Jonstrup_Seminarium-10.jpg

Niels Peder Jensen Frank - Dokumenter

Privacy Level: Public (Green)
Date: [unknown] [unknown]
Location: [unknown]
Profile manager: Henrik Frank private message [send private message]
This page has been accessed 502 times.

Denne side indeholder anbe, taler, avisudklip og sange med forbindelse med til Niels Peder Jensen Frank .

Download som pdf

Contents

Dåb, konfirmation, vielse

Dåbsattest udstedt 30. december 1912

Niels Peder Jensen Frank er født i Engesvang Skiftespor, Engesvang Sogn 18. januar 1899 og døbt i Engesvang Kirke 5. Februar 1899.

Forældrene: Arbejdsmand af Engesvang Skiftespor Rasmus Jensen og Hustru Marie Kirstine Jensen.

Engesvang Sognekald 30/11 1912. Sv. Nørre-ulæseligt- Sognepræst

Koppeattest 1905

Konfirmationsattest udstedt 28. maj 1921 i Snejbjerg sogn

Snejbjerg Sogns Ministerialbog udviser at

Niels Peder Jensen Frank født 18. Januar 1899, er konfirmeret i Snejbjerg Kirke 30. Marts 1913. Hvilket herved bevidnes i overensstemmelse med Kirkebogen.

28. Maj 1921

-Ulæseligt- Findborg Sognepræst

Vielses attest N. P. J. Frank og Anna Marie Madsen - 17. april 1930

Lærer Niels Peder Jensen Frank f. i Engesvang Sogn, Viborg amt 18/1 1899 Anna Marie Madsen f. i Birkende Sogn, Odense Amt 13/2 1904 Blev ægteviede i Odense Thomas Kingos Kirke af Pastor Jørgen Tørsleff Skærtorsdag d. 17. April 1930 (Sytten og Tredive) hvilket i Overensstemmelse med Kirkens Ministerialbog herved bevidnes.

Thomas Kingos Sogns Kirkekontor, den 17. april 1930

Fra kirkebogen:

Vielses attest N.P.J. Frank og Ragnhild Jensen – 30. april 1949

Anbefalinger

Anbefaling fra Vestbirk højskole - 26-2-1924

Ansøgeren, seminarist Niels Peter Jensen Frank, gennemgik i vinteren 1918-19 et fem måneders kursus her. Han var ualmindelig flittig og opmærksom, hvorfor han også gjorde udmærket fremgang. Et ungt levende menneske med såre mange muligheder i sin personlighed, som vi lærere ventede meget af i fremtiden.

Jeg kan ikke tro andet, end at han vil blive en samvittighedsfuld og meget dygtig børnelærer. Det er mig derfor en sand glæde at give vor skoles aller bedste anbefaling.

Grønvald Nielsen Forstander

Anbefaling fra Askov Højskole 26. marts 1924

Peter Frank har deltaget i Undervisningen paa den udvidede Højskole i Askov i Vinterhalvårene 1919-20 og 1920-21. Han har i denne Tid vist sig som et velbegavet og meget flittigt menneske der brugte sin tid godt, og som fik et godt Udbytte af Opholdet. Hans Opførsel har været til Skolens fulde Tilfredshed.

Dette bevidnes paa egne og medlærernes Vegne af undertegnede som Højskolens Forstander.

Askov Højskole den. 26. Marts 1924.

Ingeborg Appel f. Jensen

Anbefaling fra Vestkjær skole 26. oktober 1925

Lærer Niels Peter Jensen Frank var i ...ulæseligt... fra Nov. 1924 Til Maj 1924 Vinterlærer ved vestkjær Skole i Ølgod Sogn. Han var et intereseret, elskværdigt og ...ulæseligt... Menneske, har gjort et godt Arbejde i Skolen, og vandt sig Børnenes Hengivenhed. Han anbefales ...ulæseligt...

Ølgod 26.10.25 P. Sh. O.


Anbefaling fra Opdragelseshjemmet Sølager i Lynæs 10. november 1928

Anbefaling fra Gelsted Ungdomshjem 30. november 1928

Side 1
Side 2

Hr. Seminarist N. P. Jensen Frank har fra 11. December 1925 til 1th Oktober 1927 virket som Lærer og Medhjælp ved Gelsted Ungdomshjem (Opdragelseshjem for særlig vanskelige Drenge over Konfirmationsalderen). Han har i den forløbne Tid udført et godt Arbejde i Skolen, og eleverne har gjort god Fremgang særlig i Sang og Gymnastik.

Han er et elskværdigt og omgængeligt menneske, som jeg personlig sætter megen Pris paa, og da han nu søger til Børneskolen, som har hans særlige Interesse, og hvor han sikker vil gøre god Fyldest , medgiver jeg min bedste Anbefaling til den Plads -ulæseligt-.

-ulæselig underskrift- Forstander

Ovenstaaende -ulæseligt- kan jeg i et og alt ?tilslutte? Gelsted Præstegaard 1. Decb. 1928

T. Terkelsen Sognepræst, Fmd. for Gelsted Skolekommission og Medlem af Bestyrelsen for Gelsted Ungdomshjem.

Anbefaling fra sognepræsten i Snoldelev 2. november 1929

Hr. Lærer N. P. J. Frank havde i sin Seminarietid sine Forældres hjem her i Snoldelev. Fra denne tid og senere har jeg kendt og fulgt ham. Han har arbejdet sig frem under vanskelige Kaar. Jeg vilde gerne fremhæve hans Forstand og Modenhed, som vil præge hans Virksomhed og fylder ham med Interesse og Pligtfølelse overfor den Gerning han skal tage op. Jeg tror, at han vil som Lærer sætte sig høje Maal med Børnene og sætte sin Kraft ind paa at tjene vel i Menigheden.

Snoldelev Præstegaard 2. Nov. 1929

L. Glahn Sognepræst

Anbefaling fra Hellested forskole 23. november 1929

Da vi erfarer at Hr. Lærer Frank søger Embede som Enelærer i Værslev, har vi Undertegnede beslutte at give ham vor anbefaling.

Lærer Frank har siden Sommerferien været Vikar i Hellested Forskole, og i denne Tid har han ikke alene forstaaet at gøre sig afholdt af Børnene, men han har ogsaa ved sin livfulde og grundige Undervisning vagt Børnenes interesse, saa de har gjort Fremskridt i de forskellige Skolefag.

I Vinter leder han Gymnastikken for et Drenge- og et Pigehold i Forsamlingshuset, og Arbejdet der gaar med Liv og Lyst.

Lærer Frank har et Par Gange gjort Tjeneste som Kirkesanger i Kirken, og han har med sin gode Sangstemme gjort god Fyldest.

Hans Forhold til Forældrekredsen og hele Skolekredsens Befolkning er det Bedste. Ved sin -Ulæseligt- Fremtræden og venlige Færd har han vundet Sympati og Agtelse overalt.

Lærer Frank har baade Lyst og Evne til at tjene i Skole og Kirke, og det vilde glæde os, om han kunde faa fast Ansættelse.

Hellested 23. Novbr. 1929

Knud Rosendal, Sognepræst Lars Larsen, Medlem af Skolekomissionen i Hellested Sogn Lars P. Larsen, Sogneraadsmedlem og Skolekomission Hans Chr. Nielsen, Medlem af Skolekomissionen i Hellested Sogn ?Tømrer? Jens A. Nielsen, Medlem af Hellested Sogneraad Jens P, Jensen, Sogneraadsmedlem

Niels Peder Jensen Frank - Anbefaling fra Lars Larsen - Hellested forskole 1929

Anbefaling

Lærer Niels Peter Jensen Frank der for Tiden er Vikar ved Hellested Forskole under lærerindens Rejse til Amerika og har været her siden Sommerferien, er en dygtig og god lærer. Han udfører sin gerning i Skolen godt og tilfredsstillende og med Flid og Interesse. Børnene vænnes til Høflighed og Orden, og de er glade for ham; dertil kommer at Hr. Frank er et beskedent og tiltalende Menneske, jævn og ligefrem i al sin Færd.

Da Lærer Frank fortjener at faa et Embede, og vi er overbeviste om, at han også andet Sted vil gøre god Fyldest og vinde Børnenes Hengivenhed, vil vi som hans Børn i Skolen, gerne her -Ulæseligt- give ham vor bedste Anbefaling til den Plads han søger.

Hellested d. 23-11-1929 Lars Larsen

Anbefaling fra skolekomissionen i Værslev 21. november 1943

Fremsendes med bedste Anbefaling, idet man tillader sig at henvise til medfølgende Afskrift af Anbefaling fra Skolekommissionens Formand.

Ud over de af Ansøgeren meddelte Oplysninger skal man Anføre, at Hr. Franks Interesse for Aftenskolesagen ogsaa har givet sig udslag uden for Sognet, idet Hr. Frank i adskillige Aar har været medlem af Amtsbestyrelsen for Danmarks Ungdoms og Aftenskoleforening (Holbæk Amt).

Værslev Skolekommission pr. Værslev
den 21. November 1943
P. Sk. V.
Einar Brønno
Fmd.

Jonstrup Seminarium 1921-1924

Diplom fra Kommissionen for den højere dimission på Jonstrup seminarium 1924

Komissionen for den højere Dimission

paa Jonstrups kongelige Skolelærerseminarium anno 1924 siger og skriver nittenhundrede Fire og Tyve giør herved vitterligt, bekiendt og kundbart:

At saasom og eftersom Dimittenden

Niels Peter Frank

sig for vor Domstol indstiller haver med Begiæring om at vorde prøvet og bedømt, om han til at indtræde in Verdenslivet og agtbart Borgersamfund fuldkommen qualificeret monne være, saa have vi efter nøje Prøve, grundig Overveilse, Samvittighedsfud Dom og geinsidig konfirmation befundet samme

Niels Peter Frank

forhaandeværende, fortløbende og fremadskridende physiske og mentale Soliditet, individualitet og Stabilitet at være saaledes, at han egner sig til at indtræde i Verdenslivets refractioner som en veritabel, dygtiggjort og dygtigiørende Ungdomsundervisningsvindpaalægger, idet vi paa Aandens Guldvægt nøje og med Betænksomhed, som giøres bør, have veiet og reflecteret hans psychologiske Behalt og Lødighed, item giennem Aandens Ocular betragtet og giennemskuet hans metaphysiske og mentale Jeghedsbegreb, hiint med dette og med dette hiint, hiint ikke uden dette og dette ikke uden hiint, idet han til en saadan Doms Afsigelse behørig Tid haver været incarneret i det herværende Samfundsliv, og efter vor Kiendelse. Prøvelse og afsagte Dom er han befunden at være værdig til følgende hovedkarakter:


De specielle karakterer, han for fine qualitative og quantitative kundskaber og færdigheder haver bekommet, er følgende:

  • Gemytlighed (Dobbelt) Karakter: mg Points: 12 2/3
  • Forlystelsessyge g 5
  • Tobaksrygning mg% 6 1/3
  • Selvstændighed (Dobbelt) - Stædighed gx 11 1/3
  • Kurmageri g 5
  • Dans gx
  • Kortspil gx 5 2/3
  • Nivellering g 5
  • Soveri g% 3 2/3
  • Æderi ug 8
  • Plattenslageri ug% 7 2/3
  • Ræberi gx 5 2/3
  • Lapseri g 5
  • Disputerlyst gx 5 2/3
  • Støvlefærdighed mg 7
  • Soldefærdighed mg% 6 1/3

I alt point: 105 2/3 Hovedkarakter: gx

Kan bjørn bære: Nej

Kan gilde forestaa: Ja


Thi være dette vort haab, at samme ved stadigen og tilbørligen Plantning og vanding saavel i følge sin egen individuelle Perfectibillitet som ved Verdenslivets Indskydelse i Almindelighed og Autoriteters i Befunderlighed trinvis maa vokse, trives og næres i de ovennævnte Egenskaber, hvis yderligere forædling det især maa være ham magtpaaliggende at fremhjælpe ved grundig og samvittighedsfuld Bindpaalægning.

