Ingeborg Wiggers (1871 - 1940)

Born 18 Dec 1871 in Svendborg (Svendborg, 5700, Danmark)

Ancestors

Descendants

Died 13 Jul 1940 at age 68 in Tveje Merløse Kirke (Tveje-Merløse 22, Holbæk, 4300, Danmark)

Problems/Questions Profile manager: Kim Wiggers Holmbom [send private message]

Biography

Died Y. 13 Jul 1940. Tveje Merløse Kirke (Tveje-Merløse 22, Holbæk, 4300, Danmark). XREF @place00056@. FUNERALS 17 Jul 1940. Sct Nikolaj Kirkegård (gammel kirkegård) (Jernbanevej 3, Holbæk, 4300,Danmark). XREF @place00057@.

PICTURES @pic00013@. Preferred Family for Adopted Child: @pic00013@.

Position: 4785,-215. BOUNDARYRECT 4749,-169,4821,-262.

ISDEAD Y.

Note: Biografi: MOR FORTÆLLER. Den Gang Børnene var smaa,. elskede de, at jeg fortalte dem om min. Barndom og det, jeg kunde huske fra. den gamle Købmandsgaard. Maaske. kan det more dem nu at høre om den. Tid, og jeg vil forsøge at skrive det. ned, saa godt jeg kan. Jeg er født i Svendborg den 18. December 1871 i den gamle. Købmandsgaard i Gerritsgade. Den. staar temmelig uforandret endnu, men. der drives ikke Købmandshandel paa. den Vis som i Fars Dage. Den. gammeldags Købmand er jo helt forsvundet; naar Købmanden havde sagt. det, saa var det rigtigt. Vi var 9 Børn, jeg den yngste, Mor fik mig, da hun. var 41 Aar, skammede sig saa meget over, at hun igen skulde have en Lille,. saa hun kun gik ud, naar det var mørkt, og sneg sig langs Husrækkerne,som. den Gang ikke var saa oplyste som nu. Min ældste Søster Ida kan jeg slet ikke huske hjemme, hun blev gift med. Tandlæge Marinus Kiær den Gang jeg var 4 Aar gl., ligesaa min næstældste. Søster Thora, som blev gift med Købmand Thomas Barfoed; dog ved jeg, at. Thora var Mors højre Haand; hun strikkede som Barn alle Drengenes. Strømper, og da Mor paa sit Dødsleje gennemlevede den Tid, hvor hun. havde faaet mig, var hun mest rolig, naar hun vidste, at Thora passede. Huset og drengene. De næste var Tvillinger Marie og Georg. Ham kan jeg slet ikke huske i. Hjemmet, han blev sendt til Lübeck, allerede da han var 14 Aar, for atlære. Handel; han boede hos Tante Laura Sieverts, Fars Søster. Om ham har jeg kun hørt, at han var meget uartig som Lille; naar der kom Fremmede, stod. han altid véd Døren og sagde: ,,Muer, jeg er saa baange." Naar Mor vilde give ham nogle Smæk, løb han. altid rundt om Bordet, saa Mor, der altid var i Omstændigheder, ikke kunde. naa ham. Naar han kom hjem fra Skole og ikke kunde lide den Mad, han. skulde have, nøjedes han med Kaffe og dertil Snegle til 2 øre Stykket,han. havde altid 2 Kaffeskeer i sin Kop, og hvis hans Søstre skændte paa ham, fik. de to Skefulde Kaffe i Hovedet, eller ogsaa gik han op i deres Værelseog. tømte alle deres Skuffer ud midt paa Gulvet, og deres Kjoler fra Skabene. smed han ovenpaa. Det var jo svært for Mor at holde alle de Drenge med Lommetørklæder, de. kastede dem jo bort, ligesaa hurtig som de fik dem, saa fandt Mor paa at sy. et Bændel fast i deres Lomme, og dertil hæftede hun saa Lommetørklædet. Bændlet var saa langt, at det kunde naa op til Næsen, naar de saa kom hjem. fra Skolen, saa Mor dem i lang Afstand i fuld speed, og ud af Lommerne. flagrede de lange Bændler med Lommetørklæderne paa, de havde naturligvis. ikke haft Tid til at putte det i Lommen, men Lommetørklæderne var der da. I den Tid var der jo ikke Jernbane, og imellem Svendborg og Nyborg gikder. en Diligence, den stod i vor Gaard om Natten, og hver Søndag var det Skik,. at alle Børnene fik en Køretur gennem For- og Baggaarden i den. Saadanvar. det ogsaa en Søndag, Mor stod i Vinduet og betragtede med Stolthed alle. de søndagsklædte Børn, som blev stoppet ind i Diligencen, men ak og ve,. Hesten blev bange for et eller andet, og de foer afsted, i Porten væltede den,. det saa frygteligt ud, men heldigvis kom ingen af Børnene til Skade, Kusken. blev klemt mel lem Vognen og Porten, saa han laa syg længe efter, men for. Mor maa det have været et grufuldt Syn. Marie kan jeg godt huske, inden hun blev gift. Vi havde en stor Hjørnesofa i. Dagligstuen; at sidde der med hende, medens hun fortalte Historier, var det. bedste jeg vidste, især naar hun fortalte, naar jeg skulde konfirmeres; saa. skulde jeg køre i lukket Vogn, det stod for mig som det vigtigste ved hele. Konfirmationen. Saa