsmenneske som hun er, har hun fra sin tidligste Barndom hangte i sent og tidlig, utrottelig opofrende, til enlmer tid til tjeneste. For sin Mor er hun en stølte og hjælp af blir aldrig træt i sin gjerning. Munter og livlig bestandig, kan udføre (utføre?) det utroligste på dagen. Har et større hus med logerende som skul have sin opvartning. Saa har hun som, kunstbroder sam hun syr paa Maskin, saa synger hun i begravelsen inver dag, og hver[End page 12]

which didn't count for much. Always kind and good, and a kindred spirit. She was barely 22 years old when the uninvited guest came, but she accepted it happily. She only wanted to go home, where there was no more sorrow.

So we have Lydia Therese Christoffersen, born 30 September 1876. And anyone who knows her has to admit that she is a role model. She is the one of the happiest and blessed children. Industrious person that she is, she has from her earliest childhood sacrificed late and early to serve others. She supports her mother and never tires of her work. Always cheerful and lively, she can do the most incredible things in a day. Has a large house with lodgers who must be looked after, then an artist brother for whom she sews on the machine, and then she sings for funerals ever day, and every [End Page 12]

Page 13

13

...Søndag synger hun i kirkekoret. Slag i slag gaar det hele dagen, og alltid blid og huggelig. Hemlig neden? Hun vil sikkert svære av den ligger i hendes Kristenliv. Ja hun er et ef eksempel værd at efterfølger. Et retskaffent greit menneske. Hun har som man kan forstan ikke faaet tid til at gifte seg.

Saa er det Rebekka Marie født 31 Mars 1878. Hun seilet sin barndom og ungdom langt mere stille og rolig end sin søster Lydia. Et snilt godt gemyt, gode Anlag for at stelle et hjem og gjøre det hyggelig. Hun blev 20 aar gammel gift med Ingenior Hans Krøvel, født 13 May. (Et eksemplarisk Menneskee helt igjennenem. Retliniet og [illeg] i al sin færd; er derfor afholdt af alle han kommer i forbindelse med). De har 6 barn: Gudrun født 5 September 1899. Astrid født 25de November 1900 Borghild født 30de Oktober 1903, Sverre født 10 August 1905. [end of page 13]

...she sings in the church choir. Beat after beat she goes on all day, and always gentle and comforting. Secretly down there? She will surely swear by it in her Christian life. Yes, she is an example worth following. An upright decent person. Understandably, she hasn't had time to get married.

So there is Rebekka Marie, born 31 March 1878. She sailed through childhood and youth far more quietly and calmly than her sister Lydia. A kind good disposition, very skilled at looking after a home and making it pleasant. At the age of 20, she was married to engineer Hans Krøvel, born 13 May. (An exemplary Man through and through. Everyone he comes into contact with regards him as rectilinear in all his movements. They have six children: Gudrun, born 4 September 1899; Astrid, born 25 November 1900, Borghild, born 30 October 1903, Sverre, born 10 August 1905.

Page 14

14

Eva Fodt 3 Februrar 1910; Kari født 30de September 1913. De har nylig kjøbt tanten Olava Gulbrandsens Gaard i Gøteborgsgaden. De har de ogsaa en butikk: Kolonialvarer. Farretringen [??] gaar vistnok bra, ialfald trives hun godt med handeln. Vi onsker det maa fortsætte sam det har begyndt.

Saa kommer vi til David Matheus Christoffersen * Var til en begyndelse et kraftigt barn, men faa maaneder efter fødseln fik han blodstryning, som næsten gjørde det forbi, men merkelig nok kviknet den lille til igjen og vokste da op, som en spod plante, stille og tilbageholden, frygtsom og sær holdt sig gjerne for sig selv med sine egene tanker. Han graat meget da han skulde begynde paa skolen, graat endnu mere første gang hand skulde reise paa landed i sommer ferien. Han gik fra folkeskolen med [end of p. 14] (*født 25 Oktober 1880)

Eva, born 3 Februrary 1910, Kari, born 30 September 1913. They recently bought their aunt Olava Gulbrandsen's farm in Gøteborgsgata. They also have a store: a colonial. The business is probably going well. At least she enjoys the trade. We hope that will continue as well as it began.