Under vor haand og Embedssegl:


Knud E. ?Menning? Professor

Vidnesbyrd den afsluttende prøve for lærere i folkeskolen ved Jonstrup statsseminarium 22-05-1924

Diplom for æderi, formentlig fra Jonstrup seminarium


Anbefaling forstander Bredstrup på Jonstrup seminarium 23. maj 1924

Niels Peder Jensen Frank er efter et traarigt Seminarieophold i Aar Dimitteret herfra.

Idet jeg kan give ham det vidnesbyrd, at han ved sin store Samvittighedsfuldhed og aldrig svigtende Flid, sin brave og

retsindige Karakter og sin Interesse for sit Arbejde har vundet sine Læreres Tillid og Paaskønnelse, er det mig en Glæde hermed paa det Bedste at anbefale ham til fremtidig Lærervirksomhed.

Stig Bredstrup

Anbefaling Otto Lindberg Jonstrup seminarium 24. maj 1924

Seminarist Peder Frank, som er dimitteret her fra Seminariet den 22. Maj 1924 er et ualmindeligt energisk og pligtopfyldende ungt menneske.

Han har med stor Flid arbejdet paa sin Uddannelse i Gymnastik baade praktisk og teoretisk, og da han har vist en meget stor Interesse for dette Fag, er det min Overbevisning at Peder Frank vil blive en god lærer i Gymnastik.

Jonstrup Statseminarium den 24. Maj 1924 Otto Lindberg Seminarielærer


Korrespondance i forbindelse med lærer embedet i Værslev 1929

Dispensation fra undervisningsministeriet til at søge lærerembede på landet

Brev fra Værslev sogneråd 3. december 1929

Side 1
Side 2

Værslev d. 3. Decbr. 1929

Jeg sender hermed de originale Anbefalinger tilbage efter brugen. Idet jeg kan meddele Dem at det nu er lykkedes for dem at blive opstillet som Nr. 1 til Værslev Lærerembede, vi vilde gerne hører et par Ord fra dem om De søger andre Pladser eller muligen er indstillet andre Steder, da vi i saa tilfælde vilde gøre lidt nærmere bekjendtskab med nr. 1 før vi sender Ansøgningerne til Biskoppen, eller om muligen De skulde fortryde Deres henvendelse hertil. I Haab om nærmere Bekjendtskab.

P.S v.
P. A. Petersen

Til Hr. Lærer Peder Frank
Valby

Brev fra biskoppen vedrørende beskikkelse som enelærer i Værslev 14. december 1929

Roskilde 14. December 1929

At jeg D.D. har beskikket Dem til Enelærer ved Værslev Skole i Værslev Kommune fra den 1. Januar 1930 at regne med Forpligtigelse til i et Tidsrum af 5 Aar at beklæde Stillingen som Kirkesanger ved Værslev Kirke, det meddeles Dem herved tjenstlig med Tilføjende, at jeg har anmodet Provsten for Ods. Skippinge Herreders Provsti Christiansen om at foranstalte Dem indsat i Embedet, naar De henvender Dem hos ham med Deres Kollats, der følger hoslagt.

Fonnesbech-Wulff

Til Lærer Niels Peter Jensen Frank, Valby pr. Karise

Kaldsbrev fra biskoppen over Roskilde Stift


Avisnotitser i forbindelse med indsættelse som lærer og kirkesanger i Værslev

1955: 25 års lærerjubilæum

Avisartikel: Stor Hyldest til Lærer Frank paa Jubilæumsdagen

Stor hyldest til Lærer Frank paa Jubilæumsdagen

Ca. 200 Beboere i Værslev deltog i Festen i Værslev Forsamlingshus

Som omtalt fejrede Lærer Frank i Gaar sit 25 Aars Jubilæum som Lærer i Værslev Sogn. Sognets Beboere havde forud for Jubilæet gjort alt for, at Dagen for den at den afholdte Skolemand skulde forme sig saa festligt som muligt.

Ved 12-Tiden samledes 68 Men Mennesker til Frokost i Lærer Franks Hjem. Her blev talt af Herman Jensen for godt Naboskab, Pastor Brønno for Samarbejdet i Kirken, Lærer Weber for Samarbejdet i Kommunen, Lærer Nederland for Lærerforeningen, Hans A. Hansen for Sogneraadet, Hans V. Hansen for Menighedsraadet, Skolens Rengøringskone Astrid Nielsen, Fr. Jensen, Nostrup, Viggo A. Petersen og Eline Petersen, Svebølle, en Nabo, Chr. Larsen, en Svoger, Niels Jensen, København, samt Lærer Clausen og Marie Olsen.

Dagen igennem strømmede det ind med Gaver, Blomster og Telegrammerr fra nær og fjern. Fra Sogneraadet modtog Lærer Frank en smuk Vinkaraffel, fra Skole ommissionen og Forældretorehingen en Blomsterkurv, fra en Kreds at Beboere en Frugtkurv, fra Aftenskolenævnet et Askebærger paa Fod og fra Børnene et Rygebord.

En smuk Sølv cigarkasse.

Om Aftenen samledes ca. 200 al Sognets Beboere til Jubilæumsfest i Værslev Forsamlingshus. Kaffe- bordene var smukt pyntede og yderst velforsynede, og et lille Orkester sørgede for musikalsk Underholdning. Da alle var bænkede, blev Dørene slaaet op, og under taktfaste Klapsalver blev Ægteparret Frank ført op til Hæderspladsen.

Kasserer i Forældreforeningen Medlem af Skolekommissionen Husmand Eli Vad, bød paa Forældreforeningens og Skolekommissionens Vegne Velkommen til Festen og indledede iøvrigt Talernes Række med at sige Lærer Frank Tak for Gæstfrihed og Forstaaelse.

Pastor Brønno formede sin Tale som en Tak for mange dejlige Aarsprøvedage i Værslev Skole. Han fastslog, at den Aand og Tone, der herskede under Lærer Franks Undervisning, var værdifuld for Børnene at bringe ud i Livet.

Umiddelbart herefter modtog l Frank som Gave fra Sognets Beboere en smuk Sølvcigar kasse med Inskription og Fru Frank fik overrakt en meget smuk Buket Blomster.

Det glæder en Far.

Lærer Franks Far, Gdr. Rasmus Frank, Karise, sagde Tak, fordi man i Sognet havde taget hans Søn saadan til Hjertet. ”Det er noget, som glæder en Far”. Han udbragte et Leve for Skolekommissionen og Forældreforeningen.

Sogneraadsformand Hans Hansens Søn, Landmand Bent Hansen, sagde paa Aftenskolens Vegne Tak ti! Lærer Frank for mange dejlige Timer.

Lærer Franks Svoger, Niels Jensen, København, udtalte bl a. Vi værdsætter Degnen her i Værslev meget højt i Familien. Jeg lykønsker dig til jubilæet Dag, som du har gjort dig fortjent til gennem 25 Aars maalbevidst Arbejde. Enten der var faa elle mange Børn i din Skole, gik du med lidhu op i Arbejdet. En at de Ting, der har glædet mig mest, er de mange Hilsner fra gamle Elever. Det er noget at det skønneste og et godt Vidnesbyrd om, at du har passet din Gerning.

Skolebyggeri og Skattenedsættelse.

Sogneraadsformd. Hans Hansen mente nok, man kom tit at vente et Par Aar paa den nye Centralskole, for her i Værslev kunde man godt have Børnene i den gamle Skole. Og naar Tiden kommer, at der skat bygges, saa kan Værslev gøre det og endda nedsætte Skatten! Sogneraadsformanden formede derefter en smuk Hyldest til Lærer Frank og ikke mindst til hans Kone, for hvem der sluttelig udbragtes et kraftigt Leve.

Der blev videre talt at Fru E. Petersen, Svebølle, Fru Hans Hansen, Fru Marie Hansen, Lærer Nederland, Lærer Weber, der opfriskede Minder, og Preben Frank, Lærer Franks ældste Søn.

Den bedste Julegave.

Ind imellem Talerne blev sunget tre til Lejligheden forfattede Sange, som gjorde stor Lykke og da Talernes Række ebbede ud, tog Lærer Frank Ordet. Han mindedes Tiden for 25 Aar siden, da han fik Embedet i Værslev foræret som julegave - den bedste Julegave han nogensinde havde faaet. Der herskede stor Arbejdsløshed blandt Lærerne den Gang, og det var ikke ualmindeligt, at der til et nok saa lille Embede var over 200 Ansøgere, og at en halv Snes Stykker at dem mødte op paa een Gang for at søge det. Selv om Tiderne forandrede sig, sagde Lærer Frank videre, har den Tanke at flytte herfra altid ligget mig fjern. Den væsentligste Aarsag hertil er vel nok den Forstaaelse, jeg altid har mødt hos Skolemyndighederne i Sognet og ikke mindst hos Forældrene. Jeg har altid følt det som en kær Pligt at fortsætte Undervisningen blandt de Unge. Tak til alle, der var med til at gøre Dagen festlig for mig. Jeg ser tilbage med Taknemmelighed og Glæde i Hjertet over de 25 Aar, og jeg sender min Tak opad tit den Herre, der gav mig Kraft og Styrke i mit Arbejde i Skolen og i Kirken. Det er en herlig Gerning at være Lærer.

Baade.Frokosten og Aftenfesten blev optaget paa Staaibaand at Lærer Nederland, som efter Lærer Franks Tale gav et Par Prøver paa, hvad der var sket, hvilket “ høstede stærkt Bifald. Saa blev Bordene ryddet væk, og man svingede sig at Hjertens Lyst til ud paa de smaa timer.

Avisartikel: Lærer-Jubilæet i Værslev

I Anledningen af sit 25 Aars Jubilæum i Dag har Lærer Frank, Værslev været genstand for megen Opmærksomhed.

Dagens første Gratulanter var Skolebørnene, der endnu har Juleferie, men mødte i Morgens for at Ønske til Lykke og overrække en smuk gave i Form af et Stander-Askebæger.

Mange Telegrammer, Blomster og andre Gaver er sendt til Hjemmet, deriblandt store Blomsterdekorationer fra Skolekommissionen, Menighedsraad og Forældrekreds.

Blandt Formiddagens mange Gæster var Skolelægen, Kredslæge Hendil.

Med Middagstid holdtes frokost, ved hvilken der blev holdt en Række Taler for Jubilaren, og i Aften samles ca. 150 Mennesker til en fest i Forsamlingshuset arrangeret af Forældrekredsen.

Avisnotits: Fest for Lærer Frank, Værslev

Avisartikel: Jubilæum i Værslev skole

Til Nytaar er der 25 Aars Jubilæum i Værslev Skole, idet Lærer N. P. Frank har været ansat som Enelæerer ved Værslev Skole og Kirkesanger ved Værslev Kirke siden 1. januar 1930, og begyndte sin Gerning i Skolen den 6. Januar.