kom Julie, hende husker jeg ikke meget om, hun blev. tidlig gift. Didrik, Poul og Axel var nogle farlig livlige Drenge, der gaar mange Historier. om dem, hvad jeg kan huske var, at de havde en Ged, hver Gang den. trængte til noget, kom de til mig og sagde, at hvis jeg vilde give demPenge. til det, maatte jeg have Part i Geden, jeg var nemlig Velhaver, en Ærøbonde. havde givet mig 4 Kr., og dem havde Far i Forvaring, og til ham gik jeg saa. og hævede nogle Penge, naar jeg skulde have Part i Geden. Min Onkel Christian, som var Farver, havde nogle Sønner, og de var jo mine. Brødres Lege-kammerater. Vore Gaarde stødte op til hinanden, saa det var jo. let at komme sammen. En Dag sad de to Fætre og mine tre Brødre Arm i Arm. paa Kanten af et stort Farvekar, som var fyldt med indigoblaat; paa enGang. taber Drengene Balancen og gaar paa Hovedet i Karret, heldigvis stod en af. Farvekarlene ved Siden af, saa han fik dem hurtig trukket op, men deres Øjne. var i lang Tid daarlige af det ufrivillige Bad. Sprøjtevæsenet var ikke den Gang som nu, hver Ejendom havde sin Sprøjte,. og det var Drengenes bedste Legetøj. En Søndag legede de, at Gaarden. brændte, de sprøjtede op og ned ad Væggene, til sidst syntes min Far, at det. var for galt, han bad derfor den ældste af Kommiserne, Christensen, omat. gaa ned og forbyde dem det, Drengene lod, som de ikke hørte, hvad det var,. han sagde, bad ham komme nærmere, og da han kom helt hen til dem,. puttede de Slangeti ned paa Brystet af ham, og Vandet stod i to Straaler ud. af hans Benklæder. Alt dette har jeg kun af Fortælling, jeg var jo forlille til. selv at opleve det. Om mig selv blev der mig fortalt, at jeg var en uartig og forkælet Unge. Mine. to Kusiner Mis og Botte Rützou har fortalt mig, at de nødig kom og besøgte. os; de kunde ikke udholde at se paa min Uartighed. Jeg husker, at jeg vilde. aldrig i Seng om Aftenen, laa under Bordet og sov, og naar endelig Mor. havde faaet mig i Seng lidt tidlig i Aftenen, kom min Bror Georg ind til mig. og sagde, at nu tog Mor sin brune Silkekjole paa og gik i Selskab, saajeg ud. af Sengen, og saa kunde ingen Magt faa mig i Seng, inden Far og Mor gik til. Ro. Min Søster Thora var den Gang forlovet, men hun skulde jo passe mig,. saa ofte kunde hun ikke spadsere med Onkel Thomas, saa han har tit bandet mig, har han senere fortalt mig. Mine Forældre var den Gang godt. økonomisk stillet. Dog kan jeg huske min Glæde over en Kaabe jeg fik af en. af Fars omsyede Frakker, nu kunde jeg igen spadsere med Veninderne. Dem. havde jeg ikke saa faa af, men den bedste var min Kusine Misse Wiggers,. den yngste af Farverens Døtre. Han var nu imidlertid bleven Fabrikant,. havde bygget en Fabrik i Gaarden, men Forbindelsen med vore to Gaarde. var bevaret. Jeg husker, vi spiste Æggesnapse sammen, og vi stjal baade. Æg og Sukker. Kop og Teske røbede os, for de fandtes paa de. mærkværdigste Steder. Jeg holdt meget af at lege paa de store Kornlofter;. der spillede Veninderne og jeg store Dramaer, som alle endte med, at Helten. kastede sig i Havet, hvilket i dette Tilfælde var de store Kornbunker.Naar. Sukkertønderne kom hjem og var tømt, var det herligt at sidde inde i dem og. med Neglene skrabe det Sukker ud, som sad i Revnerne; mærkelig nok kan. jeg ikke huske, at jeg blev stukket af Bierne, der summede om Hovedet paa. mig. Naar der var et Sukkerrør i Tønden, var det jo en særlig Lækkerbisken at. suge paa det. Om Aftenen var Butikken et herligt Opholdssted; mange Aftener lavede jeg. saadant et Halløj dernede, at 1ste Kommisen, den tykke, rødhaarede. Henningsen, kom farende ud af Kontoret og førte mig udenfor. Det var jo. fristende at stjæle af Chokoladen, som laa paa Hylderne, der var baade. Stænger omvundet med kulørt Papir og smaa firkantede Stykker, paa hvis. Indpakningspapir var afbildet berømte Slotte og Kirker. De store Stykker. gemte jeg i Strømperne, jeg kan endnu smage dem, det var nærmest sødt. Grus. Vi havde ingen Have, men Adgang til Onkel Christians (Fabrikanten);. min egen Have bestod i at passe og vande det Korn, som faldt ned fra. Kornlofterne langs med Muren; jeg kunde virkelig faa Aks paa dem en Gang. imellem. Det var dejligt at leve i en stor gammel Købmandsgaard paa den Tid. Der var. ingen Biler, men hver Lørdag