Vaerslev.jpg

Værslev skole

Privacy Level: Public (Green)
Date: [unknown] [unknown]
Location: Værslev, Aldersrovej 18, Kalundborg, Denmarkmap
Profile manager: Henrik Frank private message [send private message]
This page has been accessed 197 times.

Contents

Om skolen

Værslev gamle skole ligger på Aldersrovej 18 i Værslev. Skolen blev opført i 1844.

Min farfar Niels Peder Jensen Frank var enelærer i skolen i perioden 1930-1960. Se også her vedrørende livet i skolen i perioden 1930-1945.

Da Peder kom til Værslev i 1930, var der også en friskole. Friskolen, som var oprettet i 1877, var langt større end kommune skolen. Skolen blev nedlagt i 1944. Årsagen kendes ikke, men måske er det Peders gode arbejde i Kommuneskolen, der har udkonkurreret den. Ifølge skoleloven af 1937 skulle de små lokale sogneskoler være nedlagt i 1948, en frist der senere blev udsat til 1958. Værslev skole blev nedlagt omkring 1958.

Værslev skole 1942
Træsnit af Værslev skole udført af Bent Frank 1958


Værslev skole 1960
Værslev skole 2012


Generelle skoleforhold i 1930erne og 1940erne

Om disse kan man i Dansk Skole-Stat 1933 læse:

'Enhver klasse i en landsbyskole skal have mindst 18 ugentlige timer i gennemsnit på et år. De obligatoriske fag er på landet dansk, religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang og når vejret tillader det gymnastik for drengene. Håndgerning er obligatorisk for pigerne såfremt der er ansat en lærerinde.'

Den der ansættes i et enelærerembede, må ifølge eksamensbeviset kunne forestå undervisning i sang og gymnastik. Som mindelse om skolens kirkelige oprindelse, hedder det om lærerne at de kaldes. Biskoppen kalder lærerne på de steder, hvor der førhen var et degneembede, og det er i reglen den by, hvor der nu bor en sognepræst. Når et lærerembedes skal besættes, tilstiller den kaldende myndighed kommunalbestyrelsen ansøgningerne, for at denne kan gøre indstilling om embedets besættelse. I et møde hvor skolekommissionen deltager, men uden stemmeret, indstiller kommunalbestyrelsen 3 af ansøgerne, blandt hvilke den kaldende myndighed vælger en.

På landet består lærernes aflønning foruden af penge også af tjenestebolig med have, som de betaler 1/8 eller 1/12 del af embedets grundløn for.

Om lærernes pligt til at bestride kirkelige stillinger hedder det i menighedsrådsloven af 1922:

Hvor de stedlige forhold gør det ønskeligt, skal et lærerembede på landet. når menighedsrådet og sognerådet er enige derom, kunne opslås på ny med pligt for læreren til i et tidsrum af indtil 5 år at beklæde stillingen som kirkebetjent.

Af bogen ”Husker du hvor skoletid - Klassebilleder i 100 år” fremgår det:

I 1930’erne var rammerne for undervisningen på landet stor set, som da undervisningspligten blev indført i 1814. Små skoler lå spredt ud over sognet. De lå tæt på hinanden, så børnene ikke fik for lang skolevej. Ofte var der kun en lærer, som måtte forestå undervisningen af børn i alderen fra 7 til 14 år. Den umulige opgave havde blandt andet den følge, at børnene mange steder kun modtog undervisning hver anden dag. Skoleloven af 1937 skulle rette op på det. De små skulle nedlægges og slås sammen til større enheder, centralskoler. her kunne man danne klasser hvor børnene havde samme alder. De 7-årige gik i første klasse, de 8-årige i anden klasse osv. Ifølge loven fra 1937 skulle alle småskoler være nedlagt 1. april 1948, men blandt andet på grund af krigen blev fristen udsat til 1958. Den sidste sogneskole (Tiset skole) blev dog først nedlagt i 1965, syv år efter fristens udløb.

I Johannes Strædes bog ”Svanesang” beskrives lærerens stilling i et jysk landsby sogn, men forholdende ser ud til også at passe godt på forholdende i Værslev :

Lærerne, specielt den helårsansatte ”degn”, som boede og levede med sognet, spillede ofte en stor rolle i sognelivet. Det kunne være som kirkesanger, leder af sangkor, instruktør af dilettantforestillinger, som oplæser eller foredragsholder.


Korrespondance i forbindelse med Peders ansættelse som lærer i Værslev 1929

Dispensation fra undervisningsministeriet til at søge lærerembede på landet

Brev fra Værslev sogneråd 3. december 1929

Side 1
Side 2

Værslev d. 3. Decbr. 1929

Jeg sender hermed de originale Anbefalinger tilbage efter brugen. Idet jeg kan meddele Dem at det nu er lykkedes for dem at blive opstillet som Nr. 1 til Værslev Lærerembede, vi vilde gerne hører et par Ord fra dem om De søger andre Pladser eller muligen er indstillet andre Steder, da vi i saa tilfælde vilde gøre lidt nærmere bekjendtskab med nr. 1 før vi sender Ansøgningerne til Biskoppen, eller om muligen De skulde fortryde Deres henvendelse hertil. I Haab om nærmere Bekjendtskab.

P.S v.
P. A. Petersen

Til Hr. Lærer Peder Frank
Valby

Brev fra biskoppen vedrørende beskikkelse som enelærer i Værslev 14. december 1929

Roskilde 14. December 1929

At jeg D.D. har beskikket Dem til Enelærer ved Værslev Skole i Værslev Kommune fra den 1. Januar 1930 at regne med Forpligtigelse til i et Tidsrum af 5 Aar at beklæde Stillingen som Kirkesanger ved Værslev Kirke, det meddeles Dem herved tjenstlig med Tilføjende, at jeg har anmodet Provsten for Ods. Skippinge Herreders Provsti Christiansen om at foranstalte Dem indsat i Embedet, naar De henvender Dem hos ham med Deres Kollats, der følger hoslagt.

Fonnesbech-Wulff

Til Lærer Niels Peter Jensen Frank, Valby pr. Karise

Kaldsbrev fra biskoppen over Roskilde Stift


Avisnotitser i forbindelse med indsættelse som lærer og kirkesanger i Værslev

Aftenskolen

Peders tale ved aftenskoleafslutningen (Ukendt årstal)

Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7

I den Tid jeg har været i Værslev har det altid været mig en Glæde at arbejde med Ungdommen og navnlig i denne Vinter har det i særlig grad været de unge som har givet Skolen sit Kontingent af Elever.

Den 7. Oktober sidste Aar blev der holdt Møde paa Jerslev Hotel for at drøfte Tilrettelæggelse b af Vinterens Arbejde i Aftenskolen. Mødet blev arrangeret af Landbo og Husmandsforeningen og formede sig i væsentlig Grad som en Optakt til Aftenskolegerningen idet man indsaa det fromaalstjenelige og gavnlige i at Ungdommen kunde drage Nytte af den gode Aftenskole vi har.