Lærer Frank har gennem de mange Aar gjort et stor Arbejde i Skolen, og uden for Skoletiden har Hr. Frank altid været parat til at bruge Tid og Kræfter til yderligere at dygtiggøre sig, ligesom han i Aarenes Løb har undervist talrige Aftenskolehold.

Med stor held har Lærer Frank forsøgt at knytte Forældrekredsen nærmere til Skolen, idet han hver Vinter med korte Mellemrum indbyder til Møder i Skolen. Til disse Møder, hvor Højtlæsning veksler med Filmfremvisning og hyggeligt Samvær, er der altid god Tilslutning.

En meget vigtig Side af Læerre Franks Virke i Værslev Sogn er hans Stilling som Kirkesanger ved Værslev Kirke. Sin gerneing i Kirken gaar han til med stor Alvor og Pligtfølelse, og ikke alene hans Ledelse af Sangen, men hele hans Medvirken ved Gudstjenesten er med til at gøre denne højtidsfuld og festlig.

I mange Aar har Lærer Frank været Medlem af Amtsbestyrelsen for dansk Aften- og Ungdomsskoleforening i Holbæk Amt, og i Fjor afløste han Lærer Nielsen, Butterup, som Formand. Lærer Frank er tillige medlem af Amtsungdomsnævnet.

De fleste af Lærer Franks tidligere Elever er selvfølgelig nu bosat i andre Sogne, men ogsaa blandt disse vil der ganske givet være mange, der i Anledningen af Jubilæet sender deres Barndoms Lærer en venlig Tanke for alt, hvad han har betydet for dem.

Avisartikel: Lærer Franks Jubilæum som Kirkesanger

En Tak fra Præst og Menighedsraad.

Som omtalt fejrer lærer Frank, Værslev, i Disse dage 25 Aars Jubilæum for sin Ansættelse i Værslev. Hans Lærerjubilæum falder den 6. januar, men som Kirkesanger Jubilerede han Nytaarsdag, og efter sin Prædiken ved eftermiddagsgudstjenesten rettede Pastor Brønno en Tak til ham for den smukke maade, hvorpaa han gennem 25 Aar har røgtet dette Hverv.

Efter Gudstjenesten samledes Lærer Frank og hans Familie med Medlemmer af Menighedsraadet og Kirkebetjeningen, alle med Ægtefæller til kaffebord i Præstegaarden, hvor der blev talt af Pastor Brønno, som på Menighedsraadets Vegne overrakte Jubilaren en smuk Blomsterdekoration. Endvidere talte Sogneraadsformand Hans A. Hansen og Menighedsraadets Næstformd. gdr. Hans Vilh. Hansen, Asminderup.

Til stede var også Amtsskolekonsulent Møller Petersen og Frue, Holbæk, og paa Holbæk Amts Aftenskoleforenings vegne takkede Amtsskolekonsulenten Lærer Frank for hans udmærkede varetagelse af Hvervet som Foreningens Formand og overrakte ham en stor Frugtkurv.

Sluttelig havde Lærer Frank Ordet for at takke.

Sang ved lærer Franks 25 års jubilæum ved Værslev skole

Ved Lærer Franks 25 års jubilæum
ved Værslev skole

(Mel: Jyden han er stærk og sej)

Vor lærer han er stærk og sej,
Aldrig løber han sin vej;
Efter fem og tyve år
Stadig han tro ved vor skole går.

Han som ung var vogterdreng,
Havde ett’ så mange peng’,
Som kosted’ at studer,
Så tog han plads for at tjene ”fler”.

Han på Jonstrup fik den pris,
At han godt ku’ undervis’.
Så til Sjælland gik hans færd
Og her i Værslev slog sig ”ner”.

At han stadig er så kæk,
Skyldes at han immervæk
Gør sin morgen gymnastik,
hver gang hans vækkeur slår et klik.

Før han tog sin kolde brus,
hist i fruens vaskehus,
nu i bad han sidder ”nier”,
bare han ikke lidt magelig bli’r ?

Rundt om plænen i galop,
tog han mangt et morgenhop,
- siden – længere hen på dav’n
Passed’ han bier og køkkenhav’n

Skolen er hans hjertesag,
Skønt han der hver en’ste dag
Terper Dansk og Geografi
Si’r han dog stadig, han det ka’ li’.

At han ej i hast blev grå,
Kan vi andre ej forstå,
Al den megen uforstand
Han ska’ kurere, den arme mand.

”Mester Erik” er jo væk,
Selv om ”lille Per” er fræk
Eller ”Annemmette” sær,
Skal han med fejlende overbær’.

Han ska’ dem jo gør’ så klog’,
At de ”all” ka’ bliv’ te’ ”nov”.
Sognerød’r og rigsdagsmænd,
De får komplekser, hvis de får skænd.

Lad i dag os her i kor,
ønske for hr. Frank han no’er,
store resultater når
vi nu en finere skole får

Vort til lykke her han får
Med de fem og tyve år
tak for alt hvad godt du ga’
her vore unger – Du leve ska’.

Peders velkomstale ved ved festen i anledningen af jubilæet

Det er i dag 25 år siden, jegbegyndte min gerning her i denne skolestue, og jeg er glad for, at I har fulgt opfordringen til at komme til den lille fest på denne mærkedag, og min kone og jeg er glade for, at I har villet gøre denne dag til en højtidsdag for os. Det vil vi i al beskedenhed og med et ydmygt sind tage som tegn på, at mit virke her i sognet har været nogenlunde tilfredsstillende.

Det er en glæde for os at mærke, at forældrene og mange andre af sognets beboere er vore venner og venligt indstillet overfor os og skolen. Det giver styrke og mod til at udføre dagens gerning. Det er også opmuntrende for os at mærke, at børnene i det store og hele er glade for at komme i skolen, det er den bedste tak en lærer kan få i det arbejde han står i.

Min kone og jeg er glade for, at I er kommet her på skolen på denne jubilæumsdag for at være sammen med os og være med til at gøre dagen højtidelig for os.

Hjertelig tak for det. Velkommen alle sammen.

Peders tale ved ved festen i anledningen af jubilæet

Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13

Ved et 25 års jubilæum er et naturligt, at tankerne går tilbage til den tid, da jeg kom hertil, og ligeså har dvælet ved det, der er sket gennem årene.

Embedet her fik jeg i julegave, og det er den bedste julegave, jeg nogensinde har fået, særlig, når man tager i betragtning, hvor svært det var den gang at komme ind, vi havde den gang en stor ungdomsarbejdsløshed, også blandt lærerne; myndighederne gad somme tider slet ikke se på vore papirer, fordi de alle vegne var så overrente af lærere, det var ikke ualmindeligt, at en halv snes stykker mødte samtidig angående et læreremne. Jeg var engang ovre ved Horsens egnen i Jylland for at søge plads i en lille privatskole, som var oprettet ved en husmandskoloni, der var blevet til ved udstykning af en herregård. Lønnen var 1800 kr. årligt, og de sagde til mig at jeg var ansøger nr. 260. Det er i denne tid, at man -ulæseligt-, og aftjening af min værnepligt og senere indkaldelse til manøvre generede mig en hel del.

Jeg har ikke været ret meget ledig, heldigvis, for jeg har aldrig egnet mig til at gå ledig, men i en kortere ledigheds periode i 1929 tog jeg plads som karl på en gård, hvor jeg også skulle malke morgen og aften, og jeg fik en god løn, nemlig 75 kr. månedlig. Jeg blev fæstet for sommeren. Det var en streng mand at være hos, han blev vel nok vred på mig, da der kom bud fra Pastor Rosendal i Hellested, om jeg ville have et længere vikariat, da forskolelærerinden havde fået orlov og ville en tur til Amerika og besøge nogle slægtninge. Bonden ville ikke betale de penge, jeg havde til gode, og naturligvis var jeg heller ikke i min gode ret, når jeg ønskede at forlade pladsen i utide. Dog stillede jeg mig sådan på bagbenene at jeg senere fik mit tilgodehavende, som jeg havde god brug for.

Jeg kom så til Hellested som forskolelærer den 2. Sept., og jeg må have klaret mig godt, eller også har jeg haft børnetække, for en af de små en 9 års pige, havde udtalt ”Gid den lærerinde må drukne, når hun skulle rejse over dammen hjem, så kunne vi beholde lærer Frank”.

Sognepræsten, skolekommissionen og sognerådet i Hellested var enige om, at jeg skulle have embede, hvis de kunne gøre noget for det. Skolekommissionen skrev en anbefaling med alle deres navne under, sognerådet lavede en anbefaling med alle deres navne under, samtlige forældre til børn i skolen lavede en anbefaling med alle deres navne under. Så blev jeg indstillet som nr. 2 i -ulæseligt-.

Jeg -ulæseligt- til biskop Fonnesbech Wulff om at få foretræde , og -ulæseligt- lærerforenings formand K. A. Kristensen , Karise, sagde til mig: Hvis biskoppen , De ikke skal komme, da det ikke er møjen værd, skal De sige, at De alligevel gerne vil komme. Jeg kom, men da nr. 1 var mere kvalificeret, havde orgelspil med, kurser fra lærerhøjskolen og 10 års fast virke bag sig i Skibby, kunne han ikke godt forbigå nr. 1, og der kom så ikke noget ud af det.

Jeg var imidlertid blevet 30 år, og præsten var bange for at jeg efterhånden kunne blive for gammel, og han sagde til mig, at jeg skulle søge på kraft, for det er lettere at få noget, når jeg havde noget i forvejen, Jeg hængte i og kørte undertiden på cykel 150 km på en dag for at komme rundt til de kaldende myndigheder.

Om aftenen sad jeg ved det lille tobaksbord og skrev ansøgninger, tobaksbordet står derhjemme endnu. Blandt andet skrev jeg også til Værslev, men jeg havde aldrig tænkt på, at jeg ville tage herop. Så skete det, at min seminarium -ulæseligt- Skatte Poulsen (Der nu er lære i Faurbo), men da var lærer i Karise, havde været heroppe at se på embedet. Han ønskede imidlertid ikke at få det, men anbefalede mig at rejse herop. Jeg rejste herop den 21. November 29. Troede Værslev var en stor station … -ulæselig passage-. Damerne spiller en stor rolle, og der står kvinder bag ved -ulæseligt-. I dette tilfælde har jeg dog ikke et godt råd for en dame kom til at spille nogen stor rolle. Men i toget fra Roskilde til Værslev sad jeg blandt andre i samme kupe sammen med en dame, jeg tror næsten hun er fra Tømmerup egnen. Hun sagde: Når De nu kommer op til pastor Madsen, må De endelig se at komme på bølgelængde med fru Madsen, for hun har et stort ord at sige, og jeg passede på som en smed og søgte så meget som muligt at være tækkelig. Dog må jeg ikke have gjort mig tækkelig nok, thi pastor Madsen ønskede en anden. Hos P. T. Petersen traf jeg også Rasmus Madsen, så slog jeg 2 fluer et smæk. Så er jeg hos Johs. Larsen, og jeg er ked af at have vækket ham i hans middagssøvn, det kunne godt give bagslag. Men han er meget venlig og forståeligover for mig. Den gang havde sognerådet jo et store ord, sognerådet havde nemlig stemmeret ved lærerindstillinger, det havde skolekommissionen ikke, nu er det skolekommissionen der ordner det. Jeg er så i Asmindrup hos Hans P. Hansen og Rasmus Olsen, og jeg tænkte, Rasmus Olsen er en mand med humør i, han var meget fornøjelig at komme ind til, og da han havde mine papirer sagde han ”Jeg skal nok gøre for dem, hvad jeg kan”. Jeg kunne ikke forstå, hvordan han kunne være så flink imod mig. Men senere fik jeg at vide noget om grunden til det. Jacobsen er socialdemokratisk sognerådsmedlem, og en partifælle i Hellested sogneråd havde personligt skrevet til ham og anbefalet mig. Desuden havde Rasmus Madsen, der er med i socialdemokratiets bestyrelse, været i Hellebæk nogle dage i forvejen hos en mand, der har været i skolekommissionen derhenne, for at se på en orne: de talte skiftevis om ornen og om mig (Der jo havde været i Værslev). Og Lars Larsen anbefalede både ornen og mig det bedste han kunne. Jeg blev om aftenen inviteret til middag hos Lars Larsen, der så fortalte om besøget fra Værslev og om de gode ord, han havde lagt ind for, da Rasmus Madsen udfrittede ham om mig.