kom Bønderne kørende ind med deres En- eller. Tospænderkøretøjer, og naar der var Marked i Byen, holdt Vognene i lange. Rækker baade i For- og Baggaarden, som oftest maatte nogle af Hestene. anbringes andre Steder, der var ikke Plads til dem hjemme i Gaarden. Naar. saa Bønderne var komne af Vognene, kom de ind i ,,Skænkestuen", hvor en. varm Kop Kaffe satte Livsfunktionerne i Gang, der under den lange Køretur. til Byen var gaaet i Staa. ,,Skænkestuens" Lugt kan jeg mærke endnu; der. var smældende varmt, Kaffelugt og Kisteklæderduft blandet sammen. Jeg. kan endnu se lille Hanne, som var Stuepige hos os den Gang, staa bag. Skranken og koge Kaffe, som jo betaltes, og naar Slagterne kom fra Torvet,. gled der mange Kaffepuncher, ,,smaa Sorte", ned. Tit kunde det ende med. vældige Slagsmaal, saa Far maatte træde til og skille de stridende ad. Hvor ofte har jeg ikke hørt Mor fortvivlet sige til Far: ,,Hvad skal jeg dog. gøre med alt det Kød, Du har købt." ,,Aah, jeg har kun givet 25 Øre for. Pundet lille Mor." Det var nemlig Skikken, at hvad Slagteren ikke fik solgt. paa Torvet, skulde Købmanden tage. Vi havde jo en stor Husholdning den. Gang, baade Karlene og Folkene i Butikken var paa Kost, saa der skuldejo. noget til. Vi havde ogsaa Malkepige. Vi havde nemlig ogsaa Køer, hvor. mange husker jeg ikke, men vi solgte Mælk til de omkringboende. Jeg kan. endnu se Mor hver Morgen og Aften staa og dele Mælken ud til de. forskellige Piger, som kom for at hente den. I Baggaarden havde vi. Svinestald og det var en af mine Fornøjelser at hælde Æde op i Truget;. straks kom Svinene ud af Svinehuset for at æde. Ved Juletid slagtede vi altid. Gris, og den Dag havde jeg fri fra Skole. Der var ogsaa_Brænderi i Gaarden,. og sommetider om Natten hørtes Spektakler der nede fra; saa var de fulde og. holdt Halløj. Marie, som altid var bange for Ildebrand, foer da ud af Sengen. og saa efter, om der ikke var Ildløs. Vi havde en stor Karl dernede med et langt Skæg; om Munden var han altid. fuld af Skraatobak, men naar jeg trængte til en Toøre, tilbød jeg at kysse. ham, naar han vilde give mig en Toøre for det, og det var han altid villig til. Fra Brænderiet solgte vi "Spøl", som det kaldtes paa Fyn; her paa Sjælland. kaldes det ,,Drank". Jeg kan huske Vognene med Tønder paa, som det. hældtes ned i. Hvad jeg ogsaa maa omtale er min Kusine Martha, Datter af Onkel Wilhelm i. Sverige. Hun kom til os som ganske ung, det maa have været i Begyndelsen af Firserne. Hun skulde lære Husholdning og senere være Mor en Støtte, og. det blev hun ogsaa. Hun blev meget dygtig til at lave Mad og var hos os, til. hun blev gift med Brusch, en Ven af Didrik i Amerika. Da Brusch skulde. hjem til Danmark, foreslog Didrik, at han skulde tage til Svendborg, han var. sikker paa, at Martha vilde passe for ham. Som sagt, saa gjort; de syntes. godt om hinanden og levede et meget lykkeligt Ægteskab uden Børn. Om Søndagen fik vi altid Kødsuppe og Peberrodskød, det var alt andet end. morsomt. Hver Søndag kom Bedstemor Fog, Mors Mor, og Tante Grethe til. Middag, vi spiste altid Kl. 1. Bedstemor var en gammel Kone, jeg kan kun. huske hende som saadan. Hun boede i Vestergade og blev hver Søndag. hentet af ,,Jacob", den lille Hest vi havde som var forspændt en almindelig. Arbejdsvogn, og af en lille Trappe, som blev hægtet paa Vognen, steg den. gamle Kone af. Hun var ikke tilfreds, naar Karlen, som kørte, ikke havde. faaet skiftet Tøj, men var i sin blaa Arbejdsbluse. Hun var en streng gammel. Kone; nogen synderlig Følelse havde jeg ikke for hende. Hun gik nærmest i. Barndom. Naar hun skulde hjem om Aftenen bad hun altid om et Stykke. Avispapir; det skulde hun bruge til Papillotter til de smaa Krøller, hun havde. ved Ørene. Naar hun skulde have sin Kaabe paa, sagde hun: ,,Giv mig saa. Slaget ved Waterloo"; der hørte nemlig et stort Slag til hendes Kaabe. Bedstemor var ikke tilfreds med, at Far aldrig gik paa Kroen. Er det et. Mandfolk," sagde hun. Hver Søndag beklagede hun, at der var en sort Plet. paa et af Pillespejlene. Hun kunde heller ikke forlige sig med de ferniserede. Gulve; hun spurgte først, om Julle (min Mor) var derinde; naar vi saa sagde. nej, pegede hun paa Gulvet og sagde: ,,Hvad gir I mig for de Gulle." Naar vi. Søndag Aften