Cornelius Jensen Brostrup (1793)

Born 27 Feb 1793 in Nysted, Musse, Maribo, Denmark

Ancestors

Husband of Karen Sophie Nicoline Jacobine Reeh — married 8 Dec 1817 in Frederiksberg, Sokkelund, København, Danmark

Problems/Questions Profile manager: Jørgen Verner Hansen [send private message]

Biography

Vielse, Frederiksberg kirkebog 1817-1834, opslag 481:

1817. No. 42. Ungkarl Cornelius Jensen Brodstrup Gartner paa Farimagsvejen, 25 Aar gl: Jomf: Sophie Nicoline Jacobine Reeh paa Farimagsvejen, 21 Aar gammel. Forlovere: Grosserer Schierning i Kjøbenhavn og Gartner Reeh paa Farimagsvejen. Vielsesdagen: 8 Dec. I huset med Bevilling 4 Dec:

På skippere.dk findes følgende om Cornelius P [fejl: J] Brostrup:

Charge: Matros. Dato: 1811-07-16. Kilde: Waterscout. Bådsnavn. SPECULATIONEN. Bådtype: KAPERBÅD. Størrelse: 1½. Mandskab: 10. Skipper er Jens Rincke Boysen, født på Sild.

Fra Lokalarkivet, Dragør (https://www.dragoer.dk/page3083.aspx):

Kapere

Efter englænderne havde bortført flåden, mistede mange danske søfolk deres arbejde. I stedet fik de mulighed for at drive en slags legaliseret sørøveri – kaperi.

England havde en omfattende handel på Østersøhavnene, og trafikken med de engelske handelsskibe gik gennem de danske farvande. Kongen – Frederik den 6. – udstedte i september 1807 et kaperreglement – der gav enhver, der havde løst kaperbrev og kunne stille en kaution, tilladelse til at opbringe fjendtlige (altså britiske) handelsskibe.

Kaperriet betød, at de britiske og andre nationers handelsskibe måtte sejle i konvoj, beskyttet af krigsskibe.

Et kapret skib blev ”prisedømt”, dvs. at både fartøjet og dets last blev solgt ved en prisret, som var en offentlig auktion.

Efter omkostningerne var trukket fra, blev indtægten delt mellem rederen, som fik halvdelen, og mandskabet, dvs. skipper, styrmænd, matroser, halvbefarne og drenge, som fik den anden halvdel fordelt imellem sig.

Der findes seks kaperbåde registreret som hjemmehørende i Dragør. Flere andre Dragørskippere og matroser arbejdede i københavnske kaperbåde.

Cornelius fulgte ikke i sin bedstefars spor og blev skipper, men derimod gartner.

Webersgades historie (http://www.absoebo.dk/webersgade-paa-oesterbros-historie-fra-1879.html)

Webersgade blev bygget i 1879, da området mellem Kommunehospitalet (taget i brug 1863) og Arbejdernes Byggeforenings Kartoffelrækkerne (påbegyndt 1877) ved Sortedamsøen blev udstykket. Indtil da havde grunden fra Kommunehospitalet til Østerbrogade og fra Øster Farimagsgade til Øster Søgade, kaldet Østerholm, først og fremmest været en del af det Københavnske forsvarsanlæg, og fra 1720 fungerede det som græsningsområde.

Gartnerier i 110 år

I 1760 blev Østerholm delt op i 3 grunde, der blev købt af en tysker ved navn Johan Heinrich Reeh, som anlagde et gartneri og planteskole på området. Reeh dyrkede bl.a. kartofler, hvorfor han fik øgenavnet "Kartoffelmanden". I 1789 overdrog Reeh sin søn, Gottlob Andreas Reeh, det sydlige stykke af Østerholm, som pudsigt nok fik navnet Nørreholm, mellem Øster Farimagsgade og Øster Søgade og mellem Peymanns Rende (nordlige ende af Kommunehospitalet) og faderens grund lidt nord for Sølvgade. Gottlob Reeh fortsatte forsøget med at drive gartneri på grunden, bl.a. ved at prøve med kirsebær, stikkelsbær, ribs, asparges, jordbær, lavendler, æbler og pærer, men heller ikke han havde den store succes. I 1817 afstod Gottlob Reeh grunden til sin svigersøn Cornelius Jensen Brostrup, som også prøvede at drive gartneri, men måtte opgive i 1828 og lade grunden gå på auktion. Nørreholm blev købt af kommandørkaptajn Ulrich Anton Schønheyder, som 20 år før havde gjort sig positivt bemærket under Slaget i Storebælt mod englænderne, og senere blev admiral. Det var vist kun som investeringsobjekt at kommandørkaptajnen købte grunden, for allerede i 1835 solgte han den videre til handelsgartner J.C.Ph. Grimmenstein, som igen prøvede men heller ikke kunne få en god forretning ud af at drive gartneri på grunden, og i 1845 blev Nørreholm solgt på auktion, til gartner August Philip Meldola.