Den 4, december 29 fik jeg brev fra sognerådsformand P. A. Petersen, hvori han meddelte, at det var lykkedes for mig at blive opstillet som nr. 1 til Værslev lærerembede, og at det var enstemmigt, han ville gerne høre nærmere fra mig.

Jeg gik så til telefonen for at ringe til ham og give mit -ulæseligt- til at overtage embedet. Jeg ringede derefter til biskop Fonnesbech Wulff, så nu var jeg enstemmigt indstillet som nr. 1, og denne gang måtte det vel så lykkes at opnå fast ansættelse. Biskoppen er noget forsigtig i sine vendinger, nu skulle han jo først se på nr. 2 og nr. 3.

Den 11. december kom der brev fra biskoppen om at sende tuberkulose attest, og så var jeg klar over, at nu dagedes det. Den 14. december 29 kom der brev fra biskoppen om, at han dags dato havde beskikket mig til enelærer ved Værslev skole fra 1. januar 1930 at regne, med forpligtigelse i et tidsrum af 5 år at beklæde stillingen som kirkesanger ved Værslev kirke. Dette meddeles dem hermed tjenstlig med tilføjende, at jeg har anmodet provsten for Ods. Skippinge herreders provsti Christiansen om at foranstalte Dem indsat i embedet når De henvender Dem hos ham med Deres Kollats, den følger hoslagt.

Søndagen d. 5. Januar -ulæseligt- første gang i kirken og blev efter gudstjenesten indsat i embedet. Jeg kom altså til Værslev, medens ornen vistnok måtte blive dernede i Hellested, hvor den er -ulæseligt- siden ved jeg ikke, den er måske død af alderdom.

Jeg har nu fortalt dette for at vise, hvor svært det var for lærerne at komme ind; overalt i sognene havde medlemmerne en eller anden slægtning der skulle ind, om så det kun var ½ fætters kones kusine. Den store arbejdsløshed blandt de unge, også vi lærere, lagde sin klamme hånd over os. Hvor har de unge lærere det nemt i forhold til os.

Jeg har altid været glad for at være kommet til Værslev og har aldrig fortrudt det. Arbejdet i kirken og skolen har jeg efter bedste evne søgt at bestride så godt som muligt. Jeg blev kun antaget i kirken i 5 år, men min gerning her har altid glædet mig, og derfor har jeg ikke nogensinde tænkt på at ville være fri for den del af mit arbejde. Man kommer i denne gerning snart til at virke i glædens lyse stunder og snart i sorgens alvorlige timer, og det har i alle tilfælde været mig magtpåliggende at hjælpe til at gøre det så højtideligt som muligt. Under søndagsgudstjenesten har jeg haft flere små oplevelser, og det er alt sammen sket før restaureringen af kirken. En overgang, da vi havde den gamle kakkelovn og -ulæseligt- over for denne midt i kirken, var så plaget af myg, det var som alle blev udsat for den ene af Ægyptens 10 plager. Myggene sværmede om ørene på mig og stak mig snart her og snart der, engang var jeg helt ophovent i nakken af myggestik, så man ser deraf at det også kan have sine genvordigheder at være kirkesanger. Bagsiden af altertavlen var i sin tid et godt skjulested for flagermus. De hang der i bagbenene og sov i ro og mag deres vintersøvn. Når der så blev fyret op i kakkelovnen til kirketjenesten om søndagen, og der blev varmt i kirken, kom der liv i dem, og i den tro at det var blevet sommer igen fløj de rundt om ørene på en i kirken. De var dog mere fredelige end myggene og sørgede altid for ikke at komme til at berøre organisten og mig. Engang kom en lille mus spadserende ned ad løberen. Den kom helt ned til os ved orgelet og satte sig stille og lyttede til sangen. Da den havde siddet der en tid, spadserede en op ad -ulæseligt- og forsvandt ind under prædikestolen.

Medens pastor Worm Leonhard var præst ved kirken, var der engang kommet en fugl ind i kirken. Medens præsten stod og forrettede sin tjeneste havde den siddet og med næbet hakket på ruden ved siden af. Præsten hørte det og tænkte, den vil nok gerne ud. Medens vi sang havde Worm Leonhard så fanget den og båret den ud. Da han nu skulle i gang igen ved alteret, kom den tossede fugl og hakkede på ruden. Præsten gik så under sidste salme før prædikenen udenfor til vinduet, og det lykkedes ham at fange den på ny. Men denne gang fik den ikke sin frihed. Præsten havde låset den inde i et skab oppe i sakristiet, det var et skab, hvor han opbevarede sin kjole. Bag efter gudstjenesten kaldte han mig derop og fortalte mig hele hændelsen. Worm Leonhardt cyklede så hjem, men han tog fuglen med i sin lomme og slap den ud midtvejs mellem Værslev og Rørby, han ville sikre, at den ikke næste gang skule komme og forstyrre gudstjenesten, han kunne jo mærke, at fuglen ikke havde forstand på at gå i kirke.

I de mange år jeg har været knyttet til kirken som kirkesanger, har pastor Brønno været vor sognepræst i de snart 22 år, og det er mig en stor glæde at kunne sige, at der ikke nogensinde har været vrangvilje imellem os. Aldrig har der lydt noget ukvemsord fra præsten eller organisten til mig, vi har arbejdet og udført vor gerning i bedste forståelse og fordragelighed, og det siger jeg pastor Brønno og ligeså fru Petersen tak for. -ulæselig sætning- Al menneskeværk er skrøbeligt, men vi søger på den bedste måde at gøre gudstjenesten højtidelig til ære for himlens gud og til gavn og glæde for menigheden. Også tak til menigheden fordi den synger så godt med ved gudstjenesten.

Skolen er naturligvis det sted, hvor jeg har tilbragt de fleste timer, og her jeg har min egentlige gerning. Og udviklingen indenfor skolens verden har været stor i de forløbne år, vel ikke så meget i Værslev som mange andre steder. Jeg tænker f.eks. på det store skolebyggeri, der foregår rundt omkring i vort land, og en skønne dag kommer turen sikkert også til os. I 1933 kom den nye tilsynslov, ved hvilken lejlighed båndende imellem kirken og skolen løsnedes og præsten ikke mere er født medlem af skolekommissionen. I 1937 kom loven om skolebyggeriet, og i 1948 loven om de små bogstavers indførelse i undervisningen. At det også i samfundet er gået fremad, kan også mærkes i skolen. Børnene nu om dage er gennemgående mere velklædte end da jeg kom hertil. Hygiejnen og renligheden blandt folk er blevet meget større, og derfor ser man nu om dage sjældent børn med kirtelsår -ulæseligt-. Jeg tror, alt det er kommet med den større oplysning og den økonomiske udvikling. Da jeg kom hertil, sad børnene endnu og skrev på tavler, og havde de glemt vand og tavleklud, lod de ofte i al stilhed en spytklat glide ned på tavlen og tværede den ud med fingrene. Det varede dog ikke længe, inden vi gik over til skrivehæfter. I sin tid drak alle børn vand af samme kop., der hang ved pumpen. Nu er vi gået over til drikke-ulæseligt-, og de gammeldags W.C.er er afløst af ”træk og slip”. Også håndvask har vi fået, og børnene benytter dem flittigt.

Moden er også ændret meget. Før gik alle pigerne i kjole, nu går mange af dem ligesom drengene i lange bukser eller i træningsdragt. Før havde alle pigerne lange fletninger, nu er de forsvundet til fordel for det korte hår. Da jeg kom hertil gik børnene med træsko. Og derfor fik jeg anskaffet en lang træskoreol, den blev inden længe overflødig, idet man gik over til gummistøvler. Før kunne alle børn gå i skole, nu cykler de fleste, og nyeste mode er det mange steder at blive kørt i skolebil, det bliver måske en gang almindeligt med helikopter.

Da jeg kom hertil, havde vi den ordning, at de store børn gik i skole 4 dage ugentligt om vinteren og de små 2 ugentlige dage og omvendt om sommeren. Så fik vi hver anden dag undervisning, men heller ikke den ordning, synes jeg, var tilfredsstillende. Så blev det forsøgt at indføre samme ordning som i Asmindrup. Ældste klasse skulle så i skole om formiddagen hver dag og yngste om eftermiddagen. Denne ordning mødte en del modstand, man var bange for at der blev for mange forsømmelsesdage, og endnu nogle år kørte vi med hverandendags skolegang. Siden blev sagen taget op til fornyet overvejelse og i 38 gik det igennem og vi fik den nuværende ordning, og det er da også gået udmærket efter den.

For en 14-15 år siden var landsbylærerne i Kalundborg kredsen samlede til møde i Tømmerup for at få oprettet skoleforbund med den kommende mellem og realskole i Kalundborg, så de børn, der fra landet havde lyst og evne til det, kunne komme i mellem og realskolen på lige med børnene i Kalundborg, således at kommunerne betalte for børnene. Da man sendte forslaget til kommunerne, blev man i 1941 enige i sognerådet om at oprette skoleforbund både med den kommende mellem og realskole og Lundemarksskolen, det var en yderligere forbedring af skoleforholdene, og en del har da også siden da, besøgt disse skoler.

Det daglige arbejde i skolen er i årenes løb gået sin stille gang, jeg har haft mange gode timer sammen med børnene. Børnene har gennemgående været flinke og rare at arbejde med. Selvfølgelig har der til tider været enkelte -ulæseligt- imellem, og det kan ikke undgås med en reprimander engang imellem, men de fleste af dem har jeg kunnet rose for deres arbejde med lektierne derhjemme. En lille tordensky har der undertiden kunnet trække op, men det varede ikke længe, før skyerne spredtes, og solen skinnede igen, skolearbejdet veksler mellem ros og dadel.

Ind imellem arbejdet har vi i årenes løb haft en del gode cykelture, f.eks. til Dragsholm, Vejrhøj og Vallekilde, til Kalundborg og bese virksomheder, eller til stranden ved Eskebjerg Lyng. Vi har haft vore gode skoleudflugter. I begyndelsen kørte vi med hestekøretøjer, og det så flot ud, når der kommer 16-18 vogne med flag i bagefter hinanden, og børnene råbte deres hurra. Af steder vi tog til kan nævnes -ulæseligt- og Tissø, Asnæs og nu i de senere år Bildsø, hvortil vi kørte i biler.