havde Gæster, spurgte hun himmelhøjt: "Julle, er alle de. Mennesker bødne?" Vi havde en meget genert og tavs 1ste Fuldmægtig. Om. ham sagde hun: ,,Han fortaler sig s'gunte." Ohrtmand, det hed han, blev. blodrød i Hovedet af Flovhed. Naar Tante Grethe om Søndagen gik sig en. Tur, spurgte Bedstemor, hvor Grethe var henne, naar vi saa svarede, athun. var ude at gaa, sagde Bedstemor altid: ,,Ja, det er sgu kedeligt at hun ikke er. bleven Landpost." Lidt efter gav hun sig til at le, og naar vi spurgtehende,. hvorfor hun lo, kom hun altid med den Historie om deres Landpost i. Tjørnede. Naar han støvet og træt kom hjem, spyttede Konen ham altid i. Ansigtet og tørrede ham af med sit Forklæde. Paa sine sidste Dage hjalp en. gammel Jomfru Vest Tante Grethe med at passe hende, og om. Eftermiddagen, da hun døde, kom Tante ind i Soveværelset og bøjede sig. over Bedstemor; hun sagde til Jomfru Vest, at hun ikke syntes Moren trak. Vejret, hvortil Jomfruen svarede, at det var noget siden, at den gamleFrue. havde trukket sit sidste Suk, saa Bedstemor fik da en stille Død. Hun blev 93. Aar gammel. Tante Grethe hed Anna Margrethe Gøtszche, hun var en lille ubetydelig. Kvinde; hun levede ca. 10 Aar efter Bedstemors Død. Den Piedestal, som. staar i Forstuen, har jeg arvet efter hende. Min anden Bedstemor, Bedstemor Wiggers, var complet en Modsætning til. Bedstemor Fog. Jeg husker hende siddende paa sin Forhøjning ved. Vinduet, strikkende paa sin hvide Bomuldsstrømpe, som var, som den aldrig. var rørt. Hun og Datteren, Tante Thilde, boede inde hos Onkel Christians. Tante Thilde styrede Huset med en myndig Haand; vi havde stor Respect. for hende. Hvor mange Gange har jeg ikke skjult mig i et Skab, naar jeg. havde begaaet en eller anden Uartighed. Jeg husker tydeligt Bedstemors. Værelse, hende selv sirlig med den hvide Kappe med de lyslilla brede. Silkebaand, den sorte Kjole med den hvide Krave i Halsen, hvide. Bomuldsstrømper og Bruneller. Hun selv var mager og som Marmor i. Ansigtet, hun lignede den Galla, som, naar den blomstrede, altid stod ved. hendes Plads paa Forhøjningen. I den anden Ende af Stuen stod den. Dobbeltseng, som hun i sin Tid delte med Sin Mand, nu med Tante Thilde. Hun kom ikke hver Søndag, men naar hun kom var det en hel Komedie at se. hende og Bedstemor Fog sammen, sidst nævnte titulerede hende altid: "Maddam Fog", medens den anden altid sagde: ,,Fru Fog". Bedstemor. Wiggers døde, da hun var 85 Aar. Tante Thilde levede til sin Død hos Onkel. Christians. Saa er der Tante Jette, Mors Halvsøster, hun havde været gift med med en. døvstum Boghandler Fog i Kerteminde; fra ham stammer den store Billedbog, som I holdt meget af som smaa, særlig af ,,Tommeliden" og. ,,Blaaskæg"; han forærede mig den, da jeg var 4 Aar. Tante Jette kom til. Svendborg efter Mandens Død. Hun var en stor Original, sværtede sit Haar. sort lige til sin Død, gik md lyserøde Blomster paa sin Kappe og havdealtid. et lyserødt Strikketøj. Hun kom ogsaa om Søndagen, naar hun ikke var hos. Tante Christine, der var en rig Enke efter Mors Bror, Onkel Rudolf Fog. Han. hed R.G. Fog, hvilket omsattes til rige, gerrige Fog, men det passede nok. ikke, da han gjorde meget godt i det skjulte. Jeg beundrer Far, at hankunde. holde alle de gamle Kvinder ud; hver Søndag var han altid omgivet af et. Harem af dem. Min ældste Søster Ida havde været paa et Kursus hos Frk. Zahle, derefter. havde hun en lille Skole hjemme, der gik velsagtens en Snes Pigebørn af. Svendborgs Bourgeoisi Døtre, men det kan jeg slet ikke huske. Saa blevhun. forlovet og gift med Tandlæge Marinus Kiær, de boede paa Hjørnet af. Gerritsgade og Kyseborg; deres Børn var stadig Gæster hos os, især den. ældste Viveke; hun hængte mig i Skørterne altid, og hvad værre var, naar jeg. var i Skole, gav Mor hende mine Dukker at lege med, og da jeg elskede dem. højt, blev hun skældt Huden fuld, naar hun havde revet noget itu. Jeg. maatte altid følge hende hjem om Aftenen, og da det blev fortalt, at det. spøgede der i Huset, kan det nok være, jeg skyndte mig ned af Trappen;en. Gang gik det med saadan en Fart, at jeg faldt og forstuvede min Fod. Robert og Gustav var to uartige Drenge, dem har jeg kløet mange Gange. Anna erklærer at den Smule Forstand hun havde, har jeg dunket