Naar en Aftenskole skal have en god Start gælder det først og fremmest om at det bliver godt bekendtgjort og derfor lod jeg trykke en Mængde Løbesedler til Udspredning blandt Beboerne, desuden blev der averteret i Kalundborg Folkeblad og Dagblad.

Skolen begyndte med 15 Elever første Aften og dette Tal steg saa med Tiden. Vi har Løbenummer 35 i Dagbogen men der har aldrig været 35 Elever samlet en Aften, idet nogle Stykker kun er kommet til specielle Foredragstimer, den sidste Mødeaften var de mødt 16 deltagere.

Ved Skolens begyndelse Indstillede jeg til Eleverne om saa vidt muligt at møde hver Gang, thi der er den eneste Maade paa hvilken man kan faa et nogenlunde Udbytte, men det skete alligevel som sædvanlig at nogle ikke vilde rigtig komme i Gang efter at have nydt den dejlige Grisemad til Jul. Med andre Ord det sløjede lidt af, dog sluttede vi helt pænt som allerede nævnt. Jeg skal ikke nævne Navne paa de som har været særlig ihærdige til at møde, det ved vi godt hvem er.

Der har været holdt Skole i alt 36 Aftener. Oprindeligt var det Tanken at vi først skulde slutte den 21, men nu er Travlheden kommen og det star mig klart at det var naturligt at stryge den sidste Gang. Hver Mødeaften har vi haft 3 Timer og 50 Min. med 10 Minutters Rygepause ind imellem hver Time. Der er de Folk som siger: Ja, I Lærere kan sagtens være glade og tilfredse for eders Timer er kun paa 50 Min., men det er jo ikke mindst for Elevernes Skyld at det er blevet ordnet saaledes, for de kan bevidne at det har været vanskeligt for vi Lærere ved Skolen at blive færdige til Tiden, saa de 10 Min. undertiden har været formindsket til 5, hvilket forresten var god Økonomi, thi foruden I fik lidt flere Kundskaber, blev der sparet paa Tobakken og Cigaren blev kun røget 1 Tomme kortere i stedet for 2 Tommer i fuld Rygepause.

Her i denne gerning mødes gerne Modsætninger, ikke alene i Politik men ogsaa i Alder. Ikke en Gang vor kære damer faar Lov til at hemmeligholde deres Alder, og her kan fremføres at Eleverne har været i Alderen 14-63 Aar. Hans Peter Olsen er i Aar Alderspræsident.

Eleverne har faaet 16 Timers Undervisning i Kvægavl, nemlig om Heste og Hornkvæg. Det var ellers Meningen at vi skulde have 18 Timer, men Konsulent Frederiksen morede sig et andet Sted den sidste Aften, mens vi 16-17 raske -ulæseligt- Mænd og Kvinder sad og ventede at høre lidt om Grise, Svinehold og de smaa Slyngler som vi kalder Høns. Naa, Konsulenten blev ikke borte med Overlæg og derfor skal det være ham tilgivet.

Blandt Fagene har der ogsaa været undervist i kommunale Sager, Socialreformen og ligesaa udfyldning af Skatteblanketter. Det er jo vor Borgmester som har lagt sig i Selen med det, han regner jo med ikke at vilde være Borgmester mere den dag han fylder 100 Aar og saa er det om at faa uddannet en til Efterfølger.

I Vinterens løb har pastor Brønno paa en udmærket Maade skildret for os nogle store Mænds Levnedsløb. Han fortalte os blandt andet om Holberg og hans Peder Paars der foretog en Rejse fra Kalundborg til Aars for at besøge sin Fæstemø Dorthea. Endvidere blev der fortalt os om Danmarks Fjord og mange flere, men jeg synes alligevel der var lovlig varmt i Stuen den Aften De fortalte om Kristen Kold.

Foruden de nævnte Ting er der blevet undervist i Regning 24 Timer, Dansk 30 Timer, Samfundslære 7 Timer, Fysik 9 Timer og Togplanen 2 Timer. I de nævnte Togplanstimer bed vi naturligvis godt Mærke i de Stationer ud for hvilke der var en Kniv og en Gaffel paa tværs af hinanden.

Efter alt det jeg nu har faaet fremført, ses det jo tydeligt at Undervisningen har været af en ret alsidig Karakter og at der væsentlig er lagt an paa saadanne Ting der i særlig Grad har praktisk Betydning for I Unge. Men nu maa I endelig ikke stikke Næsen i Sky og tro at I nu sidder inde med en masse Visdom, for det er slet ikke Tilfældet, der er meget at lære endnu og om vi saa holdt Aftenskole i 100 Aar vilde der stadig være meget Nyt at lære. Men kunde denne Vinter være en Spore for eder til at fortsætte med Kundskabstilegnelse f.eks. paa Højskole eller Landbrugsskole eller eventuelt fortsætte med Aftenskole, var jo allerede meget naaet, thi det Undervisningen gerne skulde føre til, er at aabne eders øjne for hvor stor Verden egentlig er, hvor meget der er at læse og hvor smaa vi selv er i Forhold til det hele.

Vi har i Vinterens Løb haft et Bødesystem gaaende ud paa at de som mødte lovlig sent til Vederlag herfor skulde bøde 5 Øre, og denne 5 Øre skuldes saa lægges i Pengekassens ?Mave?. Naar denne nu bliver aabnet vil der naturligvis være mange Penge, men heldigvis er de ikke for Bøder alle sammen, idet der er indkasseret frivillige Bidrag. Pengene gaar til Spillemanden i Aften, saa han vil nok af og til i Aftenens Løb sende milde Blikke til den søde Kasse og der er nok kun rigtige Penge deri, thi paa Kassen staar "Heri maa ikke nedlægges falske Penge".

Ved Skolens Begyndelse omtalte jeg en Sommerudflugt som jeg, hvis der bliver Stemning derfor, gerne vilde foretage med Eleverne. Nu kan I jo drøfte det med hinanden, og saa kan vi tale om det senere.

Saa vil jeg nu til Slut sige Tak til Sogneraad og Skolekommission for den -ulæseligt- Støtte de altid er rede til at yde Skolen. Tak Konsulent Frederiksen fordi De gav os indblik i Kvægets Røgt og Pleje. Tak P. A. Petersen for Oplysning og Forklaring om Kommunale og sociale Forhold. Tak Pastor Brønno for Fortælling om, og Forklaring af de forskellige Stormænds Liv og Personlighed, og hvad de har betydet for hvort Land. Tak I der har siddet her som Elever og slidt Skolebænkene i denne Vinter. Det er mit Haab at I gaar beriget hjem til eders Gerning, det var nemlig Formaalet med Aftenskolen. Tak alle sammen.