So we come to David Matheus Christoffersen.* Was a strong child in the beginning, but had a hemorrhage a few months after birth which almost put an end to him. Remarkably enough the little one revived and then grew up like a young plant, quiet and reticent, timid and odd, liked to keep to himself with his own thoughts. He cried a lot when he was about to start school, cried even more the first time he was about to travel on land during the summer holidays. He left primary school with [end of p. 14]

Page 15

15

...de bedste karakterer. Forældrene vilde gjerne han skulde lære, og havde gjerne tat et saadant ofter, men han havde ikke lyst, og saa var de ingen raad med det. Han kom først i skomager-lære hos en en snedker, og efter at have sat sig ind i dette merkæelige haandverk, begyndte han en isenkram og pølsemagerforrettning [?] paa hjørnet af Thv. Meyers-gade og Hegdehaugsveien, men forrettning gik ikke-- formodentlig paa grund af den uheldige beliggenhed. Naar alt andet bristen for en mand, er det som regel malerfaget han staar sig ind paa, og saaledes gik det ogsaa her. Han er uddannet og driver nu sin egen lille haandverskforettning i sunnerusgaden. Vi vilde saa gjerne sige om ham at han altide har været en snild god gut, sine forældres glade, elsket og afholdt af alle han kom i berørung med. Men desværre, det kan vi nok ikke. [End p. 15]

...top grades. His parents wanted him to study and would gladly have sponsored more lessons, but he really didn't want to and they could not make it happen. He started out as a cobbler’s apprentice at the home of a carpenter, and after getting the hang of this strange craft, he started an ironwork and pipefitting business on the corner of Thorvald Meyersgade and Hegdehaugsveien, but the business didn’t succeed—presumably because of the unfortunate location. When all his business endeavor fail, a man usually turns to painting, and that is how it was here, too. He got trained and now runs his own small handicraft business in Sunnerusgaden. We would like to say that he has always been a kind, good boy, his parents’ joy-- loved and respected by everyone he came into contact with. But, unfortunately, we probably can't.[End p. 15]

Page 16-17

16-17

Det er ikke san godt af give maget klart og tidelig billede af David Matheus. Vi kan ialfald sige af han frendeles er en stille og beskeden natur, som har vanskelig for af betro sig til nagen, beholder altid naget for sig selv. Han er følsom, men viser det ikke. Musikalsk helt igjennom, men mangeler evnen til at ledtryklse hvad han eier paa dette omraade. Han vanskerlig for af tale, let for af skrive. Har arvet sin fars anlag i det hele. Af sige at han er dybt religious, er et altfor flodt udstryk. Paa bunden af hans hjerte har gudstroen, som her nedlagt, rigere kanske... [End p. 16-17]

It is not really good to give a clear and early picture of David Matheus. In any case, we can say that he is generally a quiet and unassuming nature, who finds it difficult to betray his grudges, which he generally keeps to himself. He is sensitive but doesn't show it. Musical through and through, but he lacks the ability to express what he has in this area. He finds it difficult to speak, but easy to write. Has inherited his father's disposition throughout. To say that he is deeply religious is too broad an understatement. At the bottom of his heart, his faith in God, as laid down here, might have been stronger...[End p. 16-17]

Page 18

18

end tilfældet er i almindelig hed, levet sit stille skulte liv, og trods al ungdoms daarskaber, har dette virket i stilnet og udført sin mission.---Han har absolutt ingen store tanker om seg selv. Det doge han saa gjerne vil, gjør han ikke. Det liv han saa inderlig føler han skulde leve, synes han det gaar saa forfardelig smaat med. Han synes han for hver dag blir mere og mere lig ungbirken ved elvebredden, der boier sin krone mod dybet, og synes den vokser sig mere og mere lav. __"Ja, du deilige birk du kjære!! Paa dig vil jeg ofte se. Gud give jeg maatte lære hvad du mig saa smukt kan te: at vokse i eget øie, nedad med hver en dag--at krones og at aphøre det var der du herrens sag"__Han er ogsaa i lighed med sin bror Socialist. Men meneer at socialismen kun kan have fremgang og fremtiden for sig naar den [end p. 18]