ud af. hendes Hoved, jeg skulde nemlig lære hende at læse. Saa byggede de. Kiærshøj og flyttede derud; der er Axel og Henry fødte. Jeg pyntede altid. deres Juletræ, og Børnene maatte ikke være med, de sparkede og slog paa. Døren, men jeg var ubønhørlig. Inden jeg gik fik de en Historie, og Anna. bad al tid om, at det ikke maatte være Historien om ,,En Moder" af H. C. Andersen, saa flød hun hen i Taarer. Jeg kan kun huske to Juletræer. hjemme, det var Mor og Far blevne for gamle til. Jeg var altid nede hos Thora, som var bleven gift samme Aar som Ida. De. boede længere nede af Gerritsgade, i en gammel Købmandsgaard paa. Hjørnet af Kattesundet. Der var en stor Karnap i Butikken; der opholdtvi os. næsten altid; der kunde man se op og ned ad Gaden. Det var ingen Under, at. det blev kaldt ,,det skarpe Hjørne". Thomas paadrog sig efter en Tyfusen. saadan Gigt, at han blev fuldstændig Krøbling, de første 10 Aar af hendes. Ægteskab var Sovekammeret Thoras Opholdssted, hvor hun passede den. syge Mand. Thora var altid min Tilflugt, naar der var noget i Vejen, enten. Mor fik et af sine slemme Galdestensanfald, eller der var noget i Vejen med. Brødrene, saa løb jeg altid ned til hende og fik hende til at gaa hjem; hun var. altid den gode Hjælp. Om Sommeren flyttede min Kusine Misse og jeg ned. til hende og var i en 8 Dage, det var vores Sommerudflugt. Da Julie blev gift og boede i Odense, var jeg ofte derude, de havde ingen. Gæstekammer, saa jeg laa enten i Spisestuen eller i Arbejdsværelset; det var. ikke hyggeligt, men hvem tænkte paa det i de Tider. Min Broder Georg bosatte sig i Tyskland. Efter et Par Aar i Lübeck komhan. til Hamburg, hvor han fik Ansættelse i et stort Kaffefirma; det hed ,,Bohlen. og Beheri", og der var han i nogle og 40 Aar, rejste for Firmaet med Kaffe. Han giftede sig med Annetta Ballistrini, som han havde holdt meget af i. mange Aar; deres Ægteskab var barnløst, og da hun døde blev han helt. nedbrudt af Sorg. Han var en velhavende Mand, men mistede alle sine. Penge under Krigen. Han var efterhaanden bleven en hel Tysker og troede. ufejlbarlig paa deres Sejr. De sidste Aar boede han hos Julie og Christian,. hvor han ogsaa døde som en fattig Mand. Jeg husker Maries Bryllup, det var Formiddagsbryllup, hun vilde hellere. have Pengene end stort Bryllup. Onkel Harald var Tandlæge i Holbæk, de. boede først ude i Smedelundsgade, i Carl Petersens Ejendom, flyttede. senere ned paa Hjørnet af Ahlgade og Nygade. Didrik var hjemme i Forretningen, han blev gift med Dagmar Knudsen; de. passede slet ikke sammen, hun var godt begavet og Fremskridtskvinde, saa. det endte med Skilsmisse. Han slog saadan til Søren, at der var intet andet. end han maatte rejse til Amerika; der blev han senere gift med Jenny, som. var ham en god Kone i alle Maader. Poul var fra Fødslen svag og havde en meget svag Karakter. Han var til at. begynde med i Forretningen hjemme, men det kunde ikke gaa, Karlene drak. ham tit fuld, saa sendte Far ham op til Sverige hvor han havde en Broder,. Onkel Wilhelm, der var Landmand. Men det hjalp ikke, han faldt stadig. tilbage til Drikkeriet. Han blev ogsaa sendt til Amerika; der gennemgik han. meget, men endte som en meget troende Christian Scientist, der tog alle sine. Genvordigheder som en Prøvelse fra Gud. Han blev gift derovre med en. svensk Pige, der hed Christine. Axel var stilfærdig og godt begavet, saa han skulde studere, hvilket ide. Tider ikke var saa almindeligt at Købmandssønner skulde. Han boede i. København sammen med en Broder til mine Svogre, Gottlieb Kiær, som. havde sit andet Hjem hos os, var altid hjemme med Axel i Ferierne; de skulde. begge være Læger. Axel var Far og Mors Stolthed, saa det var en stor Sorg. for dem, at han døde kun 23 Aar gammel af Difteritis. Det kom ganske. pludseligt, saa Mor og Far naaede ikke derover, inden han døde. Den tunge. Sorg glemte de aldrig. Min Skolegang var uden Interesse, jeg husker mit første Klasseværelse,det. var et Pigekammer med Tagvindu og Pigens Seng. Jeg læste aldrig paa mine. Lektier, det foregik i Timen og kun det Stykke, jeg kunde regne ud, jeg. skulde op i. Naturligvis var jeg med i alle de Spilopper der lavedes, som. oftest Hovedmanden, men trods alt det var jeg afholdt af Lærerinderne. Da jeg var 16 