Peders tale ved aftenskoleafslutningen i Værslev 23. marts 1944

Side 1
side 2
side 3
side 4
side 5
side 6
side 7
side 8
side 9
side 10
side 11



Paa Aftenskolenævnets Vegne vil jeg saa byde eder alle velkommen. Velkommen, kære Aftenskoleelever. I har jo baaret Vinterens Hede og Byrde. Dem der sad nærmest ved Kakkelovnen bar Heden og de største og sværeste Elever, der sad længst borte fra den sorte, bar vel nærmest byrden. Ogsaa velkommen til Sogneraadet og Bestyrelserne for de forskellige Foreninger. Velkommen alle Elevernes Forældre, Husbonder og Husmødre. Velkomme alle Gæster og velkommen til mine gode Medarbejdere i Aftenskolen: Pastor Brønno, ?Lars Nørgaard? og Lærer Weber. Et særligt velkommen til pastor Hofmeyer og Frue, vi glæder os til at høre Dem i Aften, hr. Hofmeyer. Hjerteligt velkommen allesammen. Jeg haaber vi maa have en god Aften sammen,

Inden vi tager rigtig fat, vil jeg give et par orienterende Bemærkninger. Først taler Pastor Hofmeyer og derefter serveres der Kaffe. Prisen er forhøjet til 1 Kr. 25 Øre, og det derved indkomne overskydende Beløb vil gaa som Hjælp til at bestride Udgifterne i Aften. Det vanskeligt nu at faa fat i en god Cigarkasse, men jeg regner med, at det vil lykkes Aftenskolenævnet at tilvejebringe en saadan,, og den behøver ikke at være ret stor, og hvis der bliver et Par Øre tilbage fra i Aften, bliver de lagt i Nævnets Kasse, og kan saa benyttes til næste Vinters Aftenskole.

Ved Kaffebordet vil jeg gerne give en lille Oversigt over Arbejdet i Aftenskolen og derefter er ordet frit. Efter Kaffebordet bliver der Lejlighed til at faa en Svingom, og til sidst slutter Aftenen med en Sang.

Havet omkring Danmark.

Hofmeyer tale.

Takke Hofmeyer.

Hvor smiler fagert den danske Kyst.

Peder orientere om aftenskolens arbejde:

Før Aftenskolen begyndte i Vinter havde Aftenskolenævnet et Møde med Sogneraadet, Skolekommissionen og Bestyrelserne for de forskellige Foreninger. Maalet var at faa et Aftenskolearbejde i Gang, efter at det havde ligget brak i tre Aar, grundet manglende Tilslutning. Vi blev enige om at holde en Foredrags- og Lysbilledaften. Der var den Aften god Tilslutning. Pastor Brønno holdt et udmærket Foredrag om Aftenskolen og Konsulent Kristiansen viste Filmen "Hjem og Jord". Man vedtog at begynde Aftenskolen Mandag 8. Nov. En af mine Elever fra Skolen, Rigborg Petersen, havde uden mit Kendskab gaaet rundt og talt med mange unge mennesker om at deltage i Vinterens Arbdejde, det gavt et godt Resultat. Hun er desværrre gruntde paa Sygdom ikke til stede i Aften, men vi siger hende Tak for det.

Der har været holdt Aftenskole i 36 Aftener a 3 timer, det giver et samlet Timetal paa 108 Timer. I denne Tid er der blevet undervist i Dansk, Brevskrivning, Udfyldning af Skemaer og de forskellige Blanketter indenfor Postvæsenet. Desuden er der undervist i Regnskabsføring ved Lars Nørgaard, Samfundslære ved pastor Brønno; Lærer Weber har haft Lysbilledforedrag. Selv har jeg haft Undervisning i Bøgers Brug. Eleverne har herigennem lært at slaa op i en Ordbog, at benytte Jernbanens Køreplan. at slaa op i Telefonbogen; desuden har de haft Regning og Sang. Tillige har vi haft nogle Foredragsaftener. Først talte Forstander Dræby, dernæst Overlærer Jarlund og nu i Aften Pastor Hofmeyer.

Elevtallet har været stort, vi naaede op paa 47; men det dalede en Del, hvad vi ogsaa ventede det vilde men der har aldrig været under 22 Elever samlet i Skolen.

Arbejdet er gaaet godt, der har været god Gang i det, og alt er gaaet medLiv og godt Humør. Deltagelsen har ?som regel? været god men der var dog nogle som har været mere trofaste end andre. F.eks. har Ernst Hansen ikke forsømt nogen Aftener, og som en Paaskønnelse derfor vil jeg gerne af Sparebøssens Midler (Indkomne Bøder) overrække dig denne lille Genstand. Tak for Trofastheden Ernst. Johs. Siomka, Kjeld Petersen, Niels Hansen og marie Møller har kun forsømt 1 Gang. Det er altid rart at mærke, at Eleverne passer deres Skolegang med Interesse, og jeg vil bede Forsamlingen om med mig at udbringe et Leve for disse flittige Elever. De leve! Hurra! Tillige kan nævnes at Niels Olsen og Aksel ?Johnsen? kun har forsømt 2 Gange. En hel Del har tre gange.

Vi har haft et Ordenspoliti, som blev valgt for en maaned ad gangen. Det har gjort et godt Arbejde for Orden og god Tone. Al Banden og sværgen var forbudt, ingen maatte kaste Tændstikker paa Gulvet eller møde uden Skiftesko, og ingen maatte slukke noget Lys i Utide eller sladre om hinnanden. Hvis de overtraadte Paabud blev det en Bøde.

Igennem vor lille Avis gav Eleverne hinanden mangt et Hip, der var intet skjult som ikke blev aabenbaret gennem vort Blad; ogsaa mere Dannelse blev der slaaet til Lyd for.

Jeg vil gerne sige mine Medarbejdere Brønno, Nørgaard og Weber Tak for godt Samarbejde i Vinterens Løb, det har været rart at virke sammen med eder. Jeg vil ogsaa gerne sige Kommunalbestyrelsen Tak, fordi den altid er interesseret i dette Ungdomsarbejde og gerne vil støtte det, det er altid en stor Lettelse naar Myndighederne er interesseret i Arbejdet.

Til sidst vil jeg gerne sige til I aftenskoleelever, at det har været vi Lærere en Glæde at arbejde blandt eder, vi er glade for de Aftener, vi har haft sammen med eder. Aanden i Aftenskolen har været god. Tak for det. Vi haaber, I har været saa glade for at gaa i Aftenskole, at I kommer til næste Aar igen, naar Aftenskolen kalder.

Jeg vil slutte min tale med at bede jer være med til at udbringe et leve for Værslev Sogns Aftenskole. Den længe leve, Hurra !

Saa er ordet frit.

Synge den skrevne Sang,

Hæve Kaffebordet - Svingom.

Slut:Altid frejdig naar du gaar.

