Personal_Norwegian_documents_and_helps.jpg

Personal Norwegian documents and helps

Privacy Level: Open (White)
Date: [unknown] [unknown]
Location: Norwaymap
Profile manager: R. Greenup private message [send private message]
This page has been accessed 135 times.

Documents in Norwegian, links to help pages, anything else useful in Norwegian research or useful direct family leads/information

Links to helpful spots

https://www.digitalarkivet.no/
http://imtranslator.net/translation/norwegian/to-english/translation/
http://translation2.paralink.com/Norwegian-English-Translation/

Super helpful link (that leads to other links) about Norwegian history, how-tos, etc. Johan I. Borgos: http://www.borgos.nndata.no/1stnames.HTM http://www.borgos.nndata.no/Sitemap.htm (More generalized page)

Link to a Geni profile that connects to many probable ancestors. This one is to Peder Kristoffersen, husband of Maren Kiersten Mikkelsdatter, b. September 1811. https://www.geni.com/people/Peder-Kristoffersen/6000000009485010976?through=6000000003658028262

Images

Typewritten Norwegian document to be translated:
Page 1 https://www.wikitree.com/photo/jpg/Personal_Norwegian_documents_and_helps
Page 2 https://www.wikitree.com/photo/jpg/Personal_Norwegian_documents_and_helps-1
Page 3 https://www.wikitree.com/photo/jpg/Personal_Norwegian_documents_and_helps-2
Page 4 https://www.wikitree.com/photo/jpg/Personal_Norwegian_documents_and_helps-3
Page 5 (Possible continuation from Page 4 above?) https://www.wikitree.com/photo/jpg/Personal_Norwegian_documents_and_helps-4

Documents in Norwegian retyped to digitize

GÅRDEN HJELMDAL.

Denne gård i Mo (nu Nord-Rana) herred er ifölge O. Rygh: "Norske gårdsnavne" nevnt i 1610 og 1614 og da skrevet "Hielmdal", i 1661, "Hielmedall. Den Alminnelige gjengse uttale av gårdsnavnet vært "Jælmdal" med den nordlandske og trönderske tykke "l". som vi har i ordene halv, kalv o.s.v. I eldre tider har denne uttalen av gårdsnavnet vært "Jælmdal" med tykk l i begge stavelsene. Derav kan vi forklare skrivemåten "Jærmdal" som av og til finnes i de gamle kirkeböker og som synes oss at uttalen har hatt samme lyd, som vi ennu har i "hal" (hard) og derfor gjengitt med bakstavet r. Om opprinnelsen av navnet er O. Rygh delvis inne på det rette, men ikke helt ut. Han har greie på fjellknausen "Hjelmen" og går ut fra at et elvenavn Hjalm eller Hjalm eller Hjalma avledet av Hjalmr (Hjelm) måtte ha noe med navnet å gjöre. For den som er kjent i bygda vil dog dette resonne mang falle bort. Först og fremst har de gårder som ligger ved Dalselva i den store dalen som vi benevner Dalsgrenda og som har "dal" i navnet, navn etter dalen, men så kommer tillegget: "Över" "Hjelm" "Kjell" og "Neer", for å skjeldne de forskjellige gårder fra hinannen. Den överste og den nederste fikk det naturlige tillegget "Över" og "Neer", altså Överdal og Neerdal, gården med de mange "Kjelle" (oppkommen i bakkehellingene fikk navnet "Kjelldal" og gården i nærheten av fjellnuten "Hjelmen" har fått navnet "Hjelmdal".

I det eldste manntall som vi har fra "Ranen fierding" omfattende i hele Rana fra Lien utenfor Fagervika på den ene side og Kopperdal på den andre sia helt innover så langt det fantees gårder og beboende steder omfattende 199 bosteder er som no 94 anfört "Hielmendall" av skyld 1 wog. Som oppsitter er nevnt "Hågen 68 år gammel". Der var 2 sönner på gården: "Haagen Haagensen 19 år og Matis Haagensen 12 år. Kvinner hadde på den tid ikke plass i mantellene. Det næste mantall var 1701. Da het opsitteren også Hågen Hagensen, rimeligvis han som var sönn på gården i 1666 og da 19 år. I 1701 står han oppfört som 58 åring. Det stemmer jo ikke aldeles på prikken efter Kramers regebok, for 19 + 35 skulde bli 54, men sådanne unöyaktigheter finner man ikke skjelden selv i senere tider. Denne Hågen Hågensen den annen av samme navn hadde også en sönn Hågen 16 år i 1701 og en sönn Lars 9 år, Det neste kildeskrift vi så har mattrikkelen av 1723 som var gjelden de til 1838 dog med tillegg av de i årenes löp foretatte matrikuleringer av nye rydningsplasser.