Aar kom jeg til København hos Dr. Køsters; jeg skulde. uddanne mig i forskellige Fag og tage Undervisning i Musik. Næste Vinter. boede jeg hos Mis og Botte, men det blev afbrudt af Julie og Christians. ældste Drengs Død; de havde i Forvejen mistet en lille Pige, saa nu havde. de slet ingen Børn og var ganske utrøstelige. For at mildne Sorgen togde til. Amerika; var flere Maaneder i Philadelfia, kom hjem ved Foraarstid, jeg var. da hos dem den første Tid, det var ikke let. Nu var jeg blevet 18 Aar, og i Februar rejste jeg til Holbæk hos min Søster. Marie og Harald. Her var jeg meget sammen med jeres tilkommende Far, og. Enden paa det blev, at vi blev forlovede. Større Kontraster end Far og jeg kunde vist ikke tænkes, Far var alvorlig og. eftertænksom, jeg var livlig og impulsiv. Jeg kan godt forstaa at Familien. Smith har været lidt betænkelig ved den Forbindelse. De har aldrig ladet mig. mærke noget, men at jeg har været noget ungdommelig, kan man jo ikke. fortænke dem i at synes. Far var den Gang kun 29 Aar, men Alvoren i hans. Liv havde præget ham i høj Grad. Hans Far døde tidligt, og Forretningen. blev bestyret af forskellige Mænd. Da Far var 21, overtog han den selv, og. paa ham laa hele Ansvaret for den talrige Familie, saa det var jo ingen. Under, at han var alvorlig. Vor Forlovelsestid var kun kort, vi blev forlovede. i Marts og gift i November. Det maa være, fordi jeg var saa ung, tænkte jeg. slet ikke paa, at jeg skulde overtage en stor Husholdning; jeg kunde intet,. Svigermors gamle Stuepige blev hos os et Aar, og hun var min Læremester. I. Køkkenet havde jeg en gal Kokkepige; jeg husker, hun kylede Laaget tilden. lille Porcelænskaffekande hen ad Gulvet i Raseri over, at Harald og Marie. kom over til Kaffe og der skulde mere ind. Men det kunde maaske more jer at høre om Brylluppet, der stod den 14. 11. 1890. Det var et mægtigt Knald. Nu var det den sidste der fløj af Reden, saa. der var bedt hele Familien fra begge Sider, og det stod paa Wandalls Hotel. Vejret var saa smukt den Dag, saa vi kørte i Skoven. Den arme Far kunde. ingen Steder være; efter gammel Skik maatte han ikke se Bruden før i Kirken. Ingen Steder blev han tilstedet Adgang, tilsidst endte Far i Kirken, men der. havde de travlt med at pynte, saa der maatte han heller ikke være; hanfølte. sig saadan tilovers, at han tænkte paa at forlade det hele. Endelig oprandt da. Tiden for Brylluppet; jeg var færdig mindst en halv Time før. Min. Brudedragt havde jeg faaet syet saa enkel som muligt, da jeg aldrig vilde. bruge den mere; den opbevares endnu, er af hvidt Mull, og vi morer os over. saa suffisant den er syet, den er med Foer, højhalset og langærmet. Saa kom. Vognen efter Far og mig, men idet vi skulde gaa ned ad Trappen, traadte Far. i mit Slør, og Kransen og Sløret gik næsten af, heldigvis var min gamle. ,,Madam Hansen' der, og hun fik i en Hast sat det til rette igen, under Fars. Utaalmodighed. Madam Hansen var vores højre Haand, hun kunde alt, var nærmest vores Syjomfru baade til Kjoler, Linned og alt andet. Hun løb i Forvejen ned til. Kirken for at ordne mit Slæb, men da hun kom derned, var der saa mange. Mennesker uden for, saa hun næsten ikke kunde trænge sig igennem. Hun. lod en Politibetjent, som holdt fast i hende, beholde Sjalet, hun havde paa,. saa hun kom dog ind. Aldrig skal jeg glemme den Masse Mennesker der var. i Kirken, de skød op af Jorden, da jeg traadte ind. Jeg havde 8 Brudepiger,. alle i hvidt Mull ligesom jeg, undtagen Viveke og Karen, de var lyserøde. Jeg kan ellers intet huske af den Fest; af Talerne mindes jeg kun Pastor. Jespersens Tale, han begyndte nemlig med, at han vilde, hvad der ellers ikke. var Præsternes Skik, skille Brudeparret ad, han kendte nemlig ikke noget til. Brudgommen, men derimod Bruden kendte han, han havde nemlig læst Latin. med hende, men hun kom ikke længere end til Verbet ,,amare" og "consul",. hvad han mere sagde, erindrer jeg ikke, men at hans Tale vakte almindelig. Jubel, kan jeg forstaa. Det var et meget livligt Bryllup. Vi narrede dem den. næste Dag, som var mødt paa Stationen for at tage Afsked med os, vi kørte. nemlig i Landauer til den første Station. Jeg husker endnu, da vi kørte forbi. den gamle Købmandsgaard, stod Familien paa Stentrappen og