Så er der den store udflugt med toget. Vi har ofte været i København, engang havde vi en todages tur derind og boede på ”Fregatten Jylland”. Vi har haft flere ture til Odense og Lillebæltsbroen, engang havde vi en 2 dages tur derover. Vi har også været i Vordingborg og Roskilde og Helsingør og Sverige. Både skovturene og turene med toget har været gode, og børnene var glade for dem. Vore skolejuletræer har altid haft god tilslutning -ulæseligt-.

Hvert år, når det kunne lade sig gøre, har jeg haft aftenskole; en vinter var der både aftenhøjskole og aftenskole. Jeg har altid følt det som en kær pligt yderligere at dygtiggøre den ungdom som havde gået i børneskolen hos mig, og jeg har haft den store glæde, at de i stort tal mødte op i aftenskolen. Nu begynder det at knibe med aftenskolen fordi de unges tal på landet mere og mere skrumper ind.

Jeg har altid syntes, at der manglede noget i forbindelsen mellem hjem og skole, og så fik jeg tanken med en forældre forening, og det lykkedes da for mig den 4. Februar 1938 at få dannet en sådan, og det har jeg ikke fortrudt, den har virket sin hensigt, og i dag er mange medlemmer i foreningen. Den hjælper med at arrangere juletræ og udflugter osv. Det har glædet mig meget, at forældrene er så flinke til at møde ved forældremøderne i skolen, derved skabes der god kontakt mellem hjem og skole.

Da jeg kom hertil havde Marie Nielsen syskole med børnene og Marie Hansen havde rengøringen af skolen. Nu er Ella Jensen sylærerinde, og Astrid Nielsen har rengøringen. Jeg vil gerne sige dem tak for deres gerning i den forløbne tid og tak for al venligheden.

Når jeg ser tilbage over de svundne 25 år, er det med glæde og taknemmelighed i hjertet. Det er en herlig gerning at være lærer, hvad er vel mere herligt end at kunne være noget for børn og unge. Hvad er vel mere dejligt end et glad smil fra et barneansigt eller taknemmelighed fra unge mennesker, der bliver hjulpen over en vanskelighed, det er den bedste løn, man kan få for sin ulejlighed.

Det har i mange år været let at få andet embede, men den tanke, at flytte herfra, har ligget fjernt for mig. Der må være et eller andet, som har bundet mig hertil. Jeg tror ikke, det er selve egnen, selvom den på sin vis er naturskøn. En medvirkende årsag har vel været den, at jeg, da jeg kom hertil, var i en meget var i en meget sat alder, man bliver mere stedbunden med årene. Men den væsentligste årsag til, at jeg blev hængende her, er vist den forståelse, jeg har mødt hos de forskellige skolekommissioner, sogneråd, menighedsråd -ulæseligt- sognets befolkning.

I de 25 år har jeg mødt megen tillid og velvilje, og det vil jeg gerne sige mange tak for. Men der er også et andet sted, jeg skal rette en tak, og det er -ulæseligt- , til den ?kone?, som har givet mig kraft og styrke til at arbejde den lange dag.

På min kones, børns og egne vegne vil jeg gerne sige jer alle hjertelig tak for den dejlige fest i har lavet for os i anledning af jubilæet. Tak for de pæne gaver, blomster og telegrammer. Tak for de smukke ord der er blevet sagt i dag, det giver mig mod og styrke til med fornyet kraft at tage fat på arbejdet efter endt juleferie.

Tak hver især.

1967: Afsked som lærer

Meddelelse om afsked



Avisartikel: Afskedsfest for lærer N. P. Frank

Rørby-Værslev forbundsskole tog i aftes afsked med lærer N. P. Frank, tidligere Værslev, nu Kalundborg. Det foregik ved en fest på skolen hvor repræsentanter fra de to sogneråd, forældrekredsen og skolen, på forskellig vis takkede Frank for 40 års godt samarbejde.

Lærer Frank kom til Værslev for 40 år siden, og i de 37 af disse har han undervist først i Værslev skole og senere fra 1969 i forbundsskolen, hvis oprettelse han selv var den største forkæmper for.

- Som sognerådsformand Hans Hansen, Værslev, sagde:

Du var ked af, at du ikke kunne yde lige meget til børnene. Du veg aldrig tilbage for at ofre al din energi på børnene, men de børn der var bagefter, kunne du ikke give nok som enelærer til 40 elever, mente du. Derfor gik du så stærkt ind for en forbundsskole med Rørby. Der var allerede planer om at bygge en skole i Værslev, men vi gik ind for dine planer i respekt for dine meninger.

Da forbundsskolen var en realitet fortsatte lærer Frank sit virker der, og formåede på bedste vis at tilpasse sig de nye forhold.

Han er en af de sidste lærere af den gamle skole på egnen, og som sognerådsformand Jeppe Gammelby, Rørby, udtrykte det i sin tale.

En af de sidste lærere om hvem man med sikkerhed kan sige, at lærer gerningen har været et kald. Franks gerning har været præget af kærlighed til sin gerning og til børnene, af samvittighedsfuldhed, af ærlighed og troskab. Derfor har alle der har overladt børnene til Franks varetægt i skolen, gjort det med stor tryghed, i bevidstheden om, at den sæd han såede i børnene var den bedste for deres karakterdannelse.

Kommunesekretær Joh.s Arre, Rørby, talte i sin egenskab af formand for skolekomissionen.

- Det største, der kan siges om et menneske, er at han er tro og pligtopfyldende. Det har man altid kunnet sige om lærer Frank.

Adskillige fra forældrekredsen underbyggede de tre officielle taleres ord og lærer Frank og hans kone Ragnhild fik overrakt forskellige gaver. Lærer Frank vil nu leve sit otium i det nyopførte hus i Kalundborg på Strandbakken. Han fortsætter dog som kirkesanger i sit gamle sogn.

Avisartikel: Afskedsfesten for lærer Frank - Kalundborg Folkeblad 23. juni 1967

To sognerådsformænd mellem talerne i aften.

Rørby-Værslev forbundsskole tog i aftes afsked med lærer N. P. Frank, tidligere Værslev, nu Kalundborg. Det foregik ved en fest på skolen hvor repræsentanter for de to sogneråd, forældrekredsen og skolen, på forskellig vis takkede Frank for 40 års godt samarbejde.

Lærer Frank kom til Værslev for 40 år siden, og i de 37 af disse har han undervist først i Værslev skole og senere fra 1959 i forbundsskolen.

Trods den store ændring det var at flytte fra en eenklasset skole som underviser i alle aldersklasser til den 7 klassede skole med mange kolleger, forstod lærer N. P. Frank paa bedste maade at tilpasse sig de nye forhold, og det taler til hans ære og samfundssind, at han. dengang der var tale om en evt. ny skole i Værslev, uden ringeste resignation gik ind for planen om en fælles skole for Værslev og Rørby kommuner.

Med dette skoleaar slipper N. P. Frank tøjlerne for at nyde sit otium med fru Ragnhild i det nyopførte hus i Kalundborg mellem Blindeinstituttet og Kysthospitalet.

Ved festen i aften vil han faa overrakt forskellige gaver. Han vil blive ført til bords af fru tidl. vognmand Mikkelsen, der er medlem af skolekomissionen, fru Ragnhild Frank og sogneraadsformand Hans Hansen, Værslev der er aftenen første officielle taler.

Efter sogeraadsformanden følger kommunesekretær Joh. Arre, som er formand for skolekommissionen, og som tredie og sidste taler kommer sogneraadsformand Jeppe Gammelby, Kærby, som formand for skolebestyrelsen. 

Avisartikel: Betydningsfuldt med manden bag ploven i lærerstolen

Smuk afsked med Kalundborgegnens sidste landsbylærer

Op mod 100 mennesker havde I aftes fundet vej til sognegaarden i Rørby til afskedsfesten for lærer N. P. Frank, Værslev, efter næsten 40 aars virke i Værslev og Rørby. Bordene var pyntet med blomster, blaa lys og servietter, og til musik af William Hansen, Rørby, førte fru kommunesekretær Arre lærer Frank til bords, medens sogneraadsformand Jeppe Gammelby, Rørby, bød kort velkommen, hvor efter en række taler og sange fulgte.

KLOKKE TIL AFSKED

Sogneraadsformand Hans Hansen bragte hilsen og tak fra Værslev sogn for den lange pligttro gerning og overrakte lærer Frank en stor klokke som afskedsgave paa skolebestyrelsens vegne. John Arre talte i sin egenskab at for mand for skolekommissionen, fremhævede lærer N. P. Franks flid og pligtfølelse, fremholdt det store i at staa ved foden at kundskabens træ uden at naa toppen, for saa var det intet at hente elleri stræbe efter, og som den tredie officielle taler takkede sogneraads formand Jeppe Gammelby for de 8 aar. Frank havde været ved Forbundsskolen, idet Gammelby frem hævede betydningen at, at manden bag ploven ogsaa kom paa lærerstolen.

Indsat af biskoppen

Sognepræsten i Værslev, pastor E. Brønno, takkede Frank for mangeaarigt samarbejde fra den tid, Brønno var formand for skolekommissionen, og paapegede, at Frank ikke var ansat af en skolekommision men i sin tid kaldtes til kaldet og indsattes af Roskildebispen som enelærer og kirkesanger i Værslev sogn. Mellem den lange række at talere, som fulgte efter, takkede driftsassistent Arly Terkildsen paa naboernes vegne og overrakte en frugt-, vin- og blomsterkurv, skoleleder Frede Larsen, Hørby, takkede paa forbundsskolens og lærernes vegne for godt samarbejde, og videre talte fru Ellerine Petersen, Svebølle, opkøber Henning Mikkelsen, Kærby, sognepræsten i Rørby, pastor Praem og gdr. Jørgen Fr. Jorgensen, Rørby.

HAABEDE PAA RESULTATET

Saa takkede fru Ragnhild Frank paa mandens og egne vegne for de mange gode aar, og ved vin og kransekage sagde man paa forskellig vis tak til N. P. Frank, der sluttede med at udtale sin glæde over den gerning han havde faaet lov at udføre og sluttede med haabet om, at denne gerning havde givet ihvertfald et lille resultat. Den smukke afskedsfest sluttede med ”Udrundne er de gamle dage”.

Avisartikel: Afholdt Værslev lærer trækker sig tilbage

Peders tale ved afskedsfesten i Rørby Sognegård 22-6-1967

Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11

For 8 år siden blev mit virke flyttet fra Værslev gl. skole til forbundsskolen her. Jeg har altså det sidste år hørt til 8 skoleår, og da man ikke kan nå længere her, er det vel naturligt at man nu bliver udskrevet af skolen. Der blev sagt mange smukke ord som jeg ikke husker i enkeltheder. Men jeg bed mærke i et udtryk Jeppe Gammelby kom med. Hans sagde nogenlunde sådan til mig: Det er ikke let at blive plantet om, når man har rundet de 60. Men jeg håber du må befinde dig godt heroppe. Jeg må sige hertil, at jeg altid har befundet mig godt blandt lærerpersonalet og børnene i skolen.

I Værslev var jeg naturligvis vandt til at klare det hele på egen hånd, og der kunne derfor være fare for, at min bevægelsesfrihed nu ville blive indskrænket en del. Men sådan er det slet ikke gået. Og det kommer vel nok af, at vi har en god og hensynsfuld skoleleder i lærer Larsen. Hun har ladet mig undervise på den måde, der passer bedt for mig, der blev ikke lagt hindringer i vejen på nogen måde og derfor har jeg altid med let sind taget hjem fra mit arbejde her i skolen.