I 1723 het opsitteren Iver Iversen. Så kommer vi til folketellingen av 1801, hvor vi for förste gang finner navn og alder på alle gårdens individer. Der har vi således:

(END OF PAGE 1, original document) (p. 2)

Per Joensen, husbonde, 58 år. 1 ste ektesk. Jordbrukende bonde.
Ingebor Ivarsdtr. hs. kone 57 år -"-
Ivar 25 år ugift
Johan Deres börn 16 år
Peer 14 år
Anna 11 år
Maren Hansdtr. tjener 19 år
Andreas Joensen, inderst 56 år ugift. Syk og lever av ammisse.

I 1838 var det revijon av matrikkelen tilsiktende en mere rettferdig værdsansettelse på samme tid som de intill da benyttede værdimålere: Vog, bismerpund og mark ble ombyttet med skylddaler, ort og skilling. For noen få gåde, som var "lagt" for 1 vog (ei vogslaga) sees den nye skyldeverdi å være anfört med 1 skylddaler 2 ort og 20 skilling, til hvilket belöp matrikkelskylden for Hjelmdal ble regulert. Endel gamle "vogslager" har fått mindre efter den nye betegnelse enn Hjelmdal. På den annen side finnes der mange gårder, som svinget betydelig opp. Som eksempel kan anföres, at brukene i Övergruben, som för var lagt for 1 bismerpund hver, nu kom opp i 1 skylddaler, 2 ort og 20 skilling. hver.

Langfjellgårdene, som hadde en skyld av 12 mark hver kom nu opp i det samme som Hjelmdal og Svartvassheia som för var lagt for 9 mark (1/8 av Hjelmdal) k om nu også opp i det samme som Hjelmdal. Ved neste revisjon av matrikkeln i 1886 finner litte slekstskap mellom det inntil da brukte system, og det som nu avlöste det gamle nemlig skyldmark og öre. Det ser ut til at der foretatt en gjennemgripende revisjon fra grunnen av. Hjelmdal fikk nu en Skyldmark av 303, der pr. dato fordeler seg slik:

På hovedbölet Hjelmdal mk. 2,20
" Åkermobækken ................... 0,08
" Storbrufossen ................... 0,40
" Hjelmdalselven ................... 0,32

" Åkermoelven ................... 0,03 3,03.

I 1738 eiedes gården av Alstahaug bresteböl. Det samme var tilfelle med Forseng, Kjelldal, Överdal og Stien, Neerdal, Sjånes, Björnvik og Hauknes. Inntektene på disse gårde skulle gå til Alstahaugprestens "disk og dug".

Når vi nu sammenholder opplysningene i mantall og matrikler med kirkebökenes innhold (kirkebökene begynner med 1704) så kan vi få fölgende oppgave over brukerne på Hjelmdal gjennom tia:

1. Hågen Hågensen den eldre fra ca. 1645 til sa. 1685.
2. Hågen Hågensen den yngre fra 1685 til 1724.

Han var gift 2 ganger. 1 med Dorthea Fordelsdtr. Hun döde i 1715, etterlatende 5 barn:

1. Haagen Haagensen f. 1685,
2. Anna,
3. Kristen,
4. Gertrud og
5. Beret Hågensdatter. Så ble Hågen Hågensen gift

(END OF PAGE 2 original document) Page 3.

2 med Ingeborg Hansdtr., De hadde fölgende barn:

1. Hans Hågensen f. 1709. Flyttet til Stuvland i Luröy.
2. Dordie Hågensdtr. f. 1711. Flyttet til Heröy.
3. Eli (Ellen) Hågensdtr. f. 1713, död 1734.
4. Beret Hågensdtr. f. 1716, död 1734
5. Lars Hågensen f. 1718, död som barn.
6. Lars Hågensen födt 1720, död 1734
7. Hågen Hågensen f. 1723

Hågen Hågensen den yngre döde i 1724 oppgitt å være 86 år gammel.