Notater vedrørende aftenskoleafslutningen

Betale musik og Bil Hæve penge i Køkkenet

Lade dem der serverer dele Sangen ud. Alle lærere og Aftenskoleeleverne har en Sang hver. Resten deles -ulæseligt-

-Ulæseligt- deles ud lidt før vi slutter kaffemødet.

1955: 25 års lærerjubilæum

Avisartikel: Stor Hyldest til Lærer Frank paa Jubilæumsdagen

Stor hyldest til Lærer Frank paa Jubilæumsdagen

Ca. 200 Beboere i Værslev deltog i Festen i Værslev Forsamlingshus

Som omtalt fejrede Lærer Frank i Gaar sit 25 Aars Jubilæum som Lærer i Værslev Sogn. Sognets Beboere havde forud for Jubilæet gjort alt for, at Dagen for den at den afholdte Skolemand skulde forme sig saa festligt som muligt.

Ved 12-Tiden samledes 68 Men Mennesker til Frokost i Lærer Franks Hjem. Her blev talt af Herman Jensen for godt Naboskab, Pastor Brønno for Samarbejdet i Kirken, Lærer Weber for Samarbejdet i Kommunen, Lærer Nederland for Lærerforeningen, Hans A. Hansen for Sogneraadet, Hans V. Hansen for Menighedsraadet, Skolens Rengøringskone Astrid Nielsen, Fr. Jensen, Nostrup, Viggo A. Petersen og Eline Petersen, Svebølle, en Nabo, Chr. Larsen, en Svoger, Niels Jensen, København, samt Lærer Clausen og Marie Olsen.

Dagen igennem strømmede det ind med Gaver, Blomster og Telegrammerr fra nær og fjern. Fra Sogneraadet modtog Lærer Frank en smuk Vinkaraffel, fra Skole ommissionen og Forældretorehingen en Blomsterkurv, fra en Kreds at Beboere en Frugtkurv, fra Aftenskolenævnet et Askebærger paa Fod og fra Børnene et Rygebord.

En smuk Sølv cigarkasse.

Om Aftenen samledes ca. 200 al Sognets Beboere til Jubilæumsfest i Værslev Forsamlingshus. Kaffe- bordene var smukt pyntede og yderst velforsynede, og et lille Orkester sørgede for musikalsk Underholdning. Da alle var bænkede, blev Dørene slaaet op, og under taktfaste Klapsalver blev Ægteparret Frank ført op til Hæderspladsen.

Kasserer i Forældreforeningen Medlem af Skolekommissionen Husmand Eli Vad, bød paa Forældreforeningens og Skolekommissionens Vegne Velkommen til Festen og indledede iøvrigt Talernes Række med at sige Lærer Frank Tak for Gæstfrihed og Forstaaelse.

Pastor Brønno formede sin Tale som en Tak for mange dejlige Aarsprøvedage i Værslev Skole. Han fastslog, at den Aand og Tone, der herskede under Lærer Franks Undervisning, var værdifuld for Børnene at bringe ud i Livet.

Umiddelbart herefter modtog l Frank som Gave fra Sognets Beboere en smuk Sølvcigar kasse med Inskription og Fru Frank fik overrakt en meget smuk Buket Blomster.

Det glæder en Far.

Lærer Franks Far, Gdr. Rasmus Frank, Karise, sagde Tak, fordi man i Sognet havde taget hans Søn saadan til Hjertet. ”Det er noget, som glæder en Far”. Han udbragte et Leve for Skolekommissionen og Forældreforeningen.

Sogneraadsformand Hans Hansens Søn, Landmand Bent Hansen, sagde paa Aftenskolens Vegne Tak ti! Lærer Frank for mange dejlige Timer.

Lærer Franks Svoger, Niels Jensen, København, udtalte bl a. Vi værdsætter Degnen her i Værslev meget højt i Familien. Jeg lykønsker dig til jubilæet Dag, som du har gjort dig fortjent til gennem 25 Aars maalbevidst Arbejde. Enten der var faa elle mange Børn i din Skole, gik du med lidhu op i Arbejdet. En at de Ting, der har glædet mig mest, er de mange Hilsner fra gamle Elever. Det er noget at det skønneste og et godt Vidnesbyrd om, at du har passet din Gerning.

Skolebyggeri og Skattenedsættelse.

Sogneraadsformd. Hans Hansen mente nok, man kom tit at vente et Par Aar paa den nye Centralskole, for her i Værslev kunde man godt have Børnene i den gamle Skole. Og naar Tiden kommer, at der skat bygges, saa kan Værslev gøre det og endda nedsætte Skatten! Sogneraadsformanden formede derefter en smuk Hyldest til Lærer Frank og ikke mindst til hans Kone, for hvem der sluttelig udbragtes et kraftigt Leve.

Der blev videre talt at Fru E. Petersen, Svebølle, Fru Hans Hansen, Fru Marie Hansen, Lærer Nederland, Lærer Weber, der opfriskede Minder, og Preben Frank, Lærer Franks ældste Søn.

Den bedste Julegave.

Ind imellem Talerne blev sunget tre til Lejligheden forfattede Sange, som gjorde stor Lykke og da Talernes Række ebbede ud, tog Lærer Frank Ordet. Han mindedes Tiden for 25 Aar siden, da han fik Embedet i Værslev foræret som julegave - den bedste Julegave han nogensinde havde faaet. Der herskede stor Arbejdsløshed blandt Lærerne den Gang, og det var ikke ualmindeligt, at der til et nok saa lille Embede var over 200 Ansøgere, og at en halv Snes Stykker at dem mødte op paa een Gang for at søge det. Selv om Tiderne forandrede sig, sagde Lærer Frank videre, har den Tanke at flytte herfra altid ligget mig fjern. Den væsentligste Aarsag hertil er vel nok den Forstaaelse, jeg altid har mødt hos Skolemyndighederne i Sognet og ikke mindst hos Forældrene. Jeg har altid følt det som en kær Pligt at fortsætte Undervisningen blandt de Unge. Tak til alle, der var med til at gøre Dagen festlig for mig. Jeg ser tilbage med Taknemmelighed og Glæde i Hjertet over de 25 Aar, og jeg sender min Tak opad tit den Herre, der gav mig Kraft og Styrke i mit Arbejde i Skolen og i Kirken. Det er en herlig Gerning at være Lærer.

Baade.Frokosten og Aftenfesten blev optaget paa Staaibaand at Lærer Nederland, som efter Lærer Franks Tale gav et Par Prøver paa, hvad der var sket, hvilket “ høstede stærkt Bifald. Saa blev Bordene ryddet væk, og man svingede sig at Hjertens Lyst til ud paa de smaa timer.

Avisartikel: Lærer-Jubilæet i Værslev

I Anledningen af sit 25 Aars Jubilæum i Dag har Lærer Frank, Værslev været genstand for megen Opmærksomhed.