kastede. Risengryn efter os, og Marie tog sin Sko af og kylede den efter Vognen. Vi stoppede op i Odense, Julie og Christian var nemlig ikke med til. Brylluppet. Julie havde aborteret nogle Dage før. Vi fik en nydelig Middag. serveret i Sovekammeret. Jeg husker Thyra Jernfelt var med. Da vi kom til Holbæk om Aftenen, var Vognen efter os med Ole Søren som. Kusk og Lars Søren som Tjener. Hjemme i Entréen havde Folkene lavet et. ,,Velkommen" i Transparent, og der stod de allesammen for at tage imodos. Aage som den Gang kun var 12-13 Aar, var ogsaa med Toget sammen med. Harald, Marie, Agnes og Osvald. Han løb alt hvad han kunde for igennem. Vinduerne at se Velkomsten. Alle Brudegaverne laa paa Bordet i. Dagligstuen, saa der var nok at se paa. Den flotteste af dem alle var fra. Onkel William og Tante Frederikke nemlig 12 af alle Slags Spisegrejer i Sølv. Et Telegram laa der fra dem derhjemme, som ønskede os velkommen, alle. deres Navne nedenunder; en Del af Gæsterne var blevne derovre. Medens. vi sad og drak The, opvartede af den højtidelige Stupige Marie, som bar sort. Fløjlshue og røde Baand under Hagen, hørte vi en Knittren ude fra Entréen;. vi styrtede derud og hele Transparentet stod i lys Lue, det blev da heldigvis. hurtig slukket. Det var jo et stort Hus, jeg nu skulde til at føre. Vi havde jo alle Folkene paa. Kost. Jeg var ikke rolig, før jeg havde lagt Madplanen for de kommende8. Dage, og hvad der var mig en stor Hjælp, var, da jeg lukkede min Kuffert op,. fandt jeg en Spiseseddel for 3 Uger, som Madam Hansen og Martha i. Forening havde brygget og skrevet ned, tilmed nogle gode Raad, hvad Kød. jeg skulde bruge til de forskellige Retter og andre gode Vink; den tyede jeg. ofte til. Det var ikke morsomt at have dem fra Butikken siddende ved Bordet, enten. der var Fremmede eller ej. Det var flinke Mennesker, men de var jo saa. generte, saa det var pinligt. Den Gang var man jo mere nøjsom, hvad. Tractementet angik. Jeg kan huske det første Selskab vi havde, det varfor. den ældre Generation. De fik Farsrand med Gemyse, og efter at vi havde. spist, bad jeg dem i Køkkenet sende noget over til Marie, som var syg og. derfor ikke med, hun skulde dog ogsaa have noget af den gode Mad. Men. det varede ikke længe, da vi først var kommet i Lag med Apotheker Ipsens,. som førte Tonen an, blev det til Middagsselskaber med mange Retter Mad. I Oktober kom Rigmor til Verden, hun blev fuldstændig opdraget efter Bog;. hun skulde have Lov til at skrige saa meget hun vilde, og det gjorde hun paa. Kraft, endelig opdagede vi, at hendes Amme ingen Mælk havde, og jeg skal. aldrig glemme det Velvære hun tømte sin første Flaske med. Den 7de November, Aaret efter, havde vi en Større Ildebrand, det var. Brænderiet der brændte. Jeg sad og ventede paa Far, vi skulde spise til. Aften, saa kom han ind og sagde meget roligt, at der var Brand i Brænderiet,. men der var ofte en lille Ildløs, saa da Far tog det saa roligt, troede jeg ikke,. det var noget videre, men da jeg kom ud i Køkkenet, som vendte til Gaarden,. saa det farligt ud og Far mente, at det vilde brænde altsammen. Det tog fat i. Stuehusets Tag og med det samme blev der givet Ordre til at Butik og. Stuehus skulde tømmes. Det var forfærdeligt, jeg husker det, de først løb med, var Rigmor i Vuggen. Heldigvis var det tørt Vejr og hun blev bragt over. til Osvalds, der boede lige over for. Jeg husker Brygger Arentz, han spurgte: Hvor er den unge Frue henne?" Hvorpaa jeg kastede mig i hans Arme og. sagde grædende: ,,Her." Jeg skal aldrig glemme den Masse fremmede. Mennesker, der løb med alle vore Sager, Folk bliver helt tossede naar det. gælder om at redde; de slæbte alt ud paa Gaden, vort Flygel tabte de en. Gang og alle Strengene gav sig ynkeligt. Marie løb med alt Sølvtøjet isit For. klæde, Vandet løb igennem Taget ned i Stuen. Min Dukke, som jeg elskede,. smed de ud af Vinduet. Fars Pengeskab ødelagde de Gulvet med, da de. transporterede det ud. Fortovet laa bestrøet af røde Tændstikker, som de. havde smidt ud fra Butikken, ja, det var en værre Redelighed; jeg saa ikke. noget til det, jeg opholdt mig hos Osvalds, hvor jeg græd omkap med. Rigmor. Far kom en Gang imellem over for at fortælle om, hvordan det gik. Han fortalte, at Tobaksfabrikant Viggo Andersen, som