3. Ivar Iversen fra Bjerkli, födt på Jamtjorden, ble nu gift med enken Ingeborg Hansdtr. den 8/11-1724. Skifte etter hennes forige mann er datert 9/6-1724. Da levet 6 av barna. Boet med fradrag av gjeld og skifte-omkostninger belöp seg til 43 riksdaler og 8 skilling. Besetningen var 6 kuer, 18 småfe og 1/2 hopee. Hvem som kjöpte den andre halvdel av hoppa vet jeg ikke. Som vurderingsmann fungsjerte Hågen Eriksen og Erik Evensen Forseng.

Ingeborg Hansdtr. döde i oktober 1740 og var da 61 år gammel. I giftermålet med Ivar Iversen var der ingen barn. Ved skifte etter henne belöp fellesboets midler sig til 145 riksdaler, 3 mark og 8 sn. netto. Der var da 18 storfe, 14 småf og 1 skjut (hoppe). Av förnanns barna er i skiftet nevnt:

1. Hans Hågensen Stuvland i Luröy.
2. Hågen Hågensen Hjelmdal, umyndig.
3. Dordie Hågensdtr, gift med Simon Olsen, Heröy.

De som ikke er nevnt, var allerede döde i 1734. Ivar Iversen Hjelmdal ble så gift igjen med 2. Marith Andersdtr., fra Bjerkli f. 1811. De ble gift den 17/7-1741. I dette ekteskapet var der 1 datter:

1. Ingeborg Iversdtr. f. 1750.

Ivar Iversen döde i 1763. Skiftet var datert 4/6-1764 og da var boets verdi öket 296 riksdaler 4 mark og 4 skilling. Datteren Ingeborg Ivarsdtr. var da 13 1/2 år. 4. Så får vi en ny mann til Hjelmdal nemlig: Hans Jjohnsen, formentlig en slektning av Ivar Iversen. Han ble gift den 8/9-1757 med Margrethe Joensdtr. De hadde en datter:

1. Anna Bang Hansdtr. f. 1758.

Hans Johnsen, kan også godt bare ha bodd på Hjelmdal som inderst og Marith Andersdtr. selv sittet med gården inntil 1772. Da var hun jo ikke mer enn vel 60 . Ivar Iversen Hjelmdal ble så år. Jeg har ikke oppgave over når hun döde. I så tilfelle regner vi henne som den 4de bruker.

(END OF PAGE 3 original document)

Peder Johnsen (vet ikke hvor han var fra) ble den 11/10-1772 gift med Marith Andersdtr. og Ivar Iversens datter Ingeborg Ivarsdatter f. 1750. Selv var han födt 1735. De ble nu gbr. på Hjelmdal, hvor han döde i 84 års alderen den 24/2-1819. Enken levet til 7/10-1837. De hade 8 barn:

1. Karen Pedersdtr. f. 1773
2. Ivar Pedersen f. 1775
3. Joen Pedersen f. 1779, död 1799
4. Anders Pedersen f. 1781, död 1789
5. Johan Jakob Pedersen f. 1784, död 1805
6. Peer Pedersen f. 1786
7. Anne Marie Pedersdtr. f. 1789. Var gift i Björnvik. Bestmor til Anton Pedersen.
8. Anders Pedersen f. 1791, död 1792.

6. Peders Olsen Hjelmdal, gift med Johanna Israelsdtr. ble så gbr. på Hjelmdal. Hvor han var fra vet jeg ikke. De var gift för de kom til Hjelmdal. Han anförer 3 barn som er födt siden:

1. Israel Pedersen, f. 1803, död 6 uker gl.
2. Ole Pedersen f. 1805
3. Ingeborg Anna Pederstr. f. 1809

Når Peder Olsen döde har jeg ikke oppgave over, men Johanna Israelsdtr. döde den 13/12-1853. Hun var da 75 år og titulert som kårenke. Sönnen Ole Pedersen ble i 1829 gift med Margrethe Hågensdtr. Forseng. Hvor det siden ble vet jeg ikke.