than is generally the case. He has lived his quiet, hidden life, and despite all his follies, has worked quietly to carry out his mission—He has absolutely no great thoughts about himself. The good he so badly want to do, he doesn’t do. The life he so deeply feels he should live, seems to him to have gone terribly wrong. He always falls short. He thinks every day that he is becoming more and more like a young birch by the riverbank, whose crown bends towards the depths lower and lower. __”Yes, you lovely birch, my dear! I want to look at you often. God grant that I may learn what you can do so beautifully: to grow in my own eyes, downward with every day—to be crowned and to hear that it was the lord’s business.” He is also, like his brother, a socialist. But he believes that socialism will only progress and have a future when it [end p. 18]

Page 19

19

er bygget paa kristelig grund. Samfundet er helt igjennem ukristeligt. Han mener at dersom de lande som nu regnes for kristnede havde praktisert kristendommen, saa var socialismen ikke fremstaact. Kristendom og rigdom kan ikke forenes. Vi betragter guds deilige nature og fryder as over alt dette herlige gud har git oss, men maa med sorg tanke paa hvar faa mennesker det er som faar nyde godt at al denne herlighed. Gods eireren sidder is sin komfortable bolig, har mere end plads nok, og naar hans gjæster kommer, kan han solt vise dem al sin eierdom, sine haver sine marker og sin store skau.-- I liden frang husmands hytte sidder manden med hustru og kanske mange barn, og man bare være glad at han har saa meget at han og hans familie kan leve. Rigdom og fattigdom er ikke foreteelser unafhængige af hinanden. Rigdom er selvføljelig aarsag til fattigdom. Det var og er...[end p. 19]

is built on Christian grounds. Society is thoroughly unchristian. He believes that if the countries that are now considered Christian had practiced Christianity, then socialism would not have been prominent. Christianity and riches cannot be reconciled. We rejoice over the glorious nature that God has given us, but are sad to say that only a few can enjoy all this glory. The rich estate owner sits in his comfortable dwelling where he has more than enough room, and when his guests come, he shows them all his possessions, his gardens, his fields, and his great stores. In the poor cottar's cabin sits a man with his wife and perhaps many children, and he is glad simply to have enough for him and his family to survive. Wealth and poverty are not independent of one another. Wealth self-evidently causes poverty. It was and is [end p. 19]

Page 20

20

guds mening at enhver skal have rigeligt udkomme. Rigdom er i bund og grund tyveri og intet andet. Det er den fattige som maa betale, det er ikke mulig at blive Rig medmindre nogle blir fattige ved det. For eller senere maa der blive en forandring. Jorden maa gives tilbage og blive hvermands refunds sige Eierdom.

Det var egentlig hans (David Matheus's) mening at leve ugift, men en sommerdag 1908, paa en tur til Sognsvandet, gik han i falden. Det var Stefanie Aanesen* en ung smuk Dame, der toy ham til fange.3 aar senere blev fangen ilagt sanker. De giftet sig April 19 1911. Han har været snart heldig i valget af livsledsagerske. (Hans hustru er nemlig kvik og munter, syner godt, og har gode anloge for at stelle huset og gjøre det kosligt om kring sig. Hun er unbegribelig flink i Haandarbedie). 2 barn...

*født 11te September 1889 [end p. 20]

God's intention for everyone to have an abundant income. __Wealth is basically theft and nothing else. It is the poor who pay--it is not possible to become rich unless some people become poor. Sooner or later there must be a change. The earth must be returned to all people as their rightful property. That is certainly God's will and purpose for human life.