Ena anden ting har jeg også været glad for, og det er det gode forhold, der er mellem lærerne, såvel de faste lærerkræfter som faglærerinderne. Det betyder meget, at man kommer godt ud af det med hinanden, og jeg håber at dette gode forhold må vare ved fremover.

Det er vel naturligt at man ved sådan en lejlighed lader tankerne gå tilbage. Jeg fik stillingen i Værslev som en julegave, og det er den bedste julegave, jeg nogensinde har fået. Biskoppens kaldsbrev og kallats er dateret d. 14. december 1929. Jeg er ikke sikker på at de unge lærere i dag er i stand til at vurdere det rigtigt. Nogen vil måske sige: ”Er det så slemt at kunne få sådan et embede. Det kan vel ikke være så svært. Kan man ikke få det ene, så kan man vel få det andet”. Men det havde man ikke råd til at sige dengang. Der var i landet vel over 200.000 arbejdsløse, og arbejdsløsheden strakte sig også ind på lærernes område. Der var favoritter alle vegne, og mange havde en halvfætters kvartkusine til at støtte dem med at komme til. Nej det er anderledes i vore dage.

Jeg kom til Værslev og blev hængende; Jeg har næste haft det ligesom østersen, der tidligt sætter sig fast og lever et astadigt liv, og hver dag takkede gud for frisk vand og god føde. Det gå min efterfølger i embedet her ligeså, han er i hvert fald godt begyndt. Det er i Værslev jeg væsentligst har haft min mandomsgerning. Meningerne i Værslev om skolevæsenet var vel nok noget delte. Der var tre skoler, nemlig skolen i Asmindrup, Værslev skole og en friskole der var langt den største da jeg kom dertil. Friskolen blev nedlagt i 1944, så der nu kun var Asmindrup og Værslev skoler da vi kom med i forbundet.

Tiden i Værslev var ligesom her også en god tid. Værslev sogn har en flink befolkning, og skolekomissionen og sognerådet var positivt indstillet overfor skolen. Gennem så mange år kan det naturligvis altid blive et oig andet at kritisere, men kritik er altid sundt, når det ikke er gold kritik.

Til Værslev sogns befolkning og børnenes forældre vil jeg sige tak for al venlighed og forståelse. Tak, fordi I -ulæseligt- jeres børn og tak for gæstfrihed i sognet. Tak til skolekommision og sogneråd for venlighed og støtte. På samme måde vil jeg sige børnenes forældre og beboerne her i Rørby tak for de gode år. Også tak til skolekommissionens medlemmer og medlemmerne af skolebestyrelsen for jeres forståelse og tillid til mig.

Tak til talerne.
Tak til lærerkollegiet.
Tak til Ludvigsen for de mange gode passiarer vi har haft.

Nu min gerning er slut. Må I ikke tro, at jeg glemmer jer i Værtslev og Rørby. I Værslev fortsætter jeg forbindelsen ved stadig at udføre min gerning i kirken. Jeg vil også af og til sende tankerne til forbundsskolen.

Det kan godt jeg kommer og hilser på mine kollegaer og ser om de bestiller noget. Nu jeg trækker mig tilbage vil jeg ønske, om jeg kunne findes blandt dem der kan sige med Grundtvig: Om kort, om langt blev løbebanen spændt, den er til folkegavn, den er til grøde; som godt begyndt er dagen godt fuldendt, og lige liflig er dens aftenrøde.

Til slut tak til skolebestyrelsen og skolekomissionen for den smukke fest, I har arrangeret for min kone og mig. Min store dreng kunne desværre ikke komme, men jeg skal hilse fra ham og sige tak.

Hvis jeg har glemt nogen, vil jeg gerne -ulæseligt- sige tak til alle, der har hjulpet til med at gøre det festligt og hyggeligt for os.

Hjertelig tak.

Diverse materiale

Peders tale ved aftenskoleafslutningen (Ukendt årstal)

Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7

I den Tid jeg har været i Værslev har det altid været mig en Glæde at arbejde med Ungdommen og navnlig i denne Vinter har det i særlig grad været de unge som har givet Skolen sit Kontingent af Elever.

Den 7. Oktober sidste Aar blev der holdt Møde paa Jerslev Hotel for at drøfte Tilrettelæggelse b af Vinterens Arbejde i Aftenskolen. Mødet blev arrangeret af Landbo og Husmandsforeningen og formede sig i væsentlig Grad som en Optakt til Aftenskolegerningen idet man indsaa det fromaalstjenelige og gavnlige i at Ungdommen kunde drage Nytte af den gode Aftenskole vi har.

Naar en Aftenskole skal have en god Start gælder det først og fremmest om at det bliver godt bekendtgjort og derfor lod jeg trykke en Mængde Løbesedler til Udspredning blandt Beboerne, desuden blev der averteret i Kalundborg Folkeblad og Dagblad.

Skolen begyndte med 15 Elever første Aften og dette Tal steg saa med Tiden. Vi har Løbenummer 35 i Dagbogen men der har aldrig været 35 Elever samlet en Aften, idet nogle Stykker kun er kommet til specielle Foredragstimer, den sidste Mødeaften var de mødt 16 deltagere.

Ved Skolens begyndelse Indstillede jeg til Eleverne om saa vidt muligt at møde hver Gang, thi der er den eneste Maade paa hvilken man kan faa et nogenlunde Udbytte, men det skete alligevel som sædvanlig at nogle ikke vilde rigtig komme i Gang efter at have nydt den dejlige Grisemad til Jul. Med andre Ord det sløjede lidt af, dog sluttede vi helt pænt som allerede nævnt. Jeg skal ikke nævne Navne paa de som har været særlig ihærdige til at møde, det ved vi godt hvem er.

Der har været holdt Skole i alt 36 Aftener. Oprindeligt var det Tanken at vi først skulde slutte den 21, men nu er Travlheden kommen og det star mig klart at det var naturligt at stryge den sidste Gang. Hver Mødeaften har vi haft 3 Timer og 50 Min. med 10 Minutters Rygepause ind imellem hver Time. Der er de Folk som siger: Ja, I Lærere kan sagtens være glade og tilfredse for eders Timer er kun paa 50 Min., men det er jo ikke mindst for Elevernes Skyld at det er blevet ordnet saaledes, for de kan bevidne at det har været vanskeligt for vi Lærere ved Skolen at blive færdige til Tiden, saa de 10 Min. undertiden har været formindsket til 5, hvilket forresten var god Økonomi, thi foruden I fik lidt flere Kundskaber, blev der sparet paa Tobakken og Cigaren blev kun røget 1 Tomme kortere i stedet for 2 Tommer i fuld Rygepause.

Her i denne gerning mødes gerne Modsætninger, ikke alene i Politik men ogsaa i Alder. Ikke en Gang vor kære damer faar Lov til at hemmeligholde deres Alder, og her kan fremføres at Eleverne har været i Alderen 14-63 Aar. Hans Peter Olsen er i Aar Alderspræsident.

Eleverne har faaet 16 Timers Undervisning i Kvægavl, nemlig om Heste og Hornkvæg. Det var ellers Meningen at vi skulde have 18 Timer, men Konsulent Frederiksen morede sig et andet Sted den sidste Aften, mens vi 16-17 raske -ulæseligt- Mænd og Kvinder sad og ventede at høre lidt om Grise, Svinehold og de smaa Slyngler som vi kalder Høns. Naa, Konsulenten blev ikke borte med Overlæg og derfor skal det være ham tilgivet.

Blandt Fagene har der ogsaa været undervist i kommunale Sager, Socialreformen og ligesaa udfyldning af Skatteblanketter. Det er jo vor Borgmester som har lagt sig i Selen med det, han regner jo med ikke at vilde være Borgmester mere den dag han fylder 100 Aar og saa er det om at faa uddannet en til Efterfølger.

I Vinterens løb har pastor Brønno paa en udmærket Maade skildret for os nogle store Mænds Levnedsløb. Han fortalte os blandt andet om Holberg og hans Peder Paars der foretog en Rejse fra Kalundborg til Aars for at besøge sin Fæstemø Dorthea. Endvidere blev der fortalt os om Danmarks Fjord og mange flere, men jeg synes alligevel der var lovlig varmt i Stuen den Aften De fortalte om Kristen Kold.

Foruden de nævnte Ting er der blevet undervist i Regning 24 Timer, Dansk 30 Timer, Samfundslære 7 Timer, Fysik 9 Timer og Togplanen 2 Timer. I de nævnte Togplanstimer bed vi naturligvis godt Mærke i de Stationer ud for hvilke der var en Kniv og en Gaffel paa tværs af hinanden.

Efter alt det jeg nu har faaet fremført, ses det jo tydeligt at Undervisningen har været af en ret alsidig Karakter og at der væsentlig er lagt an paa saadanne Ting der i særlig Grad har praktisk Betydning for I Unge. Men nu maa I endelig ikke stikke Næsen i Sky og tro at I nu sidder inde med en masse Visdom, for det er slet ikke Tilfældet, der er meget at lære endnu og om vi saa holdt Aftenskole i 100 Aar vilde der stadig være meget Nyt at lære. Men kunde denne Vinter være en Spore for eder til at fortsætte med Kundskabstilegnelse f.eks. paa Højskole eller Landbrugsskole eller eventuelt fortsætte med Aftenskole, var jo allerede meget naaet, thi det Undervisningen gerne skulde føre til, er at aabne eders øjne for hvor stor Verden egentlig er, hvor meget der er at læse og hvor smaa vi selv er i Forhold til det hele.

Vi har i Vinterens Løb haft et Bødesystem gaaende ud paa at de som mødte lovlig sent til Vederlag herfor skulde bøde 5 Øre, og denne 5 Øre skuldes saa lægges i Pengekassens ?Mave?. Naar denne nu bliver aabnet vil der naturligvis være mange Penge, men heldigvis er de ikke for Bøder alle sammen, idet der er indkasseret frivillige Bidrag. Pengene gaar til Spillemanden i Aften, saa han vil nok af og til i Aftenens Løb sende milde Blikke til den søde Kasse og der er nok kun rigtige Penge deri, thi paa Kassen staar "Heri maa ikke nedlægges falske Penge".

Ved Skolens Begyndelse omtalte jeg en Sommerudflugt som jeg, hvis der bliver Stemning derfor, gerne vilde foretage med Eleverne. Nu kan I jo drøfte det med hinanden, og saa kan vi tale om det senere.

Saa vil jeg nu til Slut sige Tak til Sogneraad og Skolekommission for den -ulæseligt- Støtte de altid er rede til at yde Skolen. Tak Konsulent Frederiksen fordi De gav os indblik i Kvægets Røgt og Pleje. Tak P. A. Petersen for Oplysning og Forklaring om Kommunale og sociale Forhold. Tak Pastor Brønno for Fortælling om, og Forklaring af de forskellige Stormænds Liv og Personlighed, og hvad de har betydet for hvort Land. Tak I der har siddet her som Elever og slidt Skolebænkene i denne Vinter. Det er mit Haab at I gaar beriget hjem til eders Gerning, det var nemlig Formaalet med Aftenskolen. Tak alle sammen.