Dagens første Gratulanter var Skolebørnene, der endnu har Juleferie, men mødte i Morgens for at Ønske til Lykke og overrække en smuk gave i Form af et Stander-Askebæger.

Mange Telegrammer, Blomster og andre Gaver er sendt til Hjemmet, deriblandt store Blomsterdekorationer fra Skolekommissionen, Menighedsraad og Forældrekreds.

Blandt Formiddagens mange Gæster var Skolelægen, Kredslæge Hendil.

Med Middagstid holdtes frokost, ved hvilken der blev holdt en Række Taler for Jubilaren, og i Aften samles ca. 150 Mennesker til en fest i Forsamlingshuset arrangeret af Forældrekredsen.

Avisnotits: Fest for Lærer Frank, Værslev

Avisartikel: Jubilæum i Værslev skole

Til Nytaar er der 25 Aars Jubilæum i Værslev Skole, idet Lærer N. P. Frank har været ansat som Enelæerer ved Værslev Skole og Kirkesanger ved Værslev Kirke siden 1. januar 1930, og begyndte sin Gerning i Skolen den 6. Januar.

Lærer Frank har gennem de mange Aar gjort et stor Arbejde i Skolen, og uden for Skoletiden har Hr. Frank altid været parat til at bruge Tid og Kræfter til yderligere at dygtiggøre sig, ligesom han i Aarenes Løb har undervist talrige Aftenskolehold.

Med stor held har Lærer Frank forsøgt at knytte Forældrekredsen nærmere til Skolen, idet han hver Vinter med korte Mellemrum indbyder til Møder i Skolen. Til disse Møder, hvor Højtlæsning veksler med Filmfremvisning og hyggeligt Samvær, er der altid god Tilslutning.

En meget vigtig Side af Læerre Franks Virke i Værslev Sogn er hans Stilling som Kirkesanger ved Værslev Kirke. Sin gerneing i Kirken gaar han til med stor Alvor og Pligtfølelse, og ikke alene hans Ledelse af Sangen, men hele hans Medvirken ved Gudstjenesten er med til at gøre denne højtidsfuld og festlig.

I mange Aar har Lærer Frank været Medlem af Amtsbestyrelsen for dansk Aften- og Ungdomsskoleforening i Holbæk Amt, og i Fjor afløste han Lærer Nielsen, Butterup, som Formand. Lærer Frank er tillige medlem af Amtsungdomsnævnet.

De fleste af Lærer Franks tidligere Elever er selvfølgelig nu bosat i andre Sogne, men ogsaa blandt disse vil der ganske givet være mange, der i Anledningen af Jubilæet sender deres Barndoms Lærer en venlig Tanke for alt, hvad han har betydet for dem.

Avisartikel: Lærer Franks Jubilæum som Kirkesanger

En Tak fra Præst og Menighedsraad.

Som omtalt fejrer lærer Frank, Værslev, i Disse dage 25 Aars Jubilæum for sin Ansættelse i Værslev. Hans Lærerjubilæum falder den 6. januar, men som Kirkesanger Jubilerede han Nytaarsdag, og efter sin Prædiken ved eftermiddagsgudstjenesten rettede Pastor Brønno en Tak til ham for den smukke maade, hvorpaa han gennem 25 Aar har røgtet dette Hverv.

Efter Gudstjenesten samledes Lærer Frank og hans Familie med Medlemmer af Menighedsraadet og Kirkebetjeningen, alle med Ægtefæller til kaffebord i Præstegaarden, hvor der blev talt af Pastor Brønno, som på Menighedsraadets Vegne overrakte Jubilaren en smuk Blomsterdekoration. Endvidere talte Sogneraadsformand Hans A. Hansen og Menighedsraadets Næstformd. gdr. Hans Vilh. Hansen, Asminderup.

Til stede var også Amtsskolekonsulent Møller Petersen og Frue, Holbæk, og paa Holbæk Amts Aftenskoleforenings vegne takkede Amtsskolekonsulenten Lærer Frank for hans udmærkede varetagelse af Hvervet som Foreningens Formand og overrakte ham en stor Frugtkurv.

Sluttelig havde Lærer Frank Ordet for at takke.

Sang ved lærer Franks 25 års jubilæum ved Værslev skole

Ved Lærer Franks 25 års jubilæum
ved Værslev skole

(Mel: Jyden han er stærk og sej)

Vor lærer han er stærk og sej,
Aldrig løber han sin vej;
Efter fem og tyve år
Stadig han tro ved vor skole går.

Han som ung var vogterdreng,
Havde ett’ så mange peng’,
Som kosted’ at studer,
Så tog han plads for at tjene ”fler”.

Han på Jonstrup fik den pris,
At han godt ku’ undervis’.
Så til Sjælland gik hans færd
Og her i Værslev slog sig ”ner”.

At han stadig er så kæk,
Skyldes at han immervæk
Gør sin morgen gymnastik,
hver gang hans vækkeur slår et klik.

Før han tog sin kolde brus,
hist i fruens vaskehus,
nu i bad han sidder ”nier”,
bare han ikke lidt magelig bli’r ?

Rundt om plænen i galop,
tog han mangt et morgenhop,
- siden – længere hen på dav’n
Passed’ han bier og køkkenhav’n

Skolen er hans hjertesag,
Skønt han der hver en’ste dag
Terper Dansk og Geografi
Si’r han dog stadig, han det ka’ li’.

At han ej i hast blev grå,
Kan vi andre ej forstå,
Al den megen uforstand
Han ska’ kurere, den arme mand.

”Mester Erik” er jo væk,
Selv om ”lille Per” er fræk
Eller ”Annemmette” sær,
Skal han med fejlende overbær’.

Han ska’ dem jo gør’ så klog’,
At de ”all” ka’ bliv’ te’ ”nov”.
Sognerød’r og rigsdagsmænd,
De får komplekser, hvis de får skænd.

Lad i dag os her i kor,
ønske for hr. Frank han no’er,
store resultater når
vi nu en finere skole får

Vort til lykke her han får
Med de fem og tyve år
tak for alt hvad godt du ga’
her vore unger – Du leve ska’.

Peders velkomstale ved ved festen i anledningen af jubilæet

Det er i dag 25 år siden, jegbegyndte min gerning her i denne skolestue, og jeg er glad for, at I har fulgt opfordringen til at komme til den lille fest på denne mærkedag, og min kone og jeg er glade for, at I har villet gøre denne dag til en højtidsdag for os. Det vil vi i al beskedenhed og med et ydmygt sind tage som tegn på, at mit virke her i sognet har været nogenlunde tilfredsstillende.

Det er en glæde for os at mærke, at forældrene og mange andre af sognets beboere er vore venner og venligt indstillet overfor os og skolen. Det giver styrke og mod til at udføre dagens gerning. Det er også opmuntrende for os at mærke, at børnene i det store og hele er glade for at komme i skolen, det er den bedste tak en lærer kan få i det arbejde han står i.