Østerbro Avis (http://dinby.dk/oesterbro-avis/roerholm)

Torsdag den 2. august 2012, 10:04

Gottlob Andreas Reeh opførte huset, Rørholm, i 1789 på en grund, som lå mellem den nuværende Sølvgade og Peymanns Rende, der løb langs Gammeltoftsgade. Rørholm hed oprindeligt Nørreholm, og den var tidligere udstykket fra ejendommen, Østerholm, der lå lidt nordligere i rækken af lystejendomme på demarkationsterrænet mellem volden og søerne.

Ligesom på de øvrige ejendomme blev der også her drevet gartneri, især med frugttræer, frugtbuske og asparges. Reeh var den første, der dyrkede kartofler herude, og han blev derfor kaldt »Kartoffelmanden«. De lange rækker af kartoffelplanter skulle efter sigende have givet området navnet, »Kartoffelrækkerne«, som så siden er overført til de op mod 500 huse, som ligger der i dag.

Reeh afstod i 1817 sin veldyrkede ejendom til svigersønnen Cornelius Jensen Brostrup, men tiderne var vanskelige, så den gik på tvangsauktion i 1828, og der var flere ejerskift i årenes løb, i 1856 overgik den til grosserer Theobald Christian Frederik Weber, og her skiftede den navn til »Rørholm«, med adressen - Farimagsvejen 49. Weber boede ikke selv på Rørholm, men han lejede jorden ud til bl.a. gartner J.C. Ottesen, indtil han i 1870erne begyndte at udstykke og sælge den efterhånden værdifulde grund.

Bystyret godkendte, at der blev anlagt tre gader fra Farimagsgade til Øster Søgade, som Ægteskabsstien nu hed. De nye gader kom til at hedde Gammeltoftsgade efter borgmester Christian Gammeltoft, som bl.a. havde stået for den administrative side af Kommunehospitalets opførelse. Ole Suhrsgade blev opkaldt efter forretningsmanden Ole B. Suhr, og den nordligste gade på Østerholmgrunden blev kaldt Webersgade efter ejeren af grunden, Theobald Weber.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Grenågade 6, 2100, København Ø

medlem@2100lokalhistorisk.dk

Der kom en retssag ud af det gartneri, se Juridisk tidsskrift, Bind 7. Af Anders Sandøe Ørsted, Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge, side 169-176. Findes på Google.books.

Efter retssagen med dom 6. august 1821, hvor Cornelius blev dømt til at udrede et beløb på 3400 Rbdlr. sølv og betale sagens omkostninger, er det gået støt ned ad bakke:

Folketælling 1834:

København, Sokkelund, Frederiksberg, Københavns Fattigvæsens Tvangs & Arbejds Anstalt paa Ladegaarden, Frederiksberg, , FT-1834, C2576

Cornelius Jensen Brøstrup 41 Gift Forsørges for Tiden af Kjøbenhavns Fattigvæsen

Hans kone Karen Sophie finder vi her:

København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, det Kongelige Frederiks Hospital, Amaliegade 142, , FT-1834, C6406

Sophie Brostrup 37 Gift Opvartningskone

Ved FT-1840 finder vi ham igen som gartner. Alderen passer ikke, men det kan ikke være andre end ham. Han står som ugift. Er han blevet skilt?

København, Sokkelund, Søllerød, [Stampen], Hovedbygningen paa Stampe, 308, FT-1840, A0230

Peter Nicolai Carlsen 27 gift Secretair, Eyere af Stampen

Sophie Emilie Modeweg 29 gift hans Kone

Carl Frederik Carlsen 3 ugift deres Børn

Ane Louise Mathilde Camille Carlsen 1 ugift deres Børn

Christiane Thorsen 23 ugift Tjenestepige

Karen Sørensdatter 26 ugift Tjenestepiger

Christian Jensen 32 ugift Tjenestekarl

Carl Ernst Møller 19 ugift Tjenestekarle

Christian Bremer 27 ugift Lagersvend

Christian Peter Petersen 24 ugift Lagersvende

Christian Knudsen 25 ugift Møllersvend

Hans Christian Hansen 26 ugift Møllersvend

Hans Knudsen 21 ugift Møllersvende

Lars Christian Larsen 32 ugift Kudsk

Cornelius Jensen Brostrup 40 ugift Gartner

Sources

• Vide supra