7. Anders Hansen fra Urland, f. 1800, kom til Hjelmdal i 1828 og giftet seg med foregående datter Ingeborg Anna Pedersdtr. f. 1809. De ble gift den 13/7-1828. De hadde 5 barn födt på Hjelmdal, nemlig:

1. Hans Andersen, f. 11/2-1832
2. Peder Olaus Andersen, f. 12/3-1832
3. Dorthea Marie Andersdtr. f. 5/10-1834
4. Johan Jakob Andersen, f. 21/3-1834
5. Anna Sofie Andersdtr. f. 7/2- 1840.

I 1840 eller 41 flyttet Anders Hansen m. familie nordover til Rödöy. Jet vet og huster at sönnen Peder Olaus Andersen var gbr. på Sleipnes i Rödöy og Johan Jakob Andersen var gbr. i Konsvik i Luröy.

8. Augustinus Eliassen fra Lillealtern f. 1812 ble nu gbr. på Hjelmdal. Han ble i 1839 gift med Sakrine Kristoffersdtr. Överdal f. 1819. De döde på Hjelmdal, han i 1872 og hun i 1894. De hadde 5 barn:

1. Thomas Greger Augustinussen, f. 1841. Var gbr. på Fagermo.
2. Martha Augustinusdtr. f. 10/3-1843
3. Kristine Augustinusdtr. f. 1846, död ugift 1927
4. Ellen Kristine Augustinusdtr. f. 1851, död 1852
5. Elling Heitman Augustinussen f. 1855, död 1873.

(END OF PAGE 4 original document)

p. 5. 9. Ole Johan Pedersen f. 2/1-1830, sönn av Peder Amundsen Elvenget i Grön fjelldalen, ble i 1860 trolovet med Martha Augustinusdtr. Hjelmdal f. 1843. Hun döde på barselseng den 28/2-1861 og var da 18 år gl. En datter Olava Olsdtr. f. 24/2-1861, döde samme år.

De 20/7-1862 ble Ole J. Pedersen gift med Karen Thomine Pederstr. (handwritten in pen are an arrow Karen's name with "our aunt"). Överdal f. 3/7-1838. Han döde dem 12/5-1914 og hun den 29/10-1915.

Deres börn: 1. Karoline Mathilde Antonette f. 10/6-1863, död 5/8-1863. 2. Martin Albert Olsen, f. 6/8-1864. ("died in St. Louis, Mo. 1949") 3. Maren Kristine Sakrine, f. 6/5-1866, Hjelmdal. Kvenfsne. 4. Peder Olaus Olsen, f. 5/8-1868, Hjelmdal. 5. Ole Anker Olsen, f. 29/6-1870. (<-- "dead") 6. Anna Marie Olsdtr. f. 13/5- 1872. 7. Alette Sofie Olsdtr. 8/11-1874, Sjånes. 8. Olava Amalie Olsdatr. f. 24/3- 1879. Överdal.

10. Som nr. 10 får vi så Peder Olaus Olsen f. 1868 gift med Pernille Marie Nilsdtr. Hauknes, den 28/6-1912. Med ham fyldes et tidsrum av 300 år og så mange som han har etter seg blir det vel ikke ny slekt på gården så snart. Mo, den 30/10 1940 P. Hellervik.

Efter at foranstående var skrevet, har jeg funnet en oppgave som jeg i sin tid fikk fra sogneprest Ole Tobias Olsen med oppgave over de eldste gårde fra 1600 til 1702. For Hjelmdal er nevnt: 1. Laurits (eller Lars) fra 1610-1617. 2. Gregus " 1618 - 1619. 3. John " 1620-1631. 4. Hågen Samuelsen " 1632 -1634. 5. Hågen Hågensen " 1635-1685. Således får vi navn på 4 brukre foran de allerede nevnte og således 14 brukere på et tidsrum av 330 år fra 1610-1940. D.s.

Rett avskrift bekreftes. S. Laberg. sign. kontorfullmektig.





Collaboration
  • Login to edit this profile and add images.
  • Private Messages: Send a private message to the Profile Manager. (Best when privacy is an issue.)
  • Public Comments: Login to post. (Best for messages specifically directed to those editing this profile. Limit 20 per day.)


Comments

Leave a message for others who see this profile.
There are no comments yet.
Login to post a comment.