Min kone og jeg er glade for, at I er kommet her på skolen på denne jubilæumsdag for at være sammen med os og være med til at gøre dagen højtidelig for os.

Hjertelig tak for det. Velkommen alle sammen.

Peders tale ved ved festen i anledningen af jubilæet

Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13

Ved et 25 års jubilæum er et naturligt, at tankerne går tilbage til den tid, da jeg kom hertil, og ligeså har dvælet ved det, der er sket gennem årene.

Embedet her fik jeg i julegave, og det er den bedste julegave, jeg nogensinde har fået, særlig, når man tager i betragtning, hvor svært det var den gang at komme ind, vi havde den gang en stor ungdomsarbejdsløshed, også blandt lærerne; myndighederne gad somme tider slet ikke se på vore papirer, fordi de alle vegne var så overrente af lærere, det var ikke ualmindeligt, at en halv snes stykker mødte samtidig angående et læreremne. Jeg var engang ovre ved Horsens egnen i Jylland for at søge plads i en lille privatskole, som var oprettet ved en husmandskoloni, der var blevet til ved udstykning af en herregård. Lønnen var 1800 kr. årligt, og de sagde til mig at jeg var ansøger nr. 260. Det er i denne tid, at man -ulæseligt-, og aftjening af min værnepligt og senere indkaldelse til manøvre generede mig en hel del.

Jeg har ikke været ret meget ledig, heldigvis, for jeg har aldrig egnet mig til at gå ledig, men i en kortere ledigheds periode i 1929 tog jeg plads som karl på en gård, hvor jeg også skulle malke morgen og aften, og jeg fik en god løn, nemlig 75 kr. månedlig. Jeg blev fæstet for sommeren. Det var en streng mand at være hos, han blev vel nok vred på mig, da der kom bud fra Pastor Rosendal i Hellested, om jeg ville have et længere vikariat, da forskolelærerinden havde fået orlov og ville en tur til Amerika og besøge nogle slægtninge. Bonden ville ikke betale de penge, jeg havde til gode, og naturligvis var jeg heller ikke i min gode ret, når jeg ønskede at forlade pladsen i utide. Dog stillede jeg mig sådan på bagbenene at jeg senere fik mit tilgodehavende, som jeg havde god brug for.

Jeg kom så til Hellested som forskolelærer den 2. Sept., og jeg må have klaret mig godt, eller også har jeg haft børnetække, for en af de små en 9 års pige, havde udtalt ”Gid den lærerinde må drukne, når hun skulle rejse over dammen hjem, så kunne vi beholde lærer Frank”.

Sognepræsten, skolekommissionen og sognerådet i Hellested var enige om, at jeg skulle have embede, hvis de kunne gøre noget for det. Skolekommissionen skrev en anbefaling med alle deres navne under, sognerådet lavede en anbefaling med alle deres navne under, samtlige forældre til børn i skolen lavede en anbefaling med alle deres navne under. Så blev jeg indstillet som nr. 2 i -ulæseligt-.

Jeg -ulæseligt- til biskop Fonnesbech Wulff om at få foretræde , og -ulæseligt- lærerforenings formand K. A. Kristensen , Karise, sagde til mig: Hvis biskoppen , De ikke skal komme, da det ikke er møjen værd, skal De sige, at De alligevel gerne vil komme. Jeg kom, men da nr. 1 var mere kvalificeret, havde orgelspil med, kurser fra lærerhøjskolen og 10 års fast virke bag sig i Skibby, kunne han ikke godt forbigå nr. 1, og der kom så ikke noget ud af det.

Jeg var imidlertid blevet 30 år, og præsten var bange for at jeg efterhånden kunne blive for gammel, og han sagde til mig, at jeg skulle søge på kraft, for det er lettere at få noget, når jeg havde noget i forvejen, Jeg hængte i og kørte undertiden på cykel 150 km på en dag for at komme rundt til de kaldende myndigheder.

Om aftenen sad jeg ved det lille tobaksbord og skrev ansøgninger, tobaksbordet står derhjemme endnu. Blandt andet skrev jeg også til Værslev, men jeg havde aldrig tænkt på, at jeg ville tage herop. Så skete det, at min seminarium -ulæseligt- Skatte Poulsen (Der nu er lære i Faurbo), men da var lærer i Karise, havde været heroppe at se på embedet. Han ønskede imidlertid ikke at få det, men anbefalede mig at rejse herop. Jeg rejste herop den 21. November 29. Troede Værslev var en stor station … -ulæselig passage-. Damerne spiller en stor rolle, og der står kvinder bag ved -ulæseligt-. I dette tilfælde har jeg dog ikke et godt råd for en dame kom til at spille nogen stor rolle. Men i toget fra Roskilde til Værslev sad jeg blandt andre i samme kupe sammen med en dame, jeg tror næsten hun er fra Tømmerup egnen. Hun sagde: Når De nu kommer op til pastor Madsen, må De endelig se at komme på bølgelængde med fru Madsen, for hun har et stort ord at sige, og jeg passede på som en smed og søgte så meget som muligt at være tækkelig. Dog må jeg ikke have gjort mig tækkelig nok, thi pastor Madsen ønskede en anden. Hos P. T. Petersen traf jeg også Rasmus Madsen, så slog jeg 2 fluer et smæk. Så er jeg hos Johs. Larsen, og jeg er ked af at have vækket ham i hans middagssøvn, det kunne godt give bagslag. Men han er meget venlig og forståeligover for mig. Den gang havde sognerådet jo et store ord, sognerådet havde nemlig stemmeret ved lærerindstillinger, det havde skolekommissionen ikke, nu er det skolekommissionen der ordner det. Jeg er så i Asmindrup hos Hans P. Hansen og Rasmus Olsen, og jeg tænkte, Rasmus Olsen er en mand med humør i, han var meget fornøjelig at komme ind til, og da han havde mine papirer sagde han ”Jeg skal nok gøre for dem, hvad jeg kan”. Jeg kunne ikke forstå, hvordan han kunne være så flink imod mig. Men senere fik jeg at vide noget om grunden til det. Jacobsen er socialdemokratisk sognerådsmedlem, og en partifælle i Hellested sogneråd havde personligt skrevet til ham og anbefalet mig. Desuden havde Rasmus Madsen, der er med i socialdemokratiets bestyrelse, været i Hellebæk nogle dage i forvejen hos en mand, der har været i skolekommissionen derhenne, for at se på en orne: de talte skiftevis om ornen og om mig (Der jo havde været i Værslev). Og Lars Larsen anbefalede både ornen og mig det bedste han kunne. Jeg blev om aftenen inviteret til middag hos Lars Larsen, der så fortalte om besøget fra Værslev og om de gode ord, han havde lagt ind for, da Rasmus Madsen udfrittede ham om mig.