1944: Peders tale ved aftenskoleafslutningen i Værslev 23. marts 1944

Side 1
side 2
side 3
side 4
side 5
side 6
side 7
side 8
side 9
side 10
side 11



Paa Aftenskolenævnets Vegne vil jeg saa byde eder alle velkommen. Velkommen, kære Aftenskoleelever. I har jo baaret Vinterens Hede og Byrde. Dem der sad nærmest ved Kakkelovnen bar Heden og de største og sværeste Elever, der sad længst borte fra den sorte, bar vel nærmest byrden. Ogsaa velkommen til Sogneraadet og Bestyrelserne for de forskellige Foreninger. Velkommen alle Elevernes Forældre, Husbonder og Husmødre. Velkomme alle Gæster og velkommen til mine gode Medarbejdere i Aftenskolen: Pastor Brønno, ?Lars Nørgaard? og Lærer Weber. Et særligt velkommen til pastor Hofmeyer og Frue, vi glæder os til at høre Dem i Aften, hr. Hofmeyer. Hjerteligt velkommen allesammen. Jeg haaber vi maa have en god Aften sammen,

Inden vi tager rigtig fat, vil jeg give et par orienterende Bemærkninger. Først taler Pastor Hofmeyer og derefter serveres der Kaffe. Prisen er forhøjet til 1 Kr. 25 Øre, og det derved indkomne overskydende Beløb vil gaa som Hjælp til at bestride Udgifterne i Aften. Det vanskeligt nu at faa fat i en god Cigarkasse, men jeg regner med, at det vil lykkes Aftenskolenævnet at tilvejebringe en saadan,, og den behøver ikke at være ret stor, og hvis der bliver et Par Øre tilbage fra i Aften, bliver de lagt i Nævnets Kasse, og kan saa benyttes til næste Vinters Aftenskole.

Ved Kaffebordet vil jeg gerne give en lille Oversigt over Arbejdet i Aftenskolen og derefter er ordet frit. Efter Kaffebordet bliver der Lejlighed til at faa en Svingom, og til sidst slutter Aftenen med en Sang.

Havet omkring Danmark.

Hofmeyer tale.

Takke Hofmeyer.

Hvor smiler fagert den danske Kyst.

Peder orientere om aftenskolens arbejde:

Før Aftenskolen begyndte i Vinter havde Aftenskolenævnet et Møde med Sogneraadet, Skolekommissionen og Bestyrelserne for de forskellige Foreninger. Maalet var at faa et Aftenskolearbejde i Gang, efter at det havde ligget brak i tre Aar, grundet manglende Tilslutning. Vi blev enige om at holde en Foredrags- og Lysbilledaften. Der var den Aften god Tilslutning. Pastor Brønno holdt et udmærket Foredrag om Aftenskolen og Konsulent Kristiansen viste Filmen "Hjem og Jord". Man vedtog at begynde Aftenskolen Mandag 8. Nov. En af mine Elever fra Skolen, Rigborg Petersen, havde uden mit Kendskab gaaet rundt og talt med mange unge mennesker om at deltage i Vinterens Arbdejde, det gavt et godt Resultat. Hun er desværrre gruntde paa Sygdom ikke til stede i Aften, men vi siger hende Tak for det.

Der har været holdt Aftenskole i 36 Aftener a 3 timer, det giver et samlet Timetal paa 108 Timer. I denne Tid er der blevet undervist i Dansk, Brevskrivning, Udfyldning af Skemaer og de forskellige Blanketter indenfor Postvæsenet. Desuden er der undervist i Regnskabsføring ved Lars Nørgaard, Samfundslære ved pastor Brønno; Lærer Weber har haft Lysbilledforedrag. Selv har jeg haft Undervisning i Bøgers Brug. Eleverne har herigennem lært at slaa op i en Ordbog, at benytte Jernbanens Køreplan. at slaa op i Telefonbogen; desuden har de haft Regning og Sang. Tillige har vi haft nogle Foredragsaftener. Først talte Forstander Dræby, dernæst Overlærer Jarlund og nu i Aften Pastor Hofmeyer.

Elevtallet har været stort, vi naaede op paa 47; men det dalede en Del, hvad vi ogsaa ventede det vilde men der har aldrig været under 22 Elever samlet i Skolen.

Arbejdet er gaaet godt, der har været god Gang i det, og alt er gaaet medLiv og godt Humør. Deltagelsen har ?som regel? været god men der var dog nogle som har været mere trofaste end andre. F.eks. har Ernst Hansen ikke forsømt nogen Aftener, og som en Paaskønnelse derfor vil jeg gerne af Sparebøssens Midler (Indkomne Bøder) overrække dig denne lille Genstand. Tak for Trofastheden Ernst. Johs. Siomka, Kjeld Petersen, Niels Hansen og marie Møller har kun forsømt 1 Gang. Det er altid rart at mærke, at Eleverne passer deres Skolegang med Interesse, og jeg vil bede Forsamlingen om med mig at udbringe et Leve for disse flittige Elever. De leve! Hurra! Tillige kan nævnes at Niels Olsen og Aksel ?Johnsen? kun har forsømt 2 Gange. En hel Del har tre gange.

Vi har haft et Ordenspoliti, som blev valgt for en maaned ad gangen. Det har gjort et godt Arbejde for Orden og god Tone. Al Banden og sværgen var forbudt, ingen maatte kaste Tændstikker paa Gulvet eller møde uden Skiftesko, og ingen maatte slukke noget Lys i Utide eller sladre om hinnanden. Hvis de overtraadte Paabud blev det en Bøde.

Igennem vor lille Avis gav Eleverne hinanden mangt et Hip, der var intet skjult som ikke blev aabenbaret gennem vort Blad; ogsaa mere Dannelse blev der slaaet til Lyd for.

Jeg vil gerne sige mine Medarbejdere Brønno, Nørgaard og Weber Tak for godt Samarbejde i Vinterens Løb, det har været rart at virke sammen med eder. Jeg vil ogsaa gerne sige Kommunalbestyrelsen Tak, fordi den altid er interesseret i dette Ungdomsarbejde og gerne vil støtte det, det er altid en stor Lettelse naar Myndighederne er interesseret i Arbejdet.

Til sidst vil jeg gerne sige til I aftenskoleelever, at det har været vi Lærere en Glæde at arbejde blandt eder, vi er glade for de Aftener, vi har haft sammen med eder. Aanden i Aftenskolen har været god. Tak for det. Vi haaber, I har været saa glade for at gaa i Aftenskole, at I kommer til næste Aar igen, naar Aftenskolen kalder.

Jeg vil slutte min tale med at bede jer være med til at udbringe et leve for Værslev Sogns Aftenskole. Den længe leve, Hurra !

Saa er ordet frit.

Synge den skrevne Sang,

Hæve Kaffebordet - Svingom.

Slut:Altid frejdig naar du gaar.

Notater vedrørende aftenskoleafslutningen

Betale musik og Bil Hæve penge i Køkkenet

Lade dem der serverer dele Sangen ud. Alle lærere og Aftenskoleeleverne har en Sang hver. Resten deles -ulæseligt-

-Ulæseligt- deles ud lidt før vi slutter kaffemødet.

1944: Legitimationskort udstedt 15. juli 1944 – Underskrevet af P. A. Petersen, Værslev

1959: Avisartikel i Kalundborg Folkeblad i anledningen af Peders 60 års fødselsdag

Førstkommende Søndag den 18. Januar er der rund Fødselsdag i Værslev Skole, idet Lærer N. P. Frank da fylder 60.

I 29 aar, siden 1. Januar 1930, har Frank virket som Lærer og Kirkesanger i Værslev og skabt sig et godt Navn og en smuk Position, ligesom han i alle Maader er faldet godt til paa Egnen, hvilket bl.a. kom tydeligt til Udtryk ved hans 25 Aars Jubilæum for fire Aar siden.

Han er betroet forskellige Tillidsposter og har saaledes i de sidste Aar gjort et udmærket Arbejde som Formand for Dansk Aften- og Ungdomsskoleforening i Holbæk Amt og Medlem af Amtsungdomsnævnet.

Nævnes kan det ogsaa, at han er medlem af Nævninge-Grundlisteudvalgtet.

Han er en dygtig og interesseret Lærer, afholdt af saavel Forældre som Børn, og har gennem Aarene paa særlig Maade gjort en Indsats for at skabe Forbindelse mellem Hjem og Skole, idet han i Vinterhalvaaret afholder en række Møder for Forældre og andre interesserede.

Sit Hverv som Kirkesanger røgter Lærer Frank på en smuk og god Maade, og hans stemme fylder godt i Kirken.

Det er saaledes på adskillige Felter, han gennem Aarene har gjort en Indsats paa Egnen - herunder bør ogsaa nævnes hans udmærkede Tilrettelæggelse af Kursus for Aften- og Ungdomsskolelærere - og mange har noget at takke ham for.

Der vil sikkert komme mange Hilsner tild en runde Fødselsdag, og Kalundborg Folkeblad vil gerne slutte op i Gratulanternes Række med gode Ønsker for de kommende Aar og Tak for mangen hjælpende Haand i de svundne. Til Lykke !

1959: Avisartikel om Peders træning til idrætsmærket


Ældste Idrætsmærke – Deltager træner 3 Kilometer Daglig
Det er den 60-aarige Lærer Frank fra Værslev

Der er Gang i Træningen til Idrætsmærket… I GULD. Næsten hver Aften kan man se den ”ældre generation” på Gisseløre travlt beskæftiget med at løbe, springe og kaste med Diskos.

Den ældste af samtlige - Lærer Frank fra Værslev - er særlig flittig. I Fjor tog han Guidmærket, trods det, at han aldrig tidligere har haft en Diskos i Hunden eller løbet paa Cindersbane.

Men den 60-aarige Lærer har Kaptajn Jespersen, der indtil for nogle Aar siden ledede Radioens Morgen gymnastik, som Forbillede.

- Gymnastik har jeg dyrket siden mit 14. Aar, fortæller den ungdommelig. Lærer Frank til Folkebladet, og I 1930 tog jeg ogsaa Morgen Gymnastiken med fra Radioen. I denne Tid løber jeg omkring 3 Kilometer daglig for at komme i ,”Form” til Atletlkprøverne. Cykleprøven paa 20 km har jeg bestaaet og haaber at faa den første Sløjfe paa Guldmærket i Aar.

- De har aldrig dyrket Atletik?

Næ, men for tre Aar siden gjorde jeg mig fortjent til Kaptajn Jespersens Duellghedsmærke, og saa syntes jeg, det kunde være morsomt at prøv. idrætsmærket. Det falder mig ikke svært at skulle løbe og kast, med tunge Kugler men selvfølgelig skal man træne naar man tørst har rundet 50-Aars Grænsen. Jeg kan jo ikke skjule Alderen

Paa min Ejendom har jeg lavet en lille Længdespringsbane og har baade Kugle og Diskos, fortsætter Værslev-Læreren.

-Vil De fortsætte med at tage Mærket?

Hvis Kræfterne kan slaa til, er det min Mening.

Jeg morer mig vældigt sammen med Jævnaldrende til Træningen og synes iøvrigt at alle burde tage !drætsmærket. Det er sundt for Legeme og Helbred — at faa rørt Musklerne og faa Stivheden ud af Krop pen.