It was actually his (David Matheus's) intention to remain unmarried, but one summer day in 1908, on a trip to Sognsvandet, he fell into a trap. Stefanie Aanesen,* a young, beautiful woman, captured him. Three years later he was sentenced. They married in April, 1911. He has been lucky with his life partner. (His wife is lively, cheerful, pretty, and talented at creating a cozy, lovely home. She is remarkably good at needlework.) 2 children

  • born 11 September 1889.[end p. 20]

Page 21

21

har paa dene tid gjørt sin indtradelse i verden. Nora født 20 Juni 1912 og Elsa født 9 November 1913. De synes intet er saa Vidunderligt som at se ind i sit barns friske, smilende Ansigt. Og han synes det er en lykke aldeles ubeskrivelig, af eie et sligt væsen. De har nu foradrert Familienavnet til Croff, du han mener at Kristoffersen er misvisende. (Man kan ja antage af han da er som af sin Bedstefar, som hed Kristoffer, og det er han altsaa ikke). Hans hustru har favet den Idé at begynde med en eller anden Handel, og saa har da hendes Mand forestavet af hun skulde begynde som Iglekone. Han kan ikke forstar hvorfor hun absolute ikke vil høre tale om dette, da han mener af i en By af Kristianias strørrelse, skulde det være en god Forretning af gjøre med dette. Her er altfor faa Iglekoner, og naar man bare reklamerer lidt med det, skulde der, mener han, bli en paasætning af Igler og Kapper som aldrig for. Men, [End p. 21]

have since then come into the world. Nora, born 20 June 1912, and Elsa, born 9 November 1913. There is nothing as wonderful as looking into the fresh, smiling face of one's child. And he thinks having such beings in his life is an indescribable happiness. They have not changed the family name to Croff, because he believes Kristoffersen is misleading. One might assume that he was named after his grandfather, Kristoffer, but he was not. His wife has approved the idea of starting some kind of trade, and her husband has suggested she begin as an "Iglekone" (leech wife)? He can't understand why she absolutely refuses to consider this, since he thinks it would be a good business in a city as large as Kristiania. There are far too few Iglekoner here, and he thinks that with a little advertisement, the demand for Igles (leeches?) and capes would be like never before. But [End p. 21]

Page 22

22

Med kvindfolk er der altsaa ingen raad. Det enerste maath være at han tog fat selv med det. __De lever saa lykkelig som to mennesker kan gøre det;__ med undtagelse af Iglespørgsmaket, er der den skønneste enighed mellem dem.

Paul Bjarne Oskar født 20 August 1886*

Olava Caspersen født 22 Mar 1844. Død 9 Mars 1914. Var en selvstendig og klug kvinde; kanske den mest intelligente af børnene. Var intressert i alt som var appe i tiden. Blev gift med faktor Edvard Gulbrandsen født..... En sjælden pligtopfyldende mand, en af de man helt ud kan skale paa. Han havde baade sine anerordede og underordne des hele agtelse og tillid, hvilket ved mange anledninger kom aydelig frem. Af alt det han har trykket i verdens gang og i tidens låb, har intet været han kjærere, end at trykke sin hustru og sine bårn til sig hjerteHustru begyndte tidlig med handel. De kjøbte egen gaard i Gøteborgsgaden, hva hun havde butikk og han- *Død 25 November 1888. Rakel født 6te Mai 1882, Død 25 May 1882.[End p. 22]

But there is no arguing with women. He must look into the matter himself. They live together as happily as two people can and, with the exception of the Igles-question, they live in the most beautiful harmony.

Olava Caspersen, born 22 March 1844, Died 9 March 1914] was an independent and clever woman; possibly the most intelligent of all the children. She was interested in everything modern. She was married to the typesetter and printer Edvard Gulbrandsen, born.... He was an extraordinarily dutiful man, someone you could depend on completely. He was esteemed by his business superiors and inferiors, as was demonstrated on many occasions. But of all the things in the world that he printed, nothing has been dearer to him than the wife and children who are imprinted upon his heart. His wife began her business early in life. They bought a farmhouse in Gøteborgsgata, where she ran a shop and her business

  • Died 25 November 1888. Rakel, born 6 May 1882, died 25 May 1882.[End p. 22]

Page 23

23

-delen gik bra. Her boet de helt til 1913, da de solgte det hele tid Hans og Rebekka Krøvel. Bårnene er: Hans Guldbrandsen født 1886 Hans lyst stod vistnak til Såen men blev aligend hjemme. Hans var en ivrig turner, idrætsmand og kontormand. Er nu i Tyskland. Er gift med Gudrun Bentsen født 1740 De har 2 barn: Hans Kasper født.... ?