Den 4, december 29 fik jeg brev fra sognerådsformand P. A. Petersen, hvori han meddelte, at det var lykkedes for mig at blive opstillet som nr. 1 til Værslev lærerembede, og at det var enstemmigt, han ville gerne høre nærmere fra mig.

Jeg gik så til telefonen for at ringe til ham og give mit -ulæseligt- til at overtage embedet. Jeg ringede derefter til biskop Fonnesbech Wulff, så nu var jeg enstemmigt indstillet som nr. 1, og denne gang måtte det vel så lykkes at opnå fast ansættelse. Biskoppen er noget forsigtig i sine vendinger, nu skulle han jo først se på nr. 2 og nr. 3.

Den 11. december kom der brev fra biskoppen om at sende tuberkulose attest, og så var jeg klar over, at nu dagedes det. Den 14. december 29 kom der brev fra biskoppen om, at han dags dato havde beskikket mig til enelærer ved Værslev skole fra 1. januar 1930 at regne, med forpligtigelse i et tidsrum af 5 år at beklæde stillingen som kirkesanger ved Værslev kirke. Dette meddeles dem hermed tjenstlig med tilføjende, at jeg har anmodet provsten for Ods. Skippinge herreders provsti Christiansen om at foranstalte Dem indsat i embedet når De henvender Dem hos ham med Deres Kollats, den følger hoslagt.

Søndagen d. 5. Januar -ulæseligt- første gang i kirken og blev efter gudstjenesten indsat i embedet. Jeg kom altså til Værslev, medens ornen vistnok måtte blive dernede i Hellested, hvor den er -ulæseligt- siden ved jeg ikke, den er måske død af alderdom.

Jeg har nu fortalt dette for at vise, hvor svært det var for lærerne at komme ind; overalt i sognene havde medlemmerne en eller anden slægtning der skulle ind, om så det kun var ½ fætters kones kusine. Den store arbejdsløshed blandt de unge, også vi lærere, lagde sin klamme hånd over os. Hvor har de unge lærere det nemt i forhold til os.

Jeg har altid været glad for at være kommet til Værslev og har aldrig fortrudt det. Arbejdet i kirken og skolen har jeg efter bedste evne søgt at bestride så godt som muligt. Jeg blev kun antaget i kirken i 5 år, men min gerning her har altid glædet mig, og derfor har jeg ikke nogensinde tænkt på at ville være fri for den del af mit arbejde. Man kommer i denne gerning snart til at virke i glædens lyse stunder og snart i sorgens alvorlige timer, og det har i alle tilfælde været mig magtpåliggende at hjælpe til at gøre det så højtideligt som muligt. Under søndagsgudstjenesten har jeg haft flere små oplevelser, og det er alt sammen sket før restaureringen af kirken. En overgang, da vi havde den gamle kakkelovn og -ulæseligt- over for denne midt i kirken, var så plaget af myg, det var som alle blev udsat for den ene af Ægyptens 10 plager. Myggene sværmede om ørene på mig og stak mig snart her og snart der, engang var jeg helt ophovent i nakken af myggestik, så man ser deraf at det også kan have sine genvordigheder at være kirkesanger. Bagsiden af altertavlen var i sin tid et godt skjulested for flagermus. De hang der i bagbenene og sov i ro og mag deres vintersøvn. Når der så blev fyret op i kakkelovnen til kirketjenesten om søndagen, og der blev varmt i kirken, kom der liv i dem, og i den tro at det var blevet sommer igen fløj de rundt om ørene på en i kirken. De var dog mere fredelige end myggene og sørgede altid for ikke at komme til at berøre organisten og mig. Engang kom en lille mus spadserende ned ad løberen. Den kom helt ned til os ved orgelet og satte sig stille og lyttede til sangen. Da den havde siddet der en tid, spadserede en op ad -ulæseligt- og forsvandt ind under prædikestolen.

Medens pastor Worm Leonhard var præst ved kirken, var der engang kommet en fugl ind i kirken. Medens præsten stod og forrettede sin tjeneste havde den siddet og med næbet hakket på ruden ved siden af. Præsten hørte det og tænkte, den vil nok gerne ud. Medens vi sang havde Worm Leonhard så fanget den og båret den ud. Da han nu skulle i gang igen ved alteret, kom den tossede fugl og hakkede på ruden. Præsten gik så under sidste salme før prædikenen udenfor til vinduet, og det lykkedes ham at fange den på ny. Men denne gang fik den ikke sin frihed. Præsten havde låset den inde i et skab oppe i sakristiet, det var et skab, hvor han opbevarede sin kjole. Bag efter gudstjenesten kaldte han mig derop og fortalte mig hele hændelsen. Worm Leonhardt cyklede så hjem, men han tog fuglen med i sin lomme og slap den ud midtvejs mellem Værslev og Rørby, han ville sikre, at den ikke næste gang skule komme og forstyrre gudstjenesten, han kunne jo mærke, at fuglen ikke havde forstand på at gå i kirke.

I de mange år jeg har været knyttet til kirken som kirkesanger, har pastor Brønno været vor sognepræst i de snart 22 år, og det er mig en stor glæde at kunne sige, at der ikke nogensinde har været vrangvilje imellem os. Aldrig har der lydt noget ukvemsord fra præsten eller organisten til mig, vi har arbejdet og udført vor gerning i bedste forståelse og fordragelighed, og det siger jeg pastor Brønno og ligeså fru Petersen tak for. -ulæselig sætning- Al menneskeværk er skrøbeligt, men vi søger på den bedste måde at gøre gudstjenesten højtidelig til ære for himlens gud og til gavn og glæde for menigheden. Også tak til menigheden fordi den synger så godt med ved gudstjenesten.

Skolen er naturligvis det sted, hvor jeg har tilbragt de fleste timer, og her jeg har min egentlige gerning. Og udviklingen indenfor skolens verden har været stor i de forløbne år, vel ikke så meget i Værslev som mange andre steder. Jeg tænker f.eks. på det store skolebyggeri, der foregår rundt omkring i vort land, og en skønne dag kommer turen sikkert også til os. I 1933 kom den nye tilsynslov, ved hvilken lejlighed båndende imellem kirken og skolen løsnedes og præsten ikke mere er født medlem af skolekommissionen. I 1937 kom loven om skolebyggeriet, og i 1948 loven om de små bogstavers indførelse i undervisningen. At det også i samfundet er gået fremad, kan også mærkes i skolen. Børnene nu om dage er gennemgående mere velklædte end da jeg kom hertil. Hygiejnen og renligheden blandt folk er blevet meget større, og derfor ser man nu om dage sjældent børn med kirtelsår -ulæseligt-. Jeg tror, alt det er kommet med den større oplysning og den økonomiske udvikling. Da jeg kom hertil, sad børnene endnu og skrev på tavler, og havde de glemt vand og tavleklud, lod de ofte i al stilhed en spytklat glide ned på tavlen og tværede den ud med fingrene. Det varede dog ikke længe, inden vi gik over til skrivehæfter. I sin tid drak alle børn vand af samme kop., der hang ved pumpen. Nu er vi gået over til drikke-ulæseligt-, og de gammeldags W.C.er er afløst af ”træk og slip”. Også håndvask har vi fået, og børnene benytter dem flittigt.