var Løjtnant ved. Brandkorpset, gik omkring i fuld Uniform med Chakot og Sabel og. dirigerede, som det var et større Slag, men han havde ikke forhindret,at. Brandfolkene havde fundet Nøglen til Vinkælderen og havde drukket sig. plakatfulde, saa de betjente Pumpen under Skraal og Brøl. Den næste Dag,. Du milde Kineser, min lyslilla Silkekjole laa i Gangen til Kontoret under en. hel Masse andre Ting. Grønlund Thomsens Butik var ogsaa rømmet og midt. i hans Sager stod et Fad med Rismelsgrød, som vi havde levnet fra. Middagsmaden, det var pænt bestrøet med Kanel og Sukker. Møblerne var. stillet hist og her, heldigvis var det Tørvejr, saa de havde intet lidt. Vi boede hos Harald og Marie i 8 Dage, medens Taget blev lavet og hvad. der ellers var bleven ødelagt, saa flyttede vi ind, det vil sige, vi havde. Soveværelse i Dagligstuen, Spisestue i den vi kaldte ,,den blaa Stue",den. brugtes til at Bønderkonerne lagde deres Tøj derinde, naar de havde kørt. den lange Vej. Fars Kontor var Dagligstue. Saadan boede vi hele Vinteren. og dog holdt vi mange Gilder og havde liggende Gæster. Jeg ventede Karen, dog ikke førend April, men hun kom allerede den 16de. Februar. Jeg havde intet Tøj faaet til hende, Rigmor laa endnu i Vuggen, saa. Ole Søren maatte til Svinninge med Køretøjet og hente en Vugge hos min. Kusine Regitze Linde, hvis Mand var Postmester der. Jeg ser endnu den. røde Vugge komme kørende. Karen var et lille Skravl hun vejede kun 5 µog. tabte i den første Uge 1 µ, hun blev formelig ruget ud; der skulle være 23 gr. i Stuen, og hun laa indpakket nede under Dynen, dertil havde hun. Øjenbetændelse og Gulsot, men hun maa have haft en stærk Constitution,. for hun overlevede det hele, og ingen kan nu se paa hende, at hun var saa. skrøbelig. Endelig blev da Lejligheden i Stand efter Branden og vi flyttede atterind,. men nu havde Far Planer om at bygge om; det var en altfor velbeliggende. Facade til Beboelse. Vi selv skulde saa bygge en Villa uden for Byen foran. Lunden. Onkel William, der skulde forstrække med de fornødne Penge,. syntes ikke, vi skulde bygge begge Steder paa een Gang. Medens det stod. paa i den gamle Ejendom flyttede vi saa om paa Platanvej. Det var en slem. Overgang fra den rummelige Købmandsgaard til den lille Lejlighed; det hjalp. mig, at Pigerne var mere end fortvivlede, de græd Dagen lang, saa jeg. skammede dem ud, skønt jeg i Hjærtet var lige saa fortvivlet. Begge Børnene. havde Kighoste, de kastede op paa Møblerne, de store Møbler fyldte jo hele. Stuen. Men ikke desto mindre havde vi det ene Gilde efter det andet. Jeg. husker et, hvor Gæsterne kom til at slaa det ene i Stykker efter det andet, der. var jo kneben Plads; det endte med, at Apotheker Ipsen heftede sine. Kjoleskøder op med Knappenaale, at de ikke skulde gøre Ulykker. Nogen. Tid efter kom han kørende med en Barnevogn om til os, som indeholdt hele. Ting af dem de havde ituslaaet, ogsaa en hel Pakke Kager. Paa Platanvej. boede vi i 1½ Aar, saa flyttede vi ud paa Villaen 1896, jeg husker endnu vi. flyttede en Fredag den 27. September og var i Orden om Søndagen, hvor der. strømmede ind af Gæster. Isa blev født 4de December samme Aar, som vi flyttede ud paa Villaen. Det. forhindrede mig ikke i at være med paa Nytaarsballet i Klubben og danse til. den lyse Morgen. Og Aarene gik. Vi var en dejlig Udenlandsrejse til Norditalien og Paris. Vi. førte et livligt Hus. I 1901 kom Gersa. Det var naturligvis en stor Skuffelse, at. Efterkommere af Johann Georg Wiggers 40. Udskrift fra Legacy. Udarbejdet af: Karsten Thorborg, Nybyvej 56, 3720 Aakirkeby, www.kt.mono.net : 2 Apr. 2012. det ikke var en Dreng, men Skuffelsen glemmer man snart. det ikke var en Dreng, men Skuffelsen glemmer man snart. Hun var sød og. skikkelig. Hendes Flaske vilde hun nødig skille sig ved. Jeg tror, hunvar 2. Aar, inden hun helt gav Af kald paa den. - 12 Aar efter fik vi Poul William til. vor store Glæde. Nu var der dog lidt Mening i, at jeg som 42 aarig skulde til. igen at have med et lille Barn at gøre. Hvad der senere er hændt, har I jo været med til, saa det behøver jeg jo ikke. at fortælle jer om. Vi levede et dejligt Liv sammen, indtil Far døde i1923; saa. var det lykkeligste Afsnit i mit Liv forbi. Ingeborg Smith f. Wiggers.

Sources