Olav Gulbrandsen (Olaf Leonhard Gulbransson (1873-1958), født 1873 Viste tidlig kunstmenske Anlag. Var først zylograf; senere Tegner i Tyrihans [?] og har senere gjørt sig bemerket som Karikaturtegener. Er nu i München hvor har er med i det bekjendte Vittighedsblad "Simplississimus." Han var en ivrig nordmarksvanderer og her hentet han ogsaa sin vakre og stolte brud: Inga Liggern, født Bårnene er Liv, født Inga Lisa, født. Ægteskabet er senere apløst, og hvad [end p. 23]

thrived. They lived there until 1913, when they sold it to Hans and Rebekka Krøvel. Their children are : Hans Guldbrandsen born... Hans Kasper, born.... Unknown,

Olav Gulbrandsen Olaf Leonhard Gulbransson (1873-1958), born 1873 Showed his artistic ability early in life; began as a xylographer, then drawer in Tyrihans; he later made a name for himself as a caricature artist. He is now in Münich, where he is featured in the satrical magazine Simplicissimus [1]. He was an avid hiker in the northern counties and that is how he acquired his beautiful and proud bride, Inga Liggern, born.... Their children are Liv, born.. Inga Lisa. That marriage later dissolved, and what [End p. 23]

Page 24

24

han senere har foretat sig i denne retning, kjender vi ikke til.

Sigurd [Gulbrandsen] blev hos sin Mor i Butiken og var alles Undling. Morsom og underholdende, altid spredende humør omkring sig. Fik pludselig reiselyst og en vakken dag vendte han poteter, kjød, fisk, gule orter og Grønsaker Ryggen, og steg om bard i en Damper, og reisens maal var intet mindre end Afrika. Paa bryggen stod slagt og venner og græd. Han skal for et aars tid siden have giftet sig me en norsk dame i 1913. Bårnene er Sigurda født Johannesburgine født Afrikanine, født Hvorledes de paa denne koste tid kan have 3 barn er aldeles ufattelig. Forholdene er naturligvis langt anderledes i Afrika end hernord det kan ja ogsaa være at vi er feil underrettet.

Ragnild Gulbrandsen, født 1882 En stille, fin kunstnerisk Natur [End page 24]

whether he has subsequently taken steps in this direction, we do know yet know.

Sigurd [Gulbrandsen] He stayed at home in his mother's shop and was everyone's favorite. Funny, entertaining, always spreading laughter and mirth. He got a sudden urge to travel and one fine day he loaded potatoes, meat, fish, yellow carrots and vegetables on his back and climbed aboard a steamer bound for Africa, no less. His friends and relatives stood on the pier and wept. He is said to have married a Norwegian woman about a year ago in 1913. Their children are Sigurda, born Johannesburgine, born, Afrikanine, born, How they could have produced three children in such a short time is unfathomable. The conditions in Africa are naturally far different than here in the North, but it could also be that we are misinformed.

Ragnhild Gulbrandsen, born 1882 A quiet, fine artistic nature, [End page 24]

Page 25

25

Hjemmets og især moderens glade og solskin. Blev gift med Oscar Rund (en dystig farretningsmand, af alle befragtet som et greit hyggeligt menneske, og som ogsaa er afhold at alle der kjender ham.) De har nu kjøbt hus og bor paa nordtrand. Bårnene er Aase, født Inger Johanne, født Berit

Jens Kaspersen født 29 Mai 1846 (Død 23 Mai 1867) Ham kam vi altsaa ikke huske. Han var Tømmermand, og døde ved et Ulkkestilfælde. Han faldt med fra en bygning, hvor han arbedet op under taget. Birgitte Kaspersen født 29 September 1848 (Død 13 September 1862)

Helene Kaspersen født 19 Januar 1854 (Død 18 April 1903) Saa vidt vi kan husker, et greif kjekt menneske, alltid snild og hjælpsom, men var lidt sygelig. Hun døde paa Fefor Sanatarium, hvor hun var ansat. Saa har vi [End. P. 25]

The joy and sunshine of her mother as well as the household. She married Oscar Rund (a gloomy business man, regarded by everyone as a fairly nice person, and who is also relieved to be known.) They have now bought a house and live on the north shore. The children are Aase, born Inger Johanne, born Berit.