Moden er også ændret meget. Før gik alle pigerne i kjole, nu går mange af dem ligesom drengene i lange bukser eller i træningsdragt. Før havde alle pigerne lange fletninger, nu er de forsvundet til fordel for det korte hår. Da jeg kom hertil gik børnene med træsko. Og derfor fik jeg anskaffet en lang træskoreol, den blev inden længe overflødig, idet man gik over til gummistøvler. Før kunne alle børn gå i skole, nu cykler de fleste, og nyeste mode er det mange steder at blive kørt i skolebil, det bliver måske en gang almindeligt med helikopter.

Da jeg kom hertil, havde vi den ordning, at de store børn gik i skole 4 dage ugentligt om vinteren og de små 2 ugentlige dage og omvendt om sommeren. Så fik vi hver anden dag undervisning, men heller ikke den ordning, synes jeg, var tilfredsstillende. Så blev det forsøgt at indføre samme ordning som i Asmindrup. Ældste klasse skulle så i skole om formiddagen hver dag og yngste om eftermiddagen. Denne ordning mødte en del modstand, man var bange for at der blev for mange forsømmelsesdage, og endnu nogle år kørte vi med hverandendags skolegang. Siden blev sagen taget op til fornyet overvejelse og i 38 gik det igennem og vi fik den nuværende ordning, og det er da også gået udmærket efter den.

For en 14-15 år siden var landsbylærerne i Kalundborg kredsen samlede til møde i Tømmerup for at få oprettet skoleforbund med den kommende mellem og realskole i Kalundborg, så de børn, der fra landet havde lyst og evne til det, kunne komme i mellem og realskolen på lige med børnene i Kalundborg, således at kommunerne betalte for børnene. Da man sendte forslaget til kommunerne, blev man i 1941 enige i sognerådet om at oprette skoleforbund både med den kommende mellem og realskole og Lundemarksskolen, det var en yderligere forbedring af skoleforholdene, og en del har da også siden da, besøgt disse skoler.

Det daglige arbejde i skolen er i årenes løb gået sin stille gang, jeg har haft mange gode timer sammen med børnene. Børnene har gennemgående været flinke og rare at arbejde med. Selvfølgelig har der til tider været enkelte -ulæseligt- imellem, og det kan ikke undgås med en reprimander engang imellem, men de fleste af dem har jeg kunnet rose for deres arbejde med lektierne derhjemme. En lille tordensky har der undertiden kunnet trække op, men det varede ikke længe, før skyerne spredtes, og solen skinnede igen, skolearbejdet veksler mellem ros og dadel.

Ind imellem arbejdet har vi i årenes løb haft en del gode cykelture, f.eks. til Dragsholm, Vejrhøj og Vallekilde, til Kalundborg og bese virksomheder, eller til stranden ved Eskebjerg Lyng. Vi har haft vore gode skoleudflugter. I begyndelsen kørte vi med hestekøretøjer, og det så flot ud, når der kommer 16-18 vogne med flag i bagefter hinanden, og børnene råbte deres hurra. Af steder vi tog til kan nævnes -ulæseligt- og Tissø, Asnæs og nu i de senere år Bildsø, hvortil vi kørte i biler.

Så er der den store udflugt med toget. Vi har ofte været i København, engang havde vi en todages tur derind og boede på ”Fregatten Jylland”. Vi har haft flere ture til Odense og Lillebæltsbroen, engang havde vi en 2 dages tur derover. Vi har også været i Vordingborg og Roskilde og Helsingør og Sverige. Både skovturene og turene med toget har været gode, og børnene var glade for dem. Vore skolejuletræer har altid haft god tilslutning -ulæseligt-.

Hvert år, når det kunne lade sig gøre, har jeg haft aftenskole; en vinter var der både aftenhøjskole og aftenskole. Jeg har altid følt det som en kær pligt yderligere at dygtiggøre den ungdom som havde gået i børneskolen hos mig, og jeg har haft den store glæde, at de i stort tal mødte op i aftenskolen. Nu begynder det at knibe med aftenskolen fordi de unges tal på landet mere og mere skrumper ind.

Jeg har altid syntes, at der manglede noget i forbindelsen mellem hjem og skole, og så fik jeg tanken med en forældre forening, og det lykkedes da for mig den 4. Februar 1938 at få dannet en sådan, og det har jeg ikke fortrudt, den har virket sin hensigt, og i dag er mange medlemmer i foreningen. Den hjælper med at arrangere juletræ og udflugter osv. Det har glædet mig meget, at forældrene er så flinke til at møde ved forældremøderne i skolen, derved skabes der god kontakt mellem hjem og skole.

Da jeg kom hertil havde Marie Nielsen syskole med børnene og Marie Hansen havde rengøringen af skolen. Nu er Ella Jensen sylærerinde, og Astrid Nielsen har rengøringen. Jeg vil gerne sige dem tak for deres gerning i den forløbne tid og tak for al venligheden.

Når jeg ser tilbage over de svundne 25 år, er det med glæde og taknemmelighed i hjertet. Det er en herlig gerning at være lærer, hvad er vel mere herligt end at kunne være noget for børn og unge. Hvad er vel mere dejligt end et glad smil fra et barneansigt eller taknemmelighed fra unge mennesker, der bliver hjulpen over en vanskelighed, det er den bedste løn, man kan få for sin ulejlighed.

Det har i mange år været let at få andet embede, men den tanke, at flytte herfra, har ligget fjernt for mig. Der må være et eller andet, som har bundet mig hertil. Jeg tror ikke, det er selve egnen, selvom den på sin vis er naturskøn. En medvirkende årsag har vel været den, at jeg, da jeg kom hertil, var i en meget var i en meget sat alder, man bliver mere stedbunden med årene. Men den væsentligste årsag til, at jeg blev hængende her, er vist den forståelse, jeg har mødt hos de forskellige skolekommissioner, sogneråd, menighedsråd -ulæseligt- sognets befolkning.

I de 25 år har jeg mødt megen tillid og velvilje, og det vil jeg gerne sige mange tak for. Men der er også et andet sted, jeg skal rette en tak, og det er -ulæseligt- , til den ?kone?, som har givet mig kraft og styrke til at arbejde den lange dag.

På min kones, børns og egne vegne vil jeg gerne sige jer alle hjertelig tak for den dejlige fest i har lavet for os i anledning af jubilæet. Tak for de pæne gaver, blomster og telegrammer. Tak for de smukke ord der er blevet sagt i dag, det giver mig mod og styrke til med fornyet kraft at tage fat på arbejdet efter endt juleferie.

Tak hver især.





Collaboration