1960: Attest for deltagelse i kursus på Danmarsk Lærerhøjskole

1966: Diplom i anledningen af 40 års jubilæum i folkeskolens tjeneste

1967: Bevilling af flyttegodtgørelse i forbindelse med flytning fra Værslev skole til Kalundborg


1972: Peders tale ved Lars P. Offersens begravelse

Side 1
Side 2


http://www.toemmerupsogn.dk/31212887 kan blandt andet man læse følgende om Lars P. Offersen:

Lars Peter Offersen blev født i Viskinge den 1. august 1876, som søn af indsidder Ole Offersen og Ane Marie Pedersen, han bliver døbt 17. september samme år og konfirmeret i Betlehemskirken i Ubberup den 4. oktober 1891.

23 år gammel blev han gift med Ane Marie Pedersen fra Tømmerup.

Lars Peter Offersen blev udlært murer, og købte i 191 et husmandsbrug i Tømmerup Holme, (Tømmerup Holmevej 20).

Marie døde 15. juni 1953, 77 år gammel og blev begravet på Tømmerup kirkegård, og i 1961 kom Lars Peter Offersen på alderdomshjemmet i Tømmerup.

Talen:

Naar jeg om Søndagen er gaaet over Kirkegården og ind i Kirken for at ordne de forskellige Ting til Gudstjenesten, har jeg mange gange hilst på Lars P. Offersen og hans Husbestyrerinde. De kom gerne i god Tid fordi de gerne ville se til hans Hustrus Grav, og eventuelt lægge en Buket derpå. Lars P. Offersen har dvælet meget ved denne Plet på Kirkegården, den var ham kær, og maaske han ofte ved disse Lejligheder har tænkt som saa: Ja, hvornaar kommer der Bud efter mig, hvornaar kommer jeg mon til at hvile her.

Se dette kommer bliver altid ubesvaret, og det er godt at det er saadan. Men Gravene i sig selv maner til Eftertanke, maner til at benytte den kostbare Tid til ogsaa at berede os til Livet hisset -ulæseligt- Død og Grav, og derfor søgte Lars P. Offersen ogsaa ind i Kirken for at høre Livets ord.Vi var altid glade for at se ham derinde, derfor er det med Vemod at vi nu er stillet overfor den Kendsgerning, at vi ikke mere skal se ham på Bænken foran Kakkelovnen.

Lars P. Offersen var en Arbejdets Mand, han kunde ikke undvære sit lille Hjem og sin Jord Plet omfattede han med stor Kærlighed. Jorden blev drevet godt og alt holdtes i Orden ude og inde, men trods alt dette havde han dog altid Tid til en Samtale, og det var en behagelig Mand at tale med. Han vidste Besked om mange Ting, og kunne ofte sige en Ting med megen Lune, og med et lunt Blink i Øjet.

Han var en Gammel Mand, men trods Alderen kan vi alligevel ikke forstaa at vi ikke skal se ham mere, og vi vil savne ham imellem os. Nu lever kun mindet i blandt os, og æret være dette Minde.

1980: Peder fortæller i Værslev sogns kirkeblad marts-april 1980 om 50 år som kirkesanger

Side 1
Side 2

Smukke salmesangaftener, men også kranier i kassen….

Den 81-årige lærer Peder Frank fortæller om 50 år som kirkesanger i Værslev.

Hans står med et stærkt gulnet, meget ærværdigt dokument i hånden, den gamle kirkesanger fra Værslev: det kaldsbrev, hvori han beskikkedes til lærer i Værslev sogn. Det er underskrevet af biskop H. E. Fonnesbech-Wulff, som tillige var godsejer på Vesterbygård. Det var 1. januar 1930, at Peder Frank kom til Værslev som lærer; det pålagdes ham samtidig at varetage stillingen som kirkesanger, foreløbig for en periode på fem år.

Indtil videre er det blevet til ti gange fem år. Han fortsætter nemlig med hvervet, selv om han siden 1966 har haft sit hjem i Kalundborg

-Jeg har altid været glad for at være kirkesanger. Det har aldrig været nogen byrde for mig, siger han.

Fik noget med hjem

Peder Frank er født i Engesvang ved Silkeborg, men faderen købte senere en gård i Herfølge ved Køge. Peder Franks forældre nærede nok stor interesse for kirke og skole, men når han blev lærer skyldtes det navnlig påvirkningen fra to højskoleophold, først i Vestbirk, siden i Askov. Især kom forstanderen for Vestbirk højskole. Grønvald Nielsen, til at betyde meget for ham. Det var en mand, der havde ordet i sin magt og som i høj grad formåede at fængsle unge.

Efter at Peder Frank havde været soldat og virket som lærer et par steder, kom han til Værslev og fik sit kaldsbrev fra biskoppen i Roskilde.

- Biskop, provts og sognepræst spillede dengang en meget stor rolle for skolevæsenet, de udgjorde vores øverste myndighed. Men det kan føjes til, at også efter denne ordning var blevet ændret, mærkede vi kirkens interesse for skolen. Fonnesbech-Wulffs efterfølger som biskop, Axel Rosendal, ville således meget gerne som privat-mand have lejlighed til at besøge skolerne i stiftet.

Fik det stor betydning for dig, at det netop var biskoppen, som havde kaldet dig?

Det kan jeg vel ikke sige, men hans kaldsbrev opbevarer jeg med stor neneration; der er næppe mange af min kolleger som har noget tilsvarende.

Du har hørt massevis af prædikener men har du nu også virkelig lyttet til dem?

Så absolut, og jeg har lært meget ved det. En hel del af stoffet har jeg kunne bruge i min religionsundervisning i skolen. Jo, jeg har bestemt fået noget med mig hjem fra kirke. Hvad er så for dig idealet af en prædiken ?

Korte prædikener

Den skal i hvert fald ikke være for lang, navnlig da ikke, når der er konfirmander i kirken. ”Korte ben skal have korte prædikener” sagde Martin Attrup, i sin tid formand for Danmarks Lærerforening, og det kan han have megen ret i. I Harald Nygaards tid som sognepræst i Værslev har man haft en række salmesangsaftener i kirken, og i det hele taget oplevet en vis fornyelse på salmesangens område. Peder Frank har selv haft lejlighed til at arrangere en salmesangsaften, hvor han gjorde rede for sit forhold til nogle af de salmer, som har haft særlig betydning ham. Det er f.eks. Jakob Knudsens ”Se, nu stiger solen af havets skød” med Oluf Rings melodi, Brorsons ”Op, al den ting, som Gud har gjort”, samt to af Grundtvigs salmer ”Herren han har besøgt sit folk” og ”Bøj, o Helligånd, os alle”.

Har det været meget mærkbart, at Værslev ikke længere er et selvstændigt pastorat, men anneks til Rørby?

Det vil jeg ikke sige, navnlig da pastor Nygaard bestemt ikke forsømmer annekset. Men en sammenlægning vil naturligvis altid være en vanskelig og problematisk sag, selv om den i dette tilfælde er forløbet uhyre harmonisk. Værslev er unægtelig blevet ribbet for meget, jernbanestationen, mejeriet, skolerne. I øjeblikket kunne det godt føles noget uretfærdigt, at vi også skulle give afkald på præstegården. I 1930-33 havde vi en længere vakance, og jeg husker, hvordan vi fandt det tomt, at der ikke om aftenen kunne ses lys fra vinduerne i den store præstegård.

Nu har den 81-årige Peder Frank taget fat på de næste 50 år som kirkesanger i Værslev, og han har stadig mod på at lære nye melodier til salmerne. Skønt han altså har sit hjem i Kalundborg, føler han sig tæt knyttet til menigheden i Værslev, dette i befolkningsmæssig henseende lille, men til gengæld geografisk ret vidtstrakte sogn. Han taler taknemmeligt om den trofaste kreds, som slutter op om søndags-gudstjenesten derude.

Han kan berette mangt og meget fra de 50 år, han har været kirkesanger i Værslev. En søndag morgen, da han kom i kirke og skulle til at sætte salmenumre op, fik han pludselig øje på en kasse med kranier. Det viste sig, at de var blevet fundet under gulvet, da man var i færd med at installere nyt varmeanlæg.

Trofast tager Peder Frank søndag efter søndag turen til Værslev kirke, ofte ledsaget af fru Ragnhild Frank. 50 års jubilæet blev fejret ved en fest i Værslev forsamlingshus; mange udtrykte her taknemmelighed over for Frank og hans kone. Et billede af Værslev kirke, malt af Røsnæs-kunstneren Harald Dall, var bland gaverne – det har fået en meget fremtrædende plads i kirkesangerens stue, hvorfra der for resten er en herlig udsigt over Kalundborg fjord. Frank kan skiftevis se på maleriet af Værslev kirke og Århus-båden på vej mod hans jyske hjemstavn.

Mogens Poulsen

1984: Artikel i Værslev Sogns Kirkeblad Marts-April 1984 i anledningen af Peders afsked som kirkesanger

Afsked med to veltjente medarbejdere

Ved gudstjenesten i Værslev kirke søndag den 29. januar tog man i Værslev afsked både med organisten og kirkesangeren, begge overordentlig afholdte i menigheden for deres lange og trofaste tjeneste. Esther Pedersen har været kirkens organist i over fyrretyve år, Peter Frank kirkesanger i 55 år.

Pastor Harald Nygaard holdt samme dag afskedsgudstjeneste og sagde om sine to medarbejdere:

Kirken af levende stene

Der skal flere til for at skabe en gudstjeneste. Den første betingelse er, at der er en menighed — kirken af levende stene. Så er der graveren, hvis opgave det er at holde kirkerummet rent, varmt og venligt. Der er præsten som tjener for ordet og sacramenterne. Der er organisten der skaber den festlige musikalske ramme om gudstjenesten uden at glemme, at også musikken er en tjener for og en bærer af ordet. I 43 år har Esther Pedersen siddet ved orglet i Værslev kirke. Med enestående trofasthed har hun røgtet dette vigtige led i gudstjenesten. På en følt, stilfærdig, ja næsten selvudslettende måde har hun ydet sit bidrag ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Det var ikke et job for hende, men et kald, som hun har røgtet, så vi alle idag, hvor hun for sidste gang sidder ved orglet i Værslev kirke, føler trang til at sige hende en stor tak for de mange års trofaste tjeneste.

Som sidste, men ikke mindste led i den kæde, der gør gudstjenesten til en helhed, skal nævnes degnen eller kirkesangeren. Det er ikke springernaturer, der har tjent ved Værslev kirke.

Kendskabet til sognet

I 55 år har Frank været den solide og gode støtte for sangen i Værslev kirke. Med naturlig værdighed og respekt for ordet, har han stået i kirkens kor og bedt indgangsbøn og udgangsbøn, og derigennem mindet os om, hvorfor vi var kommet. Disse bønner kom aldrig til at lyde som udenad lærte. Vi følte, Frank selv var med i bønnen.

Få har den lykke at kunne bevare sangstemmen frisk og kraftig op i den høje alder, men Frank har, årene til trods, en vejr trækning som en operasanger og kan som degnen i Erasmus Montanus stadig ”tage troen fra 12 degne” Også om Frank gælder det, at han med helt enestående trofasthed har røgtet sit kald. Frank var den udadvendte med et enormt kendskab til Værslev sogn og dets beboere og en levende interesse i deres liv og færden, som præst har jeg ofte nydt godt af dette.

Der er grund til at kippe med flaget for Esther Pedersen og Frank som en hyldest og en tak for den måde, de har tjent på i kirken og menigheden.

1991: Dødsattest





Collaboration
Comments

Leave a message for others who see this profile.
There are no comments yet.
Login to post a comment.