Jens Kaspersen, born 29 May 1846 (Died 23 May 1867). We absolutely can't remember him. He was a carpenter and he died in an accident. He fell from the roof of a building he had been working on.

Birgitte Kaspersen, b. 29 September 1848 (Died 13 September 1862)

Helene Kaspersen, born 19 January 1854 (Died 18 April 1903) As far as we can remember, a very pleasant person, always kind and helpful but also a little sickly. She died at the Fefor sanitarium, where she was employed. So we have [End. P. 25]

Page 26

26

Josefine Kaspersen født 8 November 1860 Men at skrive om hende, slig som vi gjerne vilde og slig som hun har fortjent det, kan vi vist ikke. Det vilde bli et langt kapitel. Hun er den som mest af alle har baaret [?] dagens byrde. Først gift med Oscar Thondsen født 15 Januar 1859 (Død 1 Januar 1891). 3 barn havde de som døde ganske tidlig: Gudrun født 1 Juni 1888 død 12 Juli 1890; Ove-Kristian født 23de Januar 1890 død 1890; Jens Kristoffer født 14 Mai 1891 Død 2 April 1892. Livet har for hende kunartet sig som en tung slids om arbeidsdag, hvor det saa end som modgang og stræv aldrig fag slut. Livet har for hende kunartet sig som en tung tids om arbeidsdag, hvor det saa end som modgang og stræv aldrig fag slut, og hvor det var lidet af solskin og glade, men gjennom alt har hun vært det lyse, muntre og lune menneske, aldrig grætten, altid tolmadig udholdende, bærend stille sit kors, og har herved git os et eksemple som er aldelies enestaænde. Livet har for hende været en kamp fra først til sidst, men hun har vært særlig udrustet... [End p. 26]

Josefine Kaspersen, born 8 November 1860 We probably can't write about her the way we would like to and as she deserves. It would be a long chapter. She has borne many burdens. First married to Oscar Thondsen, born 15 Jan 1859, died 1 Jan 1891. Three children, who died very early: Gudrun, born 15 June 1881, died 12 July 1890; Ove-Kristian born 23 Jan 1890, died 19 May 1890; Jens Kristoffer, born 14 May 1891, died 2 April 1892. Her live has been a hard battle against never-ending adversity and struggle with little sunshine or joy, but through it all she has remained bright, cheerful, and whimsical, never crying, always patiently enduring. She has been a model for us by quietly bearing her cross. From beginning to end life has been a battle, but she has always been especially equipped [End p. 26]

Page 27

27

til Kampen, for hun har gavet seirend ud af den. Naar hun i dag kan se tilbage paa sit liv, med all dens Aunge dage; Sorgen med ut løjsge bort mand og 3 barn; strævet, det aarelange strav med sin gamle Mor, med sine Søstre, --og nu kan ligesom puste lidt ud--saa kan hun med hæder og ære hvile sig. Hun har holdt ud som ingen anden. Og derfor skul hun have Familiens tak--Det er desærre det enerske vi kan give hende.

Mina Kaspersen født 28 November 1863 (Død 19 April 1913) Hun blev gift med Albert Gogstad født 19 August 1868. (En kjæk stant mand som hun helt ud var tjent med, og som hun ogsaa sutte pris paa og saa op til.) Hun var nok ikke frisk. Den Sygdom hun led af, havde hun vist gavet med lange. Hun var et lyst godt menneske, svarmerisk og havde det for at fortabe sig i det uvirkelige, men haved dag en stærk tru paa gud. Og denne tru gjorde at hun kunde tage imod [end p. 27]

to fight, for she has been victorious. When she looks back on her life, with all the days of her youth, the grief of losing a husband and three children, and the struggle, the year-long struggle with her old mother and with her sisters--she can now, as it were, breathe a little. She can rest with honor and dignity, for she has endured like no other. And that is why she deserves the family's thanks. It is the only thing we can give her.

Mina Kaspersen, born 28 November 1863 (died 19 April 1913) She married Albert Gogstad, born 10 August 1868. (A handsome, steady man with whom she worked and admired.) She was probably not well, as the illness from which she suffers has long afflicted her. She was a bright, good person, dreamy and fanciful with a tendency to lose herself in flights of fancy, but today she has a strong faith in God. And this faith enabled her to greet [end p. 27]

Page 28

28

døde med glade. 2 barn havde de: Lilly født 8 July 1895 Aslaug født 11 Juli 1898, to kjærre unge damer som har livet og lykken foran sig.

Lisa og Per har altsaa havt 8 barn 22 barnebarn og 25 barnebarnsbarn. Tilsammen blir dette en flak paa 55 mennesker. 57 i det hele. Og mange flere kunde det havde været, dersom ikke "manden med Ljaaen" have vist Familien en saa generende opmerksomhed. 24 af disse er blivet døden bytte, og vi spør: hvem blir den næste? Hvem staar for tur? vi kjenner en underlig fornemmelse hver gang en af våre ndrmeste maa give døden im haand, en stemme hvisken til os: vær beredt. Livet, denne vidunderlige foresælse, dette ufattilige probleme, som min ikke magten at løse, Livet, det er en dag en gave saa rig og stor, med saa mange muligheder, --hvor lided forstaar vi at leve det ret, og vi rukker: Herre, lær os af ...[End p. 28]

death with gladness. They had two children: Lilly born 8 July 1895 Aslaug, born 11 July 1898, two sweet young women who have life and happeniess ahead of them.

Lisa and Per had then 8 children, 22 grandchildren and 25 great-grandchildren. Together that makes a group of 55 people. 57 in all. And there could have been many more, had the “man with the scythe” not shown the family his annoying attention. 24 became death’s victims and we ask, who will be next? Whose turn is it? We feel a strange sensation every time one of our loved ones has to give their hand to death, and a voice whispers to us: Be prepared. Life, this wonderful adventure, this insurmountable problem that I lack the power to solve, Life, this great gift rich with possibilities, which we understand only by living it well, and we cry: Lord, teach us to [End p. 28]

Page 29

Here's an image.

leve, af vi ogsaa kan lære at dø. Slig af døden ogsaa bliv en Gave. Tænk, naar enggang den Taage er forsvundet, som her sig sanker over Livet ned! Naar Dagen, evig klar er higt oprunden, og Lys omstraaler hvert af mine fjed! --Tænk, naar engang er løst hver jordisk gavde bevaret hvert "Hvorfor"? jeg grundet paa, men kunde ei med al min gruhlen raade; Tænk, naar jeg Herrens vei skal klart forstan!--

D. Croff 1914.

live, so we can also learn how to die. Thus death will become a gift. Imagine, when once that fog that obscures our vision has cleared! When the day, eternally clear and high all around and light radiates through each of my feathers! Imagine when once every earthly question, "why" is answered. I tried to imagine it but to my horror could not comprehend it. Imagine when I shall one day understand the Lord!

D. Croff 1914.

Notes

  1. As Dagny Bjørnson Gulbransson tells it, "Berthe’s father was Kronvogt [civil servant]) in Eda Sogn in Värmland [note: Värmland shares its western border with Norway.] Peder, or Per, as he was called, was a farmhand on the family estate. They loved each other. When they announced their intention to marry one another, Berthe’s family cast them out. After two years they moved to Norway. Per went first in order to find work, which he finally found in Nesodden near Christiana. Berthe followed him. In their long wanderings, they came to the Ostenbøe farm in Enebakk. The farmwife there was busy trying to set up a loom and was having trouble with it. Berthe offered to help—she was very skilled in weaving. The farmer wanted to keep her around since he thought that having a weaver around would be good for the community. And that is how Per and Berthe settled in Enebakk in 1820. A few months later Lisa, Olaf’s grandmother, whom he loved so much, came to the world." Das Olaf Gulbransson Buch (München: Langen Müller Verlag, 2nd edition, 2008), pp. 9-10, trans. Kimberly Latta. Dagny’s tale exactly corresponds to the story that Kimberly Lattaremembers her grandmother telling up at Lake Arrowhead, California, where she and her grandpa Hanson had a cabin on the lake that they had named "Solfred," a combination of their first names: "We were sitting at the stone fireplace in the living room, and Uncle Leif was shaking now and then with Parkinson’s disease. He was very frail then. This was a much-loved family history."Latta-959 22:43, 22 January 2024 (UTC)
  2. One of Berthe's sons, Jens Pedersen, was born in Enebakk on 6 October 1822 and baptized on 13 October of the same year. The Ministerialbok identifies his mother as “Borthe Paulsdatter” who was then living at Pettersborg under Husabye.” https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000038397822. Kari Pederdatter was born 28 Nov 1824 in Enebakk, https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000039021231. Another boy was born 1 Jan 1827 and called Jens, so the first one must have died. The family was then living at Nordbye Plada in Enebakk. https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000039021993. Lisa may have been born at Ostenbøe but her brother Jens and sister were born at Husabye in 1822 and 1824, https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000038397822; https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000038083338. The second Jens was born in 1827 at Nordbye Plada in Enebakk, https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000039021993.
  3. A record of Lisa’s birth on the Ostenbøe farm is found in the minsterialbok for Enebakk prestegjeld 1815-1832. Her father’s name is spelled “Peder Nielsen” and her mother’s name, “Borthe Poulsdr.” Witnesses included Gunnild Ostenbøe, Hellene Gunilsdr, Peder Lars Ostenbøe, https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000038397041; https://media.digitalarkivet.no/view/7569/57. See also https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000037534587; and https://media.digitalarkivet.no/view/7565/65. In the latter document (from the Klokkerbok nr. I 1, S. 124), Lisa’s mother’s name is spelled “Peder Nielsen and Berthe Paalsdatter immigrated from Sweden.
  4. This line was added by [[Kristoffersen-564|Solveig (Kristoffersen) Hanson)
  5. The English words in parentheses are an annotation by Solveig (Kristoffersen) Hanson)
  6. The dates 1907-1979 were added by Solveig (Kristoffersen) Hanson)

Collaboration on Lisa Persdatter og Kasper Olsen

  • Login to edit this profile and add images.
  • Private Messages: Send a private message to the Profile Manager. (Best when privacy is an issue.)
  • Public Comments: Login to post. (Best for messages specifically directed to those editing this profile. Limit 20 per day.)

Memories of Lisa Persdatter og Kasper Olsen

Photos of Lisa Persdatter og Kasper Olsen: 56

Lisa Persdatter, by Olaf Gulbransson
(1/56) Lisa Persdatter, by Olaf Gulbransson Lisa Persdatter og Kasper Olsen.
Title Page (Page 1) of Lisa Persdatter og Kasper Olsen
(2/56) Title Page (Page 1) of Lisa Persdatter og Kasper Olsen Lisa Persdatter og Kasper Olsen.
2. Page 2 of Lisa Persdatter og Kasper Olsen
(3/56) 2. Page 2 of Lisa Persdatter og Kasper Olsen Lisa Persdatter og Kasper Olsen.
3. Page 3 of Lisa Persdatter og Kasper Olsen
(4/56) 3. Page 3 of Lisa Persdatter og Kasper Olsen Lisa Persdatter og Kasper Olsen.
3. Page 3 of Lisa Persdatter og Kasper Olsen
(5/56) 3. Page 3 of Lisa Persdatter og Kasper Olsen Lisa Persdatter og Kasper Olsen.



Comments